- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korrealobligation - korrekt - Korrektion - Korrektionsstraffe - korrektiv - Korrektur ell. Korrekturaftryk - Korrelatforbrydelser - Korrelation - korrelativ - korrelative Ord ell. Korrelativer - Korrelativer - korrelativ Variabilitet - Korrespondance - Korrespondance-Princip

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved de korreale Forhold kun forelaa eet
Obligationsforhold med fl. Skyldnere ell. Kreditorer,
medens der ved de blot solidariske Forhold
mentes at foreligge lige saa mange
Skyldforhold, som der var henh. Skyldnere ell.
Kreditorer. For dansk Rets Vedk. er der imidlertid
ingen Grund til at opstille denne begrebsstridige
Sondring, der ogsaa er opgivet i de nyere
Lovgivninger.
K. B.

korrekt (lat.), rigtig, fejlfri, ifølge Reglen,

Korrektion (lat.), Berigtigelse, Rettelse,
Forbedring. Korrektionsanstalt,
Forbedringshus, Straffeanstalt, hvis Karakter i særlig
Grad er rettet mod Forbrydernes Forbedring
(saaledes over for forbryderske Børn og unge
Mennesker). Korrekse, irettesætte, rette paa
hovmestererende Maade.
A. Gl.

Korrektionsstraffe betegner i Alm. Straffe,
hvis Opgave alene er at virke tugtende, og som
derfor ikke indeholder direkte opdragende
Momenter (f. Eks. Legemsstraf, Advarsels- og
Disciplinærstraffe, se Fængselsvæsen).
Begrebet har i øvrigt i dansk Ret ingen
retsteknisk Betydning.
A. Gl.

korrektiv (lat.), tjenende til Forbedring;
som Substantiv, d. s. s. Forbedringsmiddel;
Rettelse; Berigtigelse.

Korrektur ell. Korrekturaftryk (fr.
épreuve à correcition, eng. proof-sheet),
Prøveaftryk af grafiske Arbejder, som Forf. ell.
Kunstner gennemgaar for at finde og berigtige Fejl
og Mangler i Gengivelsen. Se Bogtryk.
E. S-r.

Korrelatforbrydelser. Medens ved mange
Forbrydelser (Manddrab, Legemsbeskadigelse,
Frihedskrænkelse m. fl.) Handlingen og dens
Virkning staar adskilt, idet Aarsagsforholdet
mellem begge kan stille sig usikkert ell. helt
mangle (A tilføjer B et dødeligt Saar; B dør
dog ikke af Saaret, men af et Hjerteslag), er
der andre Forbrydelser, hvor Handling og
Virkning i hvert Fald normalt falder sammen
(Ikke-Opfyldelse af en Handlepligt, Borttagen af
Ting m. fl.). Saadanne Forbrydelser benævnes
K. Sondringen har kun praktisk Bet. ved, at
Bevisførelsen normalt er mindre kompliceret
ved K. end ved de ikke-korrelate Forbrydelser,
idet Kausalspørgsmaalet bortfalder.
A. Gl.

