Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korsblomstrede - Korsbrødre - Korsbue - Kcrsbyrd - Korsbærtorn - Korschelt, Eugen - Korsedderkopper - Korseke - Korselitze - korse sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Familien tæller over 1600 Arter (godt 200
Slægter), der især er udbredte i den gl. Verdens
koldt tempererede Egne; et stort Antal vokser i
Middelhavsomraadet. Mange Slægter spiller en
ikke ringe Rolle i økonomisk Henseende som
Foder- og Køkkenurter (f. Eks. Kaal med alle
dens Former), Olieplanter (Sennep, Raps),
Farveplanter (Vajd) og Prydplanter (Levkøj,
Gyldenlak o. m. fl.).
A. M.
Korsbrødre, 1) en Betegnelse for
Flagellanterne, 2) for enkelte mindre Munkesamlag.
Korsbue, egl. d. s. s. Armbrøst. Navnet er
brugt for at betegne Modsætningen til
Haandbue og Langbue, der benyttedes samtidig.
Benævnelsen hidrører fra Formen, idet Buen
sammen med Skaftet danner et Kors; eng.
cross-bow. Endnu i vor Tid bruges en saadan K. af
ganske samme Model som den tidligere
europæiske af en Negerstamme i det indre Afrika,
der først i den allerseneste Tid er kommen i
Forbindelse med Europæere. Paa en ell. anden
mærkelig Maade er sagtens for Aarhundreder
siden et europæisk Eksemplar naaet til dem,
og dette har de saa brugt som Model. — I
Modsætning til Haand- og Langbuen, hvis Strenge
af Tarm ell. Sener kunde aftages i fugtigt Vejr,
led K.’s Streng, der ikke kunde aftages, meget
under saadanne Omstændigheder; hyppig
gjordes Vaabenet derved ganske ubrugeligt i
kritiske Øjeblikke. For derfor at beskytte Strengen
mod Vejrligets Indflydelse brugte man enten at
overtrække den med en Art særlig præpareret
Pergament, der da var stærkt beviklet paa
Midlen, ell. man forfærdigede Hylstre af tykt
Læder, bestaaende af 2 Halvdele, der fra hver
Side blev trukne over Bue med Streng og
sammenholdte paa Midten.
C. H.
Kcrsbyrd, se Gangdage.
Korsbærtorn, se Rhamnus.
Korschelt [’kår’∫ælt], Eugen, tysk Zoolog,
f. 1858 i Zittau, 1885 Docent i Zoologi i Freiburg
i. Br., 1887 i Berlin, samt endelig 1893 Prof. i
Zoologi og sammenlignende Anatomi i Marburg,
en Stilling, i hvilken han har haft Lejlighed til
at samle om sig talrige Elever, der har nydt
godt af hans udstrakte Kundskaber. K., der bl.
de nulevende Zoologer indtager en fremragende
Plads, har udgivet en anselig Rk. Arbejder,
navnlig over de lavere Dyrs Udviklingshistorie;
han har saaledes behandlet baade Pighude,
Orme, Leddyr og Bløddyr. I Forbindelse med
K. Heider er han Forf. til den fortræffelige
»Entwicklungsgeschichte der wirbellosen Tiere«
(1890—1910), et Værk, der ved sin udtømmende,
kritiske Behandling af Litteraturen er
uundværlig for enhver, der giver sig af med
Embryologi. Betydningsfuldt er ogsaa det mindre
Arbejde: Ȇber Regeneration und
Transplantation« (1907). Siden 1904 har K. endvidere
redigeret »Zoologischer Anzeiger«.
R. H. S.
Korsedderkopper, se Hjulspindere.
Korseke [-’sækə, fr. kår’sæk], nærmest en
Slags Partisan, der var stærkt i Brug i 15. og
16. Aarh. Den bestod af et langt Spydblad,
undertiden en Pig, forsynet med 2 Vinger ell.
