- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
510

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korea

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Landet er Ris den vigtigste Kornsort, der
dog længere mod N. afløses af Hvede. Desuden
dyrkes Byg, Hirse og Bønner. I Bjergegnene
er Kartofler og Havre Befolkningens
Hovedernæring. Af andre Kulturplanter kan
fremhæves Bomuld, Hamp, Tobak, Indigo og Ginseng.
Af Frugttræer dyrkes Fersken og Aprikos samt
mod SV. Granatæbler og Citroner.
Kvægavlen er højst ubetydelig, Hornkvæg holdes i
ringe Antal, Heste som Lastdyr, Faar som
Offerdyr, kun Svin holdes i større Mængde.
Silkeavl drives i enkelte Egne. K.’s Mineralrigdom
er stor, selv om den maaske er blevet
overvurderet. De arkaiske Dannelser er meget rige
paa Jernmalm, tillige forekommer der
guldførende Kvarts, sølvholdig Blyglans, Kobber-,
Kvægsølv- og Tinertser. Kul og Petroleum
forekommer, men i ringere Mængder.
Bjergværksdriften indskrænker sig desuagtet
til lidt Guldvaskeri. Industrien er
ubetydelig. Der tilvirkes Silketøj baade af ægte Silke
og af vild Silke, der vindes af Egespinderen.
Papirindustrien er mere vigtig, og det
koreanske Papir skal endog overgaa det jap. i Styrke;
imprægneret med Olie anvendes det til
Regnskærme og Regnkapper. I Nærheden af
Hovedstaden Söul er der af Udlændinge oprettet
moderne Fabrikker. Handelen er i stadig
Stigen. Forhen kunde kun Kina handle med K.,
og den aarlige Omsætning beløb sig til en halv
Mill. Doll. og fandt indtil 1870 kun Sted paa 3
aarlige Markeder i Grænsebyen Kaulimon. 1876
afsluttedes en Handelstraktat med Japan, 1882
med de forenede Stater, 1883 med England og
Tyskland, 1884 med Italien og Rusland, 1886
med Frankrig, 1892 med Østerrig, hvoraf
Følgen blev, at de 3 Havne Wönsan, Fusan og
Tshemulpo aabnedes for den udenlandske
Handel, og tillige er Handel over Landgrænsen
aabnet for Russerne. Særlig Japanerne har vist
sig meget driftige, og største Delen af Handelen
er i deres Hænder. 1912 var 12 Byer aabne for
Handelen med Udlandet. Et eng. og et jap.
Dampskibsselskab har regelmæssig Fart paa
koreanske Havne.

Indførslen havde 1919 en Værdi af 281 Mill. Yen.
Udførslens Værdi var 220 Mill. Yen foruden Guld.

Der udførtes Ris (110 Mill. Yen), Bønner (23
Mill. Yen), Kohuder (3 Mill. Yen), Kvæg (3
Mill. Yen). Der indføres Bomuldsvarer,
Maskiner, Kul, Brændselsolie, Træ, Sukker, Papir.
Af Jernbaner findes (1920) 19865 km, 3212 km
Telegraflinier og 2150 km Telefonledninger. I
øvrigt er Samfærdselsmidlerne endnu i en
yderlig slet Tilstand; fra Söul til den kin. Grænse
fører dog en for Vogne farbar Vej; ellers er
der kun Ridestier. Floderne overskrides ad
Vadesteder, da der ingen Broer findes.
Bjergpasserne kan kun passeres om Sommeren. En
Telegraflinie fører fra den kin. Grænse over
Söul til Fusan, der ved et Kabel staar i
Forbindelse med Japan.

