Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korsholm - Korshus - Korshvælving - Korskirke - Korsknap - Korsmesse - Korsnæb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordhøj, der opr. var over 8 m høj, og som for
største Delen var tilvejebragt ved
Menneskehænder. Af Fæstningens Form og Beskaffenhed i
Middelalderen giver Kilderne kun uklare
Antydninger. Efter disse at dømme skulde Slottet
have været af Træ og omgivet af en dobbelt
Rk. stejle Volde, mellem hvilke fandtes en
vandfyldt Grav. Samtidig med Slottet nævnes
i Historien K.’s Län, der omfattede hele
Norrbotten ɔ: baade Öster- og Vesterbotten. Omkr.
1374 kom K.’s Slot og Län til at tilhøre Bo
Jonsson Grip, og det forblev derefter i hans og hans
Arvingers Eje indtil 1388, da det overtoges af
Dronning Margrete. 1396—99 var. K. i
Vitaliebrødrenes Besiddelse. Bl. den efterfølgende Tids
Indehavere af K.’s Län, der efter 1441 kun
omfattede Österbotten, findes flere af den
svenske Middelalders berømteste Mænd, saaledes
Engelbrekt’s Medhjælper Erik Puke (der dog
kun bestyrede Länet for sin Fader), Karl
Knutsson Bonde, Kristiern Nilsson Vasa og Sten
Sture. Efter Gustaf Vasa’s Tronbestigelse tabte
K. sin milit. Bet.; Fæstningsværkerne forfaldt,
og K., der tidligere var blevet benævnet »slott
och fäste«, kaldtes herefter »Kronogård«. K.
vedblev dog at være Midtpunktet for
Österbotten, idet Landfogderne var bosatte der lige til
1591, da Uleåborg blev deres Residens. Efter
at K. en kortere Tid havde tilhørt Byen Vasa,
gik det 1651 over til Gabriel Oxenstjerna og
blev 1658 indlemmet i hans Grevskab. 1674
inddroges hans Grevskab under Kronen og
blev samme Aar paa ny Residensstedet, hvad
det vedblev at være til 1773. Af det gamle
Slot er der nu kun Voldene tilbage.
Ejendommen blev 1846 afgivet til Oprettelse af en
»Mønsterfarm«, der senere omdannedes til en
Landbrugsskole. (Litt.: Aspelin, »Vasa
stads historia«. I; »Korsholm’s slott«
[Nikolaisted 1892]).
(E. B-n.). G. Ht.
Korshus (gammeldansk), korsarmsagtigt,
vinkelret paa Længderetningen placeret
Udbygning paa en Bondegaards Vaaningslænge.
C. A. J.
Korshvælving, se Krydshvælving.
Korskirke kaldes enhver Kirke, som er
bygget i Korsform, altsaa forsynet med Tværskibe.
Ofte kan Korsformen være fremkommet ved
senere Tilbygninger til den opr. Kirke. Det
Bygningsafsnit ell. Hvælvingsfag, hvori alle fire
Korsarme mødes, kaldes Korsskæringen.
C. A. J.
Korsknap, se Katteurt.
Korsmesse, se Korsets Ophøjelse.
Korsnæb kaldes en lille, men vidt udbredt
Slægt af Finker, som skylder deres Navn en
højst ejendommelig Omdannelse af Næbbet,
bestaaende i, at de forlængede, i Spidsen som en
skarp, krum Klo dannede, Hornskeder af Over-
og Undernæb krydses saaledes, at
Sidebøjningen hovedsagelig findes i Undernæbbet, der
snart er bøjet til højre, snart til venstre for
Overnæbbet. Denne Skævhed, der ogsaa giver
sig til Kende i Hovedets Skelet, staar i
Forbindelse med K.’s Føde, som væsentlig bestaar af
Naaletræernes vanskelig tilgængelige Frø.
Ungerne fødes med alm. Finkenæb og faar først
nogen Tid efter Udflyvningen den
ejendommelige Krydsning ar Næbspidserne. Hertil hører
K. (norsk Gran-K.) (Loxia curvirostra L.), af
Størrelse omtr. som en Lærke. Den gl. Han er
overvejende rød af Farve, brunlig paa Ryggen
samt paa Sving- og Styrefjer, medens Bugen
er graahvid; den røde Farve faar den først
gennem fl. Fjerskifter. Hunnen er væsentlig
graagrøn, hvor Hannen er rød; Ungerne
ligner den, men kendes let paa Fjerenes sorte
Længdestriber. K. bebor det meste af Europa
og Nordafrika samt en stor Del af Asien; i
denne store Udbredningskreds spalter den sig
i talrige Racer, væsentligst adskilte ved
Størrelsen og Næbbets Bygningr En af de største
Former ec stor K. (norsk: Furu-K.) (L.
pityopsittacus) med et overordentlig kraftigt Næb,
tjenligt til at aabne de haarde Fyrrekogler,
hvis Frø er Fuglens Hovednæring; den bebor
Rusland og den skandinaviske Halvø, i Norge
dog kun de sydligere og østligere Egne; i
Danmark træffes den sjældnere end foregaaende.
K. yngler over en stor Del af Norge, men da den
væsentlig er henvist til at søge sin Føde i Frø
af Rødgranen, strejfer den om og slaar sig til
Ro og yngler, hvor Granerne bærer rigelig
Kogler. I Kogleaar optræder den i stor
Mængde, saaledes 1884, 86 og 89. I Danmark træffes
den hvert Aar i mindre Tal, yngler spredt,
men undertiden kommer store Indvandringer,
der slaar sig til Ro og yngler, saaledes
Sommeren 1888, da der over hele Landet fandtes
en Mængde, hvoraf adskillige overvintrede og
ynglede; ogsaa Vinteren 1892—93 var den
hyppig. K. yngler hyppigst i Tiden fra Jan.—Apr.,
men af og til paa andre Aarstider, saaledes om
Efteraaret. Reden, der er meget stor, bygges
oftest i Naaletræer, tæt ved Stammen, bestaar
mest af Mos, er indvendig foret med Græs og
enkelte Fjer, udvendig beklædt med et tæt
Lag Kviste, der undertiden dækkes med Lav.
Æggenes Tal er 2—5, de er yderst forsk., saavel
hvad Bundfarve som Pletter angaar, c. 28 mm
lange, 22 mm brede. Ungerne mades med
Granfrø og fodres endnu et Par Maaneder
efter Udflyvningen, til deres Næb er omdannet.
 |
| Korsnæb (Loxia curvirostra). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
