Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kosakker - Koschat, Thomas - koscher - Koschwitz, Eduard - Kosciuszko - Kosciuszko, Thadæus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formeredes i Krigen i Kavaleridivisioner ell.
afgaves til særlig Anvendelse ved Armeer og
Armékorpser. K.’s Uddannelse nærmede
sig i de fleste Henseender til de regulære
Troppers; til Uddannelse af Officerer fandtes
særlige Krigsskoler. K. har altid udgjort en
betydelig Del af den russ. Hær, i 1812 mødte de
med c. 90000 Ryttere og var efterhaanden
vokset til 200—250000 Ryttere. I Krigene har K.
været frygtede, ogsaa meget p. Gr. a. deres
Plyndringer o. l.; de har alle Dage været flinke
Soldater, navnlig dygtige og dristige Ryttere,
og har i tidligere Krige bidraget væsentligt til
russ. Sejre; men deres krigerske Egenskaber
var maaske, fordi de i Fredens Dage
beskæftigede sig meget med fredelige Sysler, gaaet
noget tilbage; i den russ.-jap. Krig 1904—05
gjorde de ikke Fyldest, hvilket dog maaske
skyldtes Mangler ved den højere Føring, og i
Verdenskrigen medførte Forholdene], at de
ikke kom til Anvendelse efter deres
Bestemmelse.
Kosaksamfundene opløstes ved
Tsardømmets Fald; der skete forsk. Nydannelser,
saaledes oprettede de donske K. 1918 en
selvstændig Republik. Smlg. Rusland, Afsnittet
»Historie« og »Hærvæsen«. (Litt.: Lesur,
Histoire des Cosaques [2 Bd, Paris 1814];
Springer, »Die Kosakken, deren historische
Entwicklung, gegenwärtige Organisation o. s. v.«
[Leitmeritz 1877]; Khoroschin,
»Kosakhærene« [paa Russisk, Petrograd 1881];
Freiherr von Tettau, »Die Kosakkenheere«
[Berlin 1892]; Löbell’s »Jahresberichte«
[Berlin indtil 1910]; Junk, »Die Kavallerie im
Russ.-jap. Kriege 1904—05« [Leipzig 1907]).
(W. Gerstenberg). E. C.
Koschat [’kå∫at], Thomas, østerr. Musiker
(1845—1914), var Sanger i Hofkapellet i Wien
og har udg. en Række Mandskvartetter,
hvortil han selv har skrevet Teksterne (i Dialekt),
og i hvilke han med Held har stræbt at
gengive i jævne Ord og Toner
Kärntner-Befolkningens Følelsesliv og naturlige musikalske
Udtryksmaade. K. har ogsaa komponeret et
Sangspil »Am Wörther See«, der ligesom hans
andre Sangkompositioner har gjort megen
Lykke. (Biografier af O. Schmid [1887] og C.
Krobath [1912]).
W. B.
koscher [-∫ər, hebr. ka-’∫e.r] (af hebr. כשר,
kascher, »brugbar«, »egnet«, fejlagtig
kauscher) benyttes som Betegnelse for de Spiser
af animalsk Oprindelse, som det i Henhold til
Spiselovene i de 5 Mosebøger er tilladt Jøderne
at nyde. Disse Love fremtræder som et Led i
Rækken af Forskrifterne om
Helliggørelsen og de alm. Renlighedsbud. Skriften
skelner (særlig 3. Moseb., 11. Kap.) mellem
visse Dyr som rene og de andre som urene;
kun de rene er det tilladt at nyde, tilmed kun
paa særlige Betingelser, saasom at de skal være
slagtede (efter bestemte Regler og
Forskrifter), ikke selvdøde ell. sønderrevne
(terefoh, כרפח en Betegnelse, der senere
benyttes som alm. Modsætning til k.), at visse
Dele af Legemet skal være fjernede, f. Eks.
Blodet, som indeholdende i, særlig Grad Sjælen,
selve det dyriske Livsprincip (1. Moseb. 9, 4).
Talmudisterne og senere Fortolkere søger
Grundtankerne for disse Love i en Blanding af
etiske, alm. humane og, efter den moderne
Opfattelse, navnlig hygiejniske og diætetiske
Principper, i Bestræbelsen for at hævde det
guddommelige i Mennesket lige over for det
dyriske, i Frygten for, at Optagelsen af de
dyriske Stoffer i Legemet tillige skulde medføre
en Fornedrelse af det aandelige, en yderligere
Udvikling af »Dyret i Mennesket«. Derfra
Opfattelsen af de mest intensivt dyriske Former,
særlig Rovdyrene, som urene. Hertil kommer
endelig det 3 Gange forekommende Bud om
»at Kiddet ikke maa koges i sin Moders Mælk«
(2. Moseb. 34, 26. 5. Moseb. 14, 21), hvilket
Forbud Traditionen har udstrakt til alt Kød og al
Mælk og udformet saaledes, at intet Kød,
heller ikke af Fjerkræ, maa bringes i Berøring ell.
nydes sammen med Mælk, ell. hvad deraf
fremstilles, og derfra stammer den Række
vidtløftige og indviklede Forskrifter, der betinger
Adskillelsen mellem »Kød«- og »Smør«-Spiser,
og de dertil brugelige Redskaber, en Forskel,
der har givet den jød. Husholdning dens
ganske ejendommelige Præg.
S. L.
Koschwitz [’kå∫vets], Eduard, tysk
Filolog (1851—1904), Prof. i romanske Sprog først
i Greifswald, senere i Marburg. Han udgav
og kommenterede oldfranske Tekster og skrev
om nyfransk Udtale og Eksperimentalfonetik.
O. Jsp.
Kosciuszko [kå’∫t∫u∫kå], Bjerggruppe i de
australske Alper, ligger i den sydøstlige Del
af Kolonien Ny-Syd-Wales, med Mount
Townsend (2S41 m), Mount Clarke (2213 m) og
Müllers Peak (2196 m). I K.-Gruppen findes mange
Spor af, at den i Istiden var dækket af Sne og
Udgangspunkt for Gletschere.
M. V.
Kosciuszko [kå’∫t∫u∫kå], Thadæus, polsk
General, f. 12. Febr 1746 paa Godset
Siechnewice i Lithauen, d. i Schweiz 15. Oktbr 1817.
Han modtog sin første militære Uddannelse
paa
Kadetskolen i
Warszawa, hvor
hans
fremtrædende Anlæg
bevirkede, at
han paa
Statens
Bekostning som
Underløjtnant
sendtes til
Frankrig for
paa
Militærakademiet i
Versailles at
fuldende sine
Studier. Ved
sin
Tilbagekomst fra
Frankrig
ansattes han som Kaptajn i den polske Hær,
forlod imidlertid af private Grunde sit
Fædreland og sejlede 1778 med en fransk
Flaade under d’Estaing til Amerika for at
kæmpe for Amerikanernes Sag. Han deltog
med Udmærkelse i Kampene ved New York
 |
| T. Kosciuszko. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
