- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
532

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kororofa - Korosko - Korotojak - Korotscha - Korporal - Korporal - Korporalskab - Korporalstok - Korporation - korporlig - Korps - Korpsartilleri - korpulent, Korpulence - Korpus - Korrasion - Korrealobligation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kororofa, Landskab i det vestlige Sudan, i
brit. Koloni Northern Nigeria, ligger S. f.
Binuë-Floden, og bestaar af flere halvt
uafhængige Negerriger. Hovedstaden er Wukari.
C. A.

Korosko, By ved Nilen i det nordlige
Nubien, ligger 180 km SSV. f. Assuan ved Flodens
højre Bred i et vidtstrakt, vulkansk
Ørkenlandskab. K. var tidligere en vigtig Karavanstation,
idet Varerne fra Ægypten til Sudan her lossedes
fra Skibene og paa Kameler bragtes den 9
Dagsrejser lange Vej gennem den nubiske Ørken til
Abu Hammed ved Nilen. Under Mahdistkrigene
var det en vigtig Militærpost med en stor
Garnison, nu er den kun ubetydelig, særlig efter at
Jernbanen fra det nærliggende Wadi Halfa til
Abu Hammed er aabnet.
C. A.

Korotojak [karata’jak], By i det mellemste
Rusland, Guv. Voronesh, ligger ved Don og har
c. 10000 Indb., der driver Handel med Silke- og
Bomuldsvarer.
G. Ht.

Korotscha [ka’råt∫a], By i det mellemste
Rusland, Guv. Kursk, Ukraine, ligger ved Floden
K. (Biflod til Donez) og har Fabrikation af
Talg, Læder, Lys etc.; c. 20000 Indbyggere.
G. Ht.

Korporal (fr.) er i fl. Hære Navnet paa den
laveste Underofficersgrad; i den danske Hær
hører K. til de værnepligtige Befalingsmænd,
er som Følge heraf ikke fast ansat, men til
Tjeneste paa kortere Tid. K. rangerer
umiddelbart efter Kornet. Hos os indtræder efter den
første fælles Rekrutuddannelse de
Værnepligtige, som skal uddannes til K. i en
Korporalskole som Korporalselever. Naar
de for Udnævnelse fastsatte Betingelser er
opfyldte, kan Vedk., der efter Korporalskolens
Slutning bliver Underkorporal, saafremt han
ønsker det, udnævnes til K. og antages til
Tjeneste som saadan for et vist Tidsrum;
Udnævnelsen kan ogsaa finde Sted ved Genindkaldelser.
Som Vederlag for udført god Tjeneste ydes der
K. foruden Lønningen en Pengegodtgørelse
(Orlovspenge). K. kan efter at have
gennemgaaet en Sergentskole avancere til Sergent
af Reserven.
(B. P. B.). E. C.

Ved Armeens Afdelinger i Norge antages
som K. værnepligtige af Mandskabet, der
uddannes til deres Stilling under Vaabenøvelserne.
De fra Underofficersskolerne udeksaminerede
Elever (altsaa med Sergentseksamen), som
endnu ikke har faaet fast Ansættelse, blev tidligere
først K., nu faar de alle straks Sergentsgrad.
K.’s Tjenestetid falder sammen med Liniens af
samme Aarsklasse.
M. H.

Korporal (Søv.). Tidligere Betegnelse for
den Mand, der om Bord i Krigsskibe havde med
Vedligeholdelsen af Haandskydevaabnene at
gøre. Senere benævnedes han »Bøssesmed« og
derefter »Artilleriarbejder«, der atter i den
sidste Tid er afløst af »Mekaniker«.
C. B-h.

Korporalskab udgør en Del af Kompagniet
(Eskadronen ell. Batteriet), der af Hensyn til
Tilsynet med den indre Orden og af Hensyn til
Mandskabets Vejledning om dets Pligter i Alm.
deles i K., saa vidt muligt svarende til den
taktiske Inddeling. I Spidsen for K. staar en
Korporalskabsfører (Underofficer ell.
værnepligtig Befalingsmand), hvem det bl. a.
paahviler at vejlede Mandskabet om dets Pligter
samt at tilse, at Mandskabet iagttager Renlighed
og Orden i Kvarteret og med de udleverede
Munderingssager og Vaaben. Han skal stedse
holde sig underrettet om den for enhver i K.
befalede Tjeneste og i det hele følge
Mandskabet i al dets Færden.
(B. P. B.). E. C.

Korporalstok, en Stok, Underofficererne
fordum efter Reglementet medførte og jævnlig
benyttede mod Soldaterne; den er derefter blevet
et betegnende Udtryk for tidligere Tiders raa
Behandling af Soldaterne.
(B. P. B.). E. C.

Korporation (af lat. córpus, Legeme),
Forening, Samfund; Samling af Personer forenet
til et bestemt Formaal og anerkendt af Staten.
Smlg. juridisk Person.

korporlig (af lat. córpus, Legeme),
legemlig.

Korps (fr. af lat.). I snævrere Forstand er
K. = Armékorps (s. d.). I udvidet Forstand
kaldes ethvert Troppelegeme med selvstændig
Anvendelse uden Hensyn til dets Størrelse og
Sammensætning et K. Troppelegemets Maal kan
undertiden fremkalde særlige Navne, saaledes
Strejf-K. (s. d.), flyvende K. I nogle
Hære (saaledes i Danmark) anvendes
Benævnelsen K. paa de under en særlig Ledende
bestaaende Specialvaaben ell. Institutioner,
saaledes Ingeniør-K., Forplejnings-K.,
Læge-K., Dyrlæge-K., Auditør-K. m. fl.
Endelig danner fl. ved samme Love og Skikke
og til samme Kald bestemte Personer et K. Der
tales saaledes om en Hærs ell. enkelt Afdelings
Officers- og Underofficers-K.
(B. P. B.). E. C.

K. kaldes i Norge efter Arméplanen af 1817
Kavaleriets 3 Batailloner. Benævnelsen K.
benyttedes før Organisationen af 1911 ved
Artilleriet, Kavaleriet og Infanteriet for en højere
Inddeling, der indbefattede en Linie- og en
Landeværnsbataillon; Chefen var Oberst og
tillige Chef for Liniebataillonen. Ved
Sanitetsvæsenet, Trainet og Veterinærvæsenet er
Betegnelsen K. bibeholdt. Ved Siden af sit
Regimentsnummer har Jægerregimentet bibeholdt
Navnet Jægerkorpset.
(J. F. W. H.). M. H.

Korpsartilleri, se Armékorps.

korpulent, Korpulence [-’laŋsə] (fr.), se
Fedtsyge.

Korpus (eng. Small Pica, fr. Philosophie),
i Typografien den mest benyttede
Skriftstørrelse (se Skriftsystemer).
E. S-r.

Korrasion (lat.) kaldes den Proces, hvorved
Klipper efterhaanden afslides ved Havets
Brændinger, Floder, Isbræer ell. Flyvesand.

Korrealobligation (lat.). Inden for de
solidariske Skyldforhold (saadanne, hvor fl.
Skyldnere er forpligtede til samme Ydelse paa den
Maade, at Erlæggelsen fra en af dem frigør de
andre, ell. hvor fl. Kreditorer er berettigede til
samme Ydelse, saaledes, at den enes Modtagelse
af Ydelsen er Fyldestgørelse tillige for de
andre) skelnede Romerretten mellem de korreale
Skyldforhold og de blot solidariske. Forskellen
mellem begge Arter tænktes at bestaa i, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free