Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korsaren - Korsbaandsforsendelse - Korsbanner - Korsben - Korsblomst - Korsblomstrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tegnere har været A. Bloch og senere Johan
Bull; af andre Kunstnere, som har leveret
Bidrag, kan nævnes Olaf Gulbransson, Othar
Holmboe, G. Lærum og Gösta af Geijerstam.
Wt. K.
Korsbaandsforsendelse bruges alm. som
fælles Betegnelse for Brevforsendelser, der,
indeholdende trykte Sager ell. Vareprøver,
forsendes med Posten under Kors- ell. Enkeltbaand
for lavere Porto end den for lukkede Breve
gældende. se Tryksager og
Vareprøver.
Fr. O.
Korsbanner, et Banner ell. Flag med et
Kors i Midten, enten anbragt paa en Tværstang
ell. fæstet umiddelbart til Stangen, der gerne
foroven ender i et lille Kors. Den opstandne
Frelser fremstillas i Middelalderen, ligesom
ogsaa senere; ofte med et K. i Haanden, ligesaa
Johannes Døberen. Lammet med K., som man
finder ofte i Middelalderens Kunst (se Agnus
Dei), er ogsaa et Billede paa Frelseren. Kejser
Konstantin’s Banner (se Labarum) kaldes
ikke sjælden K. Det fremstilles ofte som
bestaaende af en Lanse, der foroven slutter med
Kristi Monogram ☧ i en Guldkrans, og som
nedenunder bærer en Tværstang med et
firkantet Flag, i hvilket et Billede af Kejseren var
anbragt. Paa Mønter afsluttes Stangen af K.
foroven i et Kors, og Banneret bærer Kristi
Monogram. K. er tillige Symbol paa Kirken;
man finder det saaledes bl. a. undertiden paa
Valdemar den Stores Mønter paa Reversen,
medens der paa andre Mønters Revers ses et
Bispehoved, som altsaa har lgn. Bet. Et K. gaves
undertiden af Kirkens Overhoved til Fyrster,
der var Støtter for Kirken og Religionen. Paven
gav saaledes Vilhelm Erobreren, da han drog
mod England, et K., der ses paa
Bayeux-Tapetet (Bd V, S. 515, smlg. II, S. 777). Dannebroge
er vistnok ogsaa et saadant til Korstoget mod
de hedenske Ester fra Paven sendt Banner.
Formen af K. varierer; snart naar Korset ud til
Randen, snart ikke; snart er det firkantet, snart
har det næsten Vimpelform og løber ud i
Splitter.
V. S.
Korsben, d. s. s. Krydsben.
Korsblomst er i Arkitektur og Ornamentik
en for den gotiske Stil særlig karakteristisk
Enkelthed, der bruges som Afslutning paa store
og smaa Spir (se Fiale). En typisk K. bestaar
af 4 krydsstillede, omtr. vandret tilbagebøjede
Blade, og mellem dem en lodretstaaende
»Støvvej«, der danner Spirets øverste Spids. Stundom
kan der være to ell. fl. Sæt Blade over
hinanden. Smlg. Krabbe.
C. A. J.
Korsblomstrede (Cruciferæ), Fam. af
tokimbladede og frikronede Planter af
Valmueordenen, en-, to- ell. fleraarige Urter,
undertiden Halvbuske, uden Mælkesaft, med spredte,
fjernervede Blade, som mangler Akselblade, og
ofte beklædte med Stjernehaar. Blomsterstanden
er en Klase (uden Endeblomst), som før
Udspringningen er halvskærmformet
sammentrængt; i øvrigt mangler oftest Højblade, saavel
Støtte- som Forblade. Blomsterne (se Fig.) er
regelmæssige (faa Undtagelser gives),
tvekønnede og undersædige. De har 4 fri og let
affaldende Bægerblade, hvoraf de sidestillede gerne
er lidt udposede forneden, 4 langneglede og
korsvis stillede Kronblade i en enkelt Krans og
6 Støvdragere, hvoraf de 4 i Medianlinien er
længere end de 2 sidestillede (firemægtige
Støvdragere). Da det kan sikkert paavises, at de 4
lange Støvdragere egl. er 2 lige til Grunden
spaltede Blade, bliver Antallet af Støvdragere
(6) kun tilsyneladende forsk. fra det for
Blomsten ejendommelige Tal (4). Ved Grunden af de
korte (sidestillede) Støvdragere findes
Honningkirtler, dannede af Blomsterbunden; den
afsondrede Honning opsamles i de sidestillede
Bægerblades Udposninger. Støvvejen er dannet af
2 Frugtblade, der i Frugtknuden er voksede
sammen langs Randene; de 2 vægstillede
Ægstole forbindes ved en hindeagtig Væg, der
deler Frugtknuderummet i to; denne Væg er falsk,
ɔ: den er ej dannet ved Frugtbladenes
Sammenvoksning. Æggene er krumme. Frugtknuden
ender med en Griffel og et todelt Ar. Frugten
bliver en toklappet Kapsel (Skulpe), hvis
Klapper løsner sig fra neden opefter, medens
Frøstolen og Skillevæggen bliver staaende.
Frøene mangler Frøhvide; derimod indeholder den
relativt store Kim en meget rigelig Mængde
Olie. Kimen er krum; ved Spiringen træder
Kimbladene frem over Jorden. Kimrodens
Stilling i Forhold til Bladene og disses Form (de
kan enten være normalt flade ell.
»sammenlagte«, »rullede« ell. »foldede«) har betydelig
systematisk Værdi. I øvrigt anvendes Frugtens
Ejendommeligheder ved den systematiske
Ordning af Slægterne. Man skelner mellem
Langskulpede, hos hvilke Skulpen er fl. Gange
længere end bred, Ledfrugtede, hos hvilke
Skulpen er delt ved Vægge paa tværs i lige
saa mange Rum, som der er Frø
(Ledskulpe), Kortskulpede, der atter deles i
Smalyæggede og Bredvæggede, alt efter
Skillevæggens Bredde, og Nødfrugtede, hos
hvilke Skulpen er en kort, uleddet og 1-frøet
Nød.
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