Historie. Ved den kristelige Tidsregnings
Beg. bestod K. af fl. selvstændige Stater, der
snart laa i Krig med Japan, snart med Kina.
Først 943 grundlagde Wang Riget K. med
Hovedstaden Songdo (Kaiföng), og indtil 1392
sad hans Efterkommere paa Tronen. Under
Wang-Dynastiets Herredømme fik Buddhismen
Indpas i Landet. Dette Dynasti efterfulgtes af
Ni-Dynastiet, der flyttede Residensen til
Söul og blev afsat 1910. I Begyndelsen af 16.
Aarhundrede begyndte Japan at blande sig i
K.’s Anliggender, og i 3 Krige 1592—98 blev
Landet saa haardt medtaget, at kun Kinas
Indskriden reddede det fra Undergang. Senere
faldt Mantshuerne ind og bragte K. i
Afhængighed af Kina, der dog snart blev rent nominel.
1876 begyndte K. at nærme sig til Japan, der
anerkendte Rigets Uafhængighed og afsluttede
en Handelstraktat med det. I K. var der
imidlertid stadig Stridigheder og Uroligheder
mellem Fremskridtspartiet, der i Japan saa sin
Forbundsfælle, og det konservative Parti, der
støttede sig paa Kina. Disse Uroligheder gav
Anledning til Overenskomsten i Tientshin (1885)
mellem; Kina og Japan, iflg. hvilken de kun i
Forening maatte skride ind i K. Da
Fremskridtspartiet imidlertid blev Kongen, Ji-Høng (s. d.),
for stærkt, henvendte han sig (1894) om Hjælp
til Kina. Derover opstod Stridigheder, der førte
til Krigen mellem Japan og Kina, under hvilken
Japan bemægtigede sig hele K., der dog ved
Freden i Shimonoseki (1895) erklæredes for
uafhængigt, men samtidig i Virkeligheden blev
den Tumleplads, hvor Japan og Rusland
stredes om at opnaa størst Indflydelse. Hoffet følte
sig mest draget til Rusland, og Aug. 1895
fjernedes det jap.-venlige Ministerium, hvorefter
Dronningen afsatte en Mængde jap.
Embedsmænd; men til Straf herfor blev hun Natten
mellem 7. og 8. Oktbr overfaldet i Slottet af
Japanere og myrdet. Febr 1896 flygtede
Kongen selv til den russ. Sendemands Palads og
forblev der et helt Aar, medens den yderligste
Reaktion filk Raaderum i Landet; Decbr 1897
blev hans tidligere finansielle Raadgiver,
Engelskmanden M’Leavy Brown, som havde faaet
fl. Forbedringer indført, fjernet og afløst af
Russeren Alexinev. Et Par Maaneder forinden
havde Kongen tillagt sig Kejsertitel, men han
syntes ellers ikke at bekymre sig synderlig om
Landets Ve og Vel. Medens Japanerne i de
flg. Aar nøjedes med at sikre sig Post- og
Telegrafvæsenet, bygge Jernbaner og anlægge
Bjergværker, samt udvikle Handel og Skibsfart,
søgte Russerne at faa fast Fod dels ved
Jalu-Floden (Grænsefloden mod Mantshuriet), dels
ved Kysterne, særlig ved Chemulpo,
Hovedstaden Söuls Havn. Her forefaldt Novbr 1903 et
Sammenstød mellem Russere og Japanere,
hvorefter der sendtes jap. Tropper til K., og
her begyndte Japanerne 9. Febr 1904 Krigen
med et Overfald paa et russ. Krigsskib. Faa
Dage efter forlod den russ. Sendemand Söul,
og fra den Stund var det forbi med K.’s
Uafhængighed. 23. Febr maatte det slutte et
Forsvarsforbund med Japan; i Maj kom Japans
store Statsmand, Grev Ito til K. for at overtage
Styret, og ved en ny Traktat 22. Aug. blev
Landet i Virkeligheden stillet under Japans
Formynderskab, om det end af Navn var et
uafhængigt Rige. Ved Fredsslutningen 1905 maatte
Rusland indrømme, at K. hørte under Japans
»Interessesfære«, og dette er siden blevet
godkendt ogsaa af de andre Stormagter. Grev Ito
kundgjorde offentlig, at K.’s udenrigske
Forhold helt overgik til Japan og for Fremtiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free