Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koreografi - Koresch - Korfanty, Wojciech - Korff, Modest - Korfitzen, Svend Johan Valdemar - Korfú
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danseren Beauchamp og satte i System af
Feuillet, der indførte Navnet K. i det Værk,
han udgav 1700: Chorégraphie, ou l’art d’écrire
la danse par caractères, figures et signes
démonstratifs. Men det udførligste Værk i denne
Retning er de Principes de chorégraphie, som
Magny, Danselærer i Paris, udgav 1765, og
som ikke alene indeholder en Beskrivelse af
alle de da brugelige Danse, men tillige en
Forklaring og »Oversættelse« af alle de benyttede
Tegn og Figurer, saaledes at man ved Hjælp
af denne Bog kan rekonstruere alle disse gl.
Danse Node for Node og Trin for Trin.
August Bournonville har for den danske
Ballets Vedk., paa Grundlag af ældre Systemer
og i Henh. t. den særlig fra Noverre og
Vestris nedarvede Terminologi, udarbejdet
et selvstændigt Tegnsystem, som han, desværre
dog kun delvis, har benyttet ved Optegnelsen af
sine Balletkompositioner »for om muligt at
sikre dem fra total Forglemmelse«. Se Ballet
og Dans.
S. L.
Koresch [’ko.ræ∫], det gl. Test.’s Navn for
Kyros (s. d.). Han omtales af Deuterojesaja
som Jahve’s Hyrde og hans Salvede (Jes. 44, 28;
45, 1), der skal indtage Babel og skænke de
derhen bortførte Jøder Friheden. Dette skete
ogsaa iflg. Esr. 1. I Daniel’s Bog nævnes K.
rigtigt som Konge af Persien, men gøres med
Urette til Efterfølger af en Meder Darios som
Hersker over Babel (Dan. 6).
J. P.
Korfanty, Wojciech, polsk Folkefører,
f. 20. Apr. 1873 i Sadzawka i daværende preuss.
Schlesien. Han tilhørte ved Byrd den
polsktalende Bonde- og Bjergværksalmue, der i Aarh.
var blevet behersket af en tysk Overklasse;
men hans Energi og hans varme Tro paa et
fremtidigt Polen for alle Polakker gjorde ham
til en af de Ledende i den nyvakte polske
Nationalbevægelse i Øvreschlesien. Han
uddannede sig ved Universitetsstudier og Rejser i
Europa, men delte senere en Tid selv
Bjergmændenes Kaar. Som Agitator og siden 1902
som Dagbladsredaktør i Kattowitz arbejdede
han med stort Held for en særlig polsk
øvreschlesisk Fraktion i den preuss. Landdag; han
indvalgtes i denne og i den tyske Rigsdag. Da
Versailles-Freden gjorde Øvreschlesiens Stilling
afhængig af en Folkeafstemning, var han
Hovedmanden for det polske Agitationsarbejde
der og varetog som officiel Kommissær Polens
Interesser. Da Afstemningen havde givet tysk
Flertal (30. Marts 1921), og det forlød, at det
meste af Provinsen med mange
Polsktalende vilde blive tilkendt Tyskland, stillede han
Krav om største Parten af Provinsen for Polen
— alt, hvad der laa hinsides den saakaldte
K.-Linie —, rejste i Beg. af Maj et polsk Oprør
i Mineegnene og lod sig udraabe til Diktator.
De allierede Magters Repræsentanter lod ham
foreløbig raade hinsides Linien, men da
ogsaa Tyskerne tog Kampen virkningsfuldt op,
formaaede de sidst i Juni, støttede paa en
Forstærkning af deres Besættelsestropper, begge
Oprørsorganisationer til at rømme de
Distrikter, hvor de havde tilrevet sig Magten, og
indstille Fjendtlighederne, medens ny
Undersøgelser og Overvejelser iværksattes af de
Allierede. K. opfordrede Befolkningen til Lydighed
mod den interallierede Kommission og drog til
Paris for at paavirke Stemningen; til London,
hvor man var lidet venlig sindet mod ham, fik
han ikke Lov at komme. Efter at det øverste
Raad havde afgjort Grænsespørgsmaalet paa
en Maade, der uden at imødekomme K. vidnede
om store Resultater af hans Virken, blev han
ivrig Deltager i det nye Polens Rigsdagspolitik.