Korrelation (lat.). Herved forstaas i de
biologiske Videnskaber det, at en Organismes
forsk. Dele staar i indbyrdes Vekselvirknings-
ell. Gensidighedsforhold. Gensidigheden kan
være af ret forsk. Natur og f. Eks. ytre sig ved
Udviklingsprocesserne (Udviklings- eller
Vækst-K.) ell. som fysiol. Vekselvirkninger
inde i den udvoksne Organisme
(funktionelle K.). K. er Udtryk for, at Organismen
er en Helhed: alt hænger sammen i det levende
Væsen, der findes ingen helt uafhængig
Funktion og intet Organ, hvis hele Udviklingsgang
og Virksomhed ikke er paavirket af alle de
andre Legemsdeles. Medens man for Dyrerigets
Vedk. længe har indset dette, hvad de ydre
Organers Form- og Størrelsesudvikling angaar,
har vor Tid først bragt nærmere Oplysninger
om funktionelle K. mellem indre Organer, f.
Eks. Bugspytkirtlens Forhold til Leverens
Virksomhed, de mange Haande »lukkede Kirtler«’s
Bet. for hele Legemets normale Virksomhed
(se intern Sekretion). For Planternes
Vedk. har den Erfaring, at afskaarne
Grenstykker (Stiklinger), løsnede Knopper (ved
Podning) — ell. endog Brudstykker af Vævsdele
uden Knopper — kan udvikle sig til ny, hele
Planter, medført den almene Opfattelse, at
Planteorganerne var ret uafhængige indbyrdes.
Dette er dog urigtigt. At en afskaaret Del kan
udvikle sig til et nyt Hele, modbeviser ikke, at
Plantedelene, saa længe de er i Sammenhæng,
staar i Vekselvirkning. Som Eksempler herpaa
kan anføres: naar man paa et Træ fjerner de
nys udsprungne Blade, vil snart efter de
Knopper skyde, som findes i Bladhjørnerne, og som
normalt vilde have hvilet til næste Foraar.
Endnu mere slaaende bliver dog Sagen, naar
kun en enkelt Gren afløves: denne vil da ikke
skyde Knopperne frem, men ernæres ved de
øvrige Grenes Bladvirksomhed. Beskæring af
Frugttræer i Havebruget er praktisk Anvendelse
af K.
W. J.

korrelativ (mat.). Ved korrelative Figurer
forstaas dualistisk ti] hinanden svarende ɔ:
saadanne, hvis Beskrivelser gaar over i hinanden
ved Dualitetsprincippets Ombytninger (se
Dualitet).
Chr. C.

korrelative Ord ell. Korrelativer (lat.)
er i Grammatikken Ord (Pronominer,
pronominalske Adverbier), der svarer til hinanden
som f. Eks. demonstrativ til relativ, spørgende
ell. ubestemte, f. Eks. dansk saadan : hvordan;
nu, da : naar : nogensinde, aldrig; lat. talis :
qualis; hic, ibi; ubi, tot (saa mange), quot
(hvor mange), quotcunque (hvor mange end),
aliquot (nogle).
O. Jsp.

Korrelativer (lat.), se korrelative.

korrelativ Variabilitet kaldes det Forhold,
at to ell. fl. Karakterer, Organer ell.
Egenskaber (ogsaa ved selv samme Organ) varierer i
lovbunden Sammenhæng, saaledes at en
Variation i een Henseende medfører bestemt rettet
Variation i andre Henseender. F. Eks. skal hos
Kornsorterne, naar Akset er sammentrængt
bygget, Straaet være stivere, end naar Akset er
løsere, mere langstrakt, og f. Eks. hos Roer
skal Størrelsen af Roen staa i et omvendt
Forhold til Sukkerrigdommen. Og hos Kvæget skal
man af visse saakaldte »Malketegn« kunne slutte
sig til Ydeevnen. Alle saadanne Angivelser har
dog vist sig at være i det højeste rene
Gennemsnitsudtryk uden nødvendigvis at bekræftes i
det enkelte Tilfælde, og dermed taber den k.
V. væsentlig i Bet. for Praksis, medens dens
Studium frembyder interessante Problemer for
Variationsstatistikken (s. d.).
W. J.

Korrespondance [-’daŋsə] (fr.),
Brevveksling; Sammenhæng, Overensstemmelse. Se
endvidere Handels-K.Korrespondent,
Brevskriver (smlg. ndf.).

Korrespondance-Princip [-’daŋsə-] (mat.).
Dette af Chasles opstillede Princip kan formuleres
paa flg. Maade. Det antages, at man ved at gaa
ud fra et vilkaarligt Punkt A paa en given ret
Linie og anvende en vis Konstruktion kan
bestemme m »til A svarende« Punkter paa Linien,
og at man ved fra et vilkaarligt Punkt B af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free