Horn, paa et Træskaft. Hele Længden var c. 3
m. Det brugtes af Fodfolk og var særlig
anvendeligt mod Rytteri. Med Spydbladet søgte
man at gennembore Rytteren ell. Hesten. Med
Vingerne, der var skarptslebne paa den
indvendige Side, overskar man Tøjlerne, ell. man
parerede med dem. Af nogle Forfattere kaldtes
Vaabenet Ronca, Roncone, hvilket dog ikke er
det samme Vaaben.
C. H.
Korselitze, Hovedgaard og Fideikommis i
Falster Sønder Herred, Ø. f. Nykjøbing, nævnes
i Valdemar II’s Jordebog som Köcæliz,
forekommer senere under Navnet Kotselisse og tilhørte
i 15. og 16. Aarh. den adelige Slægt Falster.
Axel Brahe afhændede den 1603 til Kronen,
hvorefter den tilhørte Frederik II’s Enke,
Dronning Sofie. Frederik IV lagde K. ind under
Ryttergodset, hvorfra den 1766, ved
Domænesalget, blev købt af Prins Karl af Hessen, der
atter solgte den og Karlsfeldt 1768 til
Generalmajor J. F. Classen for 125000 Rdl. Classen
byggede den 2 Stokværk høje, om Bernstorff Slot
mindende Hovedbygning, udvidede Godset
betydelig og bestyrede det med stor Dygtighed.
Han anlagde den store og smukke Have og lod
plante fl. store Alleer. Ved K. findes fl.
ejendommelige store Træer. I Skoven en
Mindestøtte for Geheimekonferensraad P. H. Classen,
i Haven en »Sorgens Genius« med Profilportræt
paa Fodstykket af Anna Elisabeth Classen, f.
Baronesse Iselin, J. F. Classen’s Hustru. Den
Classen’ske Familie har Begravelsesplads i
Skoven ved Tromnæs.
K. og Karlsfelt med tilhørende Gods danner
nu et Fideikommis, oprettet ved Testamente 28.
Jan. 1789 og Kodicil 23. Marts 1792, af hvis
Midler der udredes en Del Legater til offentlige
Stiftelser og private, men som væsentlig
anvendes »dels til at danne nyttige Mennesker til
Statens Bedste, til at understøtte og befordre
Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de
nødvendigste Dele for Landets Vel, dels til at hjælpe
og lindre Fattigdom og Elendighed«. Under
Fideikommis’et, der har oprettet
Rekonvalescenthjemmet »Arresødal« ved Frederiksværk
samt forsk. Børnehjem og Plejestuer paa
Falster, ligger Godserne K. og Karlsfeldt (c. 1600
Tdr Hartkorn), Ejendommen Arresødal, en
Gaard i Amaliegade i Kbhvn, en Ejendom i Ny
Toldbodgade og de Classen’ske Boliger ved
Godthaabsvejen.
B. L.
korse sig, d. e. udføre Korsets Tegn med
en Haandbevægelse foran sig i Luften, var en
oldkristelig Skik, der allerede omtales af
Tertullian og meget vel kan naa op til Apostlenes
Dage. Ved Daab, Nadvere, ved Eksorcismen
gjordes ogsaa Korsets Tegn. Tidlig begyndte
man i Tegnet at se et magisk Middel, som særlig
antoges for virksomt til at forjage ell.
bortskræmme onde Aander. I Ansgar’s Dage
brugtes Tegnet som Inledning til Daaben
(primsigne); mange Hedninger nøjedes hermed og
lod sig ikke døbe. Luther beholdt Tegnet, men
advarede imod i det at se et magisk Middel;
Calvin derimod afskaffede det. Bl. de rom.
Katolikker bruges det meget; dog møder man
det endnu hyppigere i den gr. Kirke, hvor man
i Kirkerne og paa andre St. ser det gentage i
uendelig mange Gange. Det gøres ikke ens i de
2 store kat. Kirker; i Vesten med højre Haand
fra Panden til Brystet, derpaa fra venstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