Til Statschefen Pilsudski var han allerede
tidligere traadt i Modsætningsforhold p. Gr. a.
sin Tyskfjendtlighed. Under Ministerkrisen Juli
1922 valgte et lille »nationaldemokratisk«
Rigsdagsflertal ham til Ministerpræsident; men han
blev straks stærkt angrebet af Venstre, navnlig
Socialisterne, og han trak sig tilbage, da
Pilsudski truede med at nedlægge sit Embede,
hvis hans Kandidatur opretholdtes.
P. L. M.
Korff, Modest, Baron, russ. Jurist og
Historiker (1800—76), var Skolekammerat med
Diplomaten Alexander Gortschakov og Digteren
Alexander Puschkin og ansattes allerede
1819—26 ved den Kommission, der skulde samle alle
russiske Love. Han var en af Grev Speranski’s
ypperste Hjælpere ved Udarbejdelsen af den
ny Civillovbog, blev 1839 Rigssekretær (som
saadan meget brugt ved ny Loves Affattelse) og
1843 Medlem af Rigsraadet samt 1854
Geheimeraad. 1849—61 var han Direktør for det
kejserlige Bibliotek, som under hans Ledelse blev
stærkt udviklet, derefter Afdelingschef i det
kejserlige Kancelli og 1864—72 Formand for
Rigsraadets Afdeling for Lovgivning. Ved sin
Afgang ophøjedes han til Greve. Han skildrede
Dekabristernes Opstand 1825 (1857) og Grev
Speranski’s Levned (2 Bd, 1861).
E. E.
Korfitzen (Korfitsen), Svend Johan
Valdemar, dansk Forf., f. i Kbhvn 3. Febr
1840, d. 18. Marts 1900. Han blev Student 1858,
fungerede under Krigen 1864 som
Underskibslæge, men opgav derpaa Studeringerne og
levede siden som Litterat, oftere knyttet til
Vittighedsblade som fast Medarbejder. Af hans
Bøger turde de mest bekendte være de to
Samlinger »Til Orlogs, Skitser af Svend Søvant«
(1865 og 1866); af hans henved et halvt
Hundrede Smaastykker er det langt overvejende
Antal opført paa Frederiksberg Morskabsteater;
det bedst kendte er »Verdens Herkules«.
(S. Bz.). J. Cl.
Korfú, officielt Kerkyra, den nordligste
og største af de Ioniske Øer ved Grækenlands
Vestside (se Kort over Grækenland),
ligger i Otranto-Kanalen mellem det Ioniske og
det Adriatiske Hav og har en Afstand af 100
km fra Italiens Kyst, medens den skilles fra
Grækenlands Kyst ved en Kanal paa kun 4—30
km’s Bredde. 593 km3 med 95450 Indb. K. er
langstrakt fra N. til S. og naar en Længde af
70 km, medens Bredden mod N. er 28 km og
mod S. kun 7 km. Den har sine største Højder
i den nordlige Del, som bestaar af Kalkbjerge,
hvoraf Pantokratoros naar 914 m, Øens
Kulminationshøjde; den sydligere Del er et
bakket Lavland, bestaaende af tertiære Lag.
Klimaet er et udpræget Middelhavsklima med
en hed og tør Sommer og en regnfuld Vinter,
Aarets Gennemsnitstemp. er 18,5° og Nedbøren
1475 mm. Da Klimaet i det hele er behageligt
og sundt, er Øen i de senere Aar blevet et søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
