Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koraller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skillevægge. Kønsorganerne kan være foldede ell.
krusede. K. er med faa Undtagelser (f. Eks.
Cerianthus) særkønnede. Inderst inde i
Skillevæggens Rand findes den saakaldte
Mesenterialtraad, et bugtet ell. foldet Baand forsynet
med talrige Nelde- og Kirtelceller og af stor
Bet. under Fordøjelsen, der synes at ske paa
den Maade, som under Art. Gopler er
beskrevet netop for en Søanemone. For en flygtig
Betragtning er K. af en flersymmetrisk, straalet
Bygning, nøjere Undersøgelse viser dog, at de
er strengt symmetriske, det viser sig allerede
under Udviklingen, hvor Skillevæggene hos
Polyactinia opstaar parvis f. Eks. i den Orden,
der er antydet paa Fig. 2; saaledes dannes hos
Ungen de første 6 Par Skillevægge, der gaar
helt ind til Svælgrøret, dernæst viser
Symmetrien sig i Muskelbundternes Ordning, idet de
under Udviklingen kommer til at vende udad
i de to Skillevægspar, der gaar ud fra
Mundspaltens Ender, indad i de 4 andre;
efterhaanden opstaar de andre Skillevægge, der ikke
naar Svælgrøret og saaledes, at de yngste er
de smalleste; ogsaa her er Musklerne
symmetrisk ordnede. Symmetrien er endvidere
udtrykt i Mundspalten, og en Plan paa langs
gennem den er Legemets Hovedsymmetriplan; her
findes i Mundspaltens Ender 2 stærkt
fimreklædte Render, der er aabne, selv naar Munden
er lukket, og vedligeholder den stadige
Vædskestrøm ind og ud, som er nødvendig for
Aandedrættet. Et Blik paa Fig 2 viser endvidere, at
Legemet ogsaa er symmetrisk efter et Plan
vinkelret paa Hovedplanet, saaledes at
Polyactinia har den samme 2-straalede Bygning som
mere iøjnefaldende findes hos Ribbegoplerne.
Hos Octactinia anlægges Skillevæggene
enkeltvis, og Musklernes Beliggenhed og det Forhold,
at der kun er en enkelt Svælgrende tilstede,
viser, at de er simpelt 2-sidet symmetriske.
Med Undtagelse af Søanemonerne besidder K.
Skeletdele, der dog er af meget forsk. Bygning,
Stilling og kemisk Beskaffenhed; de er altid
sammensat af hornagtige organiske
Bestanddele og uorganiske Salte, i Reglen
Kalciumkarbonat, men Mængdeforholdet mellem disse
ele varierer i høj Grad, saa at Skelettet kan
være næsten helt hornagtigt ell. helt kalkagtigt.
Snart er det en ren Overfladedannelse som det
hornagtige Akseskelet hos Hornkoraller eller
hele Kalkmassen hos Stjernekoraller, snart er
det dannet i Mellemlaget som smaa Kalkkorn
(Spicula) inde i Celler, der er vandret ind fra
Yderlaget, saaledes »Barklaget« hos
Hornkoraller og hele Skelettet hos de øvrige Octactinia.
Akseskelettet hos Ædelkorallen er dannet paa
samme Maade, men her er de talrige Kalkkorn
sammensmeltet til en
fælles Masse. Hos
Stjernekorallerne
(Madreporacea) udgaar Skelettet,
Koralstokken, fra Dyrets
Basis, her dannes først
en Kalkskive,
Fodbladet mellem Basis og
Underlaget, oven paa dette
12 lodrette radiært
stillede Plader,
Straalebladene, der kunde antages
at være Forkalkninger i
de 12 primære
Skillevægge, men netop er dannet
imellem dem af
Folder fra Yderlaget, der
fra Basis kommer til at
rage op i Dyret; sammen
med Skillevæggenes Antal forøges ogsaa Antallet
af Straaleblade. Paa lgn. Maade opstaar i Reglen
et Murblad i en kredsformig Fold, der rager
op i Dyret lidt inden for Randen af Basis, og
saaledes dannes et stjerneformigt Bæger
beklædt med en Fold af Yderlaget; alleryderst
fra Yderlagets frie Overflade kan endelig
dannes et Yderblad. Alle disse Dannelser, hvortil
kan føjes fl. andre, saaledes en Midtsøjle
(Columella), vokser nu opad, og idet Bægeret
tiltager i Højde, rykker de bløde Dele samtidig
opad og kommer da til at sidde i Spidsen af et
Rør med stjerneformet Tværsnit. Ofte er dette
med bestemte Mellemrum inddelt med
Tværplader, aabenbart med regelmæssige Mellemrum
afsat af Legemets Basis, i andre Tilfælde
udfyldes Røret mere uregelmæssigt med en
Kalkmasse af blæret-cellet Beskaffenhed.
Med Undtagelse af Søanemoner og enkelte
Stjernekoraller (Bægerkoraller og
Paddehatkoraller) er K. Kolonidyr. Kolonien opstaar af
den flade, fimreklædte Larve (Planula), der
sætter sig fast og bliver til det første Individ,
som da ved ukønnet Forplantning danner
Kolonien; dette siker enten ved Knopskydning fra
Kropvæggens Side ell. ved Længdedeling, idet
Mundskiven bliver oval, en ny Mundaabning
opstaar og Tentakelkransen deler sig i 2. Hos
nogle (Mæandrina o. a.) er Forbindelsen mellem
Individerne mere intim, idet Dyrene sidder i
Render med 2 Rækker Fangearme, udvendig
er hvert Dyr antydet ved en Mund, men
indvendig er Mavehulerne forbundne og
Skillevæggene udgaar kamformigt fra Rendernes
Sider; paa samme Maade udgaar Straalebladene i
det tørre Kalkskelet. Det er sjælden, at
Individerne løsner sig fra Stamdyret, dette finder
Sted hos Paddehatkorallerne (Fungia) og et
 |
| Fig. 2. Gennemsnit af en Aktinie. Ektodermen er punkteret, Støttehinden (Mesodermen) hvid, vd de to Sifonoglyfer. De 12 ældste fuldstændige Septa mærkede 1—6. Ved Siden en enkelt Straalevæg for sig. f Mesenterialtraad i Tværsnit, m Muskler, o Ægge- eller Sædstok. |
 |
| Fig. 3. Vertikalt Snit gennem Bægeret af Cyathina cyathus. S Septa, P Palisader, C Columella. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
