- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
529

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korngold, Erich Wolfgang - Kornhandel - Kornilov, Lavd Georgievitch - Kornkrage - Kornlove - Kornlærke - Kornløbebille

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Musikskribent og »Neue freie Presse«’s Kritiker
bekendte Julius K., der har bidraget
betydeligt til Sønnens hurtige og opsigtsvækkende
Karriere som Komponist. K. debuterede
nemlig allerede som 11-aarig Dreng med
Pantomimen »Der Schneemann« og har siden været
rastløs virksom som Komponist af saavel
Kammermusik, symfoniske Værker (Sinfonietta,
Märchenbilder, Schauspiel-Ouverture etc.) som
dram. Arbejder (»Polykrates’ Ring«,
»Violanta«, »Die tote Stadt«). K.’s tidlige Udvikling som
Komponist er lige saa utvivlsom som mærkelig;
ved hans Frembringelser har dog klæbet noget
søgt og forceret, der imidlertid efterhaanden
synes at fortage sig. 1919 blev han
Orkester-Dirigent i Hamburg.
W. B.

Kornhandel, se Landbrugshandel.

Kornilov [kårnilåf], Lavd Georgievitch,
russ. General, f. 18. (31.) Aug. 1870, d. 1918. Efter
at have gennemgaaet Kadetskolen i Omsk og
Artilleriskolen »Mikael« blev han
Sekondløjtnant 1892 ved den turkestanske Artilleribrigade
og efter Gennemgang af Generalstabsskolen 1898
Kaptajn. Under Krigen mod Japan 1904—05
var han Oberstløjtnant og Stabschef ved 1.
sibiriske Skyttebrigade. Under Russernes
Tilbagetog fra Galizien 1915 blev han, der da var Chef
for 48. russ. Division, haardt saaret og taget til
Fange, men flygtede efter at være helbredet.
Efter Revolutionens Udbrud 1917 kaldtes han
af Kerensky til Petrograds Kommandant, men
blev hurtig ked af Arbejder- og
Soldaterraadenes ødelæggende Virksomhed der og søgte
tilbage til Fronten, hvor det som Chef for 8. russ
Hær i Beg. af Juli 1917 lykkedes ham at tage
Halicz- og Lomnica-Linien og allerede at true
Lemberg, da Forræderi og Mytteri tvang
Russerne til hurtigt Tilbagetog. Trods
Dødsstraffens Afskaffelse lod K. sit Artilleri skyde paa
egne forræderisk vigende Tropper, og han
tvang Kerensky til 25. Juli 1917 atter at indføre
Dødsstraffen i Hæren. Samme Maaned blev K.
Øverstkommanderende for Hæren og satte alt
ind paa at genoprette Disciplinen, han søgte
saaledes efter Aftale med Kerensky at opløse
Soldaterraadet i Petrograd, men blev svigtet af
denne, afskediget og arresteret. 2 Maaneder
senere blev han befriet og flygtede til Kaledin i
Novotcherkask. Her begyndte han ivrigt at
kæmpe mod Bolschevikkerne, men blev kort
efter dræbt i en Kamp ved Ekaterinodar.
O. M.

Kornkrage, se Ravnefugle.

Kornlove (corn-laws), tidligere eng. Love,
hvis Formaal var Beskyttelse af den
indenlandske Kornavl. Formaalet søgtes gennemført dels
ved Indførselsforbud og Indførselstold, dels ved
Udførselsgodtgørelse. Allerede i anden Halvdel
af 15. Aarh. udkom en Lov, der forbød
Indførsel af Hvede, Rug og Byg, medmindre de havde
naaet en vis Pris (for Hvede 6 sh. 8 d. pr
Quarter). Denne Lov efterfulgtes af en
Mængde andre, dels ang. Forbud, dels ang. Told.
Forbudene blev ved fl. Lejligheder ophævede
p. Gr. a. Dyrtid, og paa den anden Side blev
Minimumsprisen, som Kornet skulde naa for at
kunne indføres, stadig forhøjet p. Gr. a.
Pengenes synkende Værdi. Under Karl II gjordes
det første Skridt hen mod den langt senere
gennemførte saakaldte sliding scale, glidende
Toldskala ɔ: Toldsatser, der bevægede sig i
omvendt Retning af Prisen med den Hensigt at
sikre en ensartet Pris. Saaledes sattes Tolden
paa Hvede til 16 Sh., naar Prisen var 53 Sh.
4 d. ell. derunder, og til 8 Sh., naar Prisen
var mellem 53 Sh. 4 d. og 80 Sh. Hen imod
Slutn. af 18. Aarh. blev Satserne modificerede.
Under Revolutions- og Napoleons-Krigene holdt
Priserne sig ganske overordentlig højt, men
efter Fastlandsspærringens Ophør faldt de stærkt,
og Ejendomsbesidderne og Forpagterne
forlangte nu en kraftigere Beskyttelse. Ved en L. af
1815 forbødes Indklarering til Forbrug, saa
længe Prisen var under 80 Sh. pr Quarter for
Hvede og tilsvarende Satser for andre
Kornsorter; nogle Aar efter nedsattes
Minimumsprisen til 70 Sh. — 1828 gennemførtes sliding
scale
konsekvent; Indførselsforbudene hævedes,
og man satte Tolden til 20 Sh. 8 d. ved en Pris
af 66 Sh. og forhøjede den med 1 Sh. for hver
Shilling, Prisen sank, medens den nedsattes ved
stigende Priser. Ved L. af 1846 fældedes K.’s
Dødsdom. En meget modificeret sliding scale
bibeholdtes til 1. Febr 1849. Fra dette
Tidspunkt blev der kun tilbage en fast Toldafgift af
1 Sh. pr Quarter; den nedsattes 1864 og
bortfaldt 1866. — Udførselsgodtgørelsen indførtes
1689. Den gaves kun, naar Prisen var faldet til
et vist Beløb, og da Prisen i Slutn. af 18. Aarh.
ikke gik saa langt ned, faldt
Udførselsgodtgørelsen bort og blev ikke senere bragt i
Anvendelse.

Grunden til Ophævelsen af K. var foruden den
alm. Frihandelsbevægelse den Omstændighed,
at de ramte Befolkningens vigtigste Forbrug, og
den Skade, de foraarsagede Industrien og den
industrielle Eksport (smlg. anti-cornlaw-league).
Hvad deres Virkning med Hensyn til selve
Landbruget angaar, turde den i Nutiden alm.
Opfattelse kunne resumeres derhen, at
Indførselstolden ikke virkede efter sin Hensigt, idet
navnlig sliding scale i St f. at skabe faste
Priser tværtimod p. Gr. a. Spekulationen i de
vekslende Toldsatser ofte frembragte voldsomme
Prissvingninger, at derimod
Udførselsgodtgørelsen for saa vidt naaede sit Hovedformaal,
som den bidrog til at skabe en forøget
Korndyrkning, men at den paa den anden Side
hindrede Fremskridt i Agerbruget (Overgang til et
rationelt Sædskifte) og hemmede Dyrkningen
af andre Planter end Korn.
(E. M.). K. R.-H.

Kornlærke, se Værlinger.

Kornløbebille (Zabrus
gibbus
), en c.
10 mm lang,
stærkt hvælvet,
matsort
Løbebille, som i
Modsætning
til de
allerfleste af sine
Slægtninge er
Planteæder.
Den lever
hovedsagelig paa
Markerne,

Kornløbebille (Zabrus gibbus).
Kornløbebille (Zabrus gibbus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0557.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free