Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 530 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kornløbebille - Kornmod - Kornmøl - Kornorm - Kornpuger - Kornrensemaskine - Kornrente - Kornrose - Kornrust - Korns Billedtelegrafi - Kornskatten - Kornsnudebillen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Natdyr, der om Dagen holder sig skjult,
men om Aftenen stiger op i Aksene af vore
forskellige Kornsorter og af æder de bløde,
endnu saftige Hvede-, Rug- og Bygkorn.
Larverne, der har deres Gange nede i Jorden, lever
paa samme Vis. Der findes Beretninger om, at
Markerne i de tidlige Morgentimer kan se helt
sorte ud p. Gr. a. de talrige Biller, og i saa
Tilfælde optræder Insektet selvfølgelig meget
skadelig. I Danmark kender man dog endnu
ikke noget til slige stærke Angreb, om end den
navnlig i Landets sydlige Egne siges at kunne
anrette en Del Skade. Indsamlingen af Billerne
i Morgendæmringen angives at være et virksomt
Middel.
C. W.-L.

Kornmod, Glimt paa Himlen, der oftest viser
sig i Sommernætter, er ikke andet end Genskin
af fjerne Lyn, der ikke selv kan ses fra
Iagttagerens Standpunkt, men som oplyser højere
ell. nærmere Skylag, der kan ses. P. Gr. a.
Afstanden kan Tordenen ikke høres.
K. S. K.

Kornmøl (Tinea granélla), et navnlig i
Kornmagasiner skadeligt Møl, kendeligt paa et
snehvidt Hoved og Bryst, hvide og sort
skatterede Forvinger og hvidgraa Bagkrop og
Bagvinger. Larven er 16-benet, hvidlig med
lysebrunt Hoved. I Juni kommer det udviklede
Insekt frem, findes i det fri, men holder dog
særlig til i Forraads-, navnlig Kornmagasiner;
Hunnen lægger 1—2 Æg paa hvert Korn, og efter
c. 14 Dages Forløb kommer Larverne frem;
hver af disse spinder et Par Korn sammen,
lever under Spindet, der lidt efter lidt fyldes
med de graa Ekskrementer, og gnaver
udvendig fra snart paa et, snart paa et andet Korn,
uden i Alm. at æde dem helt op; mod
Forpupningen vandrer Larverne hen over
Korndyngerne, stadig trækkende en Traad efter sig og
søger i hule Korn, i Bjælkernes Ridser etc. et
Sted, hvor da Forpupningen foregaar.
C. W.-L.

Kornmøl (Tinea granella). Til højre Larven og Ekskrementhobene paa Byg.

Kornorm, Fællesbetegnelse for Larven til
Kornsnudebillen og Kornmøllet.
C. W.-L.

Kornpuger, se Kornaager.

Kornrensemaskine. I daglig Tale forstaar
man ved K. en Maskine, omtr. som beskrevet
og afbildet under »Kastemaskine«, det vil sige,
man benytter som oftest den samme Maskine,
baade ell. rettere først som Kastemaskine og
senere som K.; hele Forandringen bestaar i, at
naar Kastemaskinen benyttes som K., er der
anbragt et Skod for Tragten for ved dettes
Indstilling at kunne regulere Nedstrømningen af
det Korn, der skal renses, ligesom Soldene
ogsaa benyttes noget finere. Ellers er Brugen
den samme som ved Kastemaskinen. Godset
øses op i Tragten, løber derfra ned paa de
horisontale Sold, hvor det paavirkes af en
stærk Luftstrøm fra Blæseren, og falder
dernæst paa det fine Skraasold og ender neden
for dette. Det er da ved Blæsningen befriet
for Støv og endnu iværende Halm- og
Avnerester og ved de grovere og finere Sold befriet
for saavel grovere som finere Urenheder. Paa
en god K. kan renses saa meget Korn, som en
Mand kan øse paa, ɔ: 2000 à 2500 kg i Timen.
Man har i øvrigt mange forsk. mere ensidige
Maskiner til Kornets finere Rensning og
Sortering, som Sortermaskine, Triør m. fl.
(H. D.-P.). A. C-n.

Kornrente kaldes i Norge en
Grundbyrde, der ved Salg af beneficeret Gods samt Gods
tilhørende Staten ell. en offentlig Stiftelse iflg.
L. 20. Aug. 1821 blev paaheftet de solgte
Ejendomme. En Trediedel af Købesummen blev
nemlig staaende i Ejendommen, uopsigelig fra begge
Sider og med første Prioritet. K. udgjorde 4 %
Rente af denne faste Kapital; den blev omsat
i Byg og skulde betales i Penge efter visse i
Loven bestemte Regler. Iflg. L. 14. Juli 1897
kan K. kræves afløst mod Indbetaling af den
faste Kapital, som den var bestemt til at
forrente.
K. Ø.

Kornrose, Benævnelse for Korn-Valmue.

Kornrust, norsk Benævnelse for
Berberis-Græsrust (se Puccinia).

Korns Billedtelegrafi, se
Billedtelegrafering.

Kornskatten, der indf. 1663 i Danmark og
opr. i Hovedsagen var en paa Hartkorn lignet
Naturalafgift, der var bestemt til at dække
Statens Forbrug af Korn, førte i Tidernes Løb en
meget vekslende Tilværelse. Saaledes blev den
1791 forandret til en bestemt Pengeafgift, 1803
atter til en til Statens vekslende Forbrug af
Korn svarende og i Penge betalbar Skat for
endelig 1811 at gaa over til en faststaaende
aarlig Skat. 1813 blev K. i Forbindelse med en
Række andre Skatter sammendraget til en
enkelt Afgift, der blev ansat i Korn, og som
sammen med de 1802 paalignede ny Skatter 1818
kom til at udgøre Landskatten.
C. T.

Kornsnudebillen (Calándra granaria) er et
orientalsk Insekt, der i Norden ikke i det fri
kan finde den høje Varmegrad, den fordrer til
sin Trivsel. Dyret, der er sort, 4—5 mm langt,
holder sig til
Kornmagasinerne, og Hunnen
lægger her et Æg i
hver Kerne. Den af
Ægget udkrøbne
Larve ernærer sig af
denne og æder den
fuldstændig op. Paa
stærkt begrænsede
Partier nede i sydlige
Lande har Billen nu
og da gjort meget følelig Skade; i Danmark
indtræffer dette sjældnere. For atudrydde Dyret
søger man først og fremmest at nedsætte
Korndyngernes Temp. ved at lede Luft igennem
dem. I Foraarstiden, naar Billerne kommer
frem, kan store Mængder indsamles under
Tæpper, Faareskind etc., der lægges ved Foden af
Dyngerne.
C. W.-L.

Kornsnudebille (Calandra granaria); forneden K. i naturlig Størrelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>