Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kosmetik - kosmetiske Midler - kosmisk - kosmisk Fysik - kosmisk Opgang og Nedgang - Kosmodemjansk - Kosmogoni - Kosmografi - Kosmoklor - Kosmologi - kosmologisk Bevis - Kosmopolit - kosmopolitisk - Kosmorama - Kosmos - Kosotræ - Kospat - Kossabeh - Kossak, Ernst - Kossak, Julius v. og Adalbert - Kosseir - Kossel, Albrecht
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uddannet til en vis Grad af Fuldkommenhed, der
imidlertid paa mange Omraader spiller stærkt
over i Charlatanisme og Humbug. Til K. i
videre Forstand kan i øvrigt ogsaa henregnes
adskillige kirurgiske og andre medicinske
Processer, saaledes Massage, Ortopædi, plastiske
Operationer o. l.
(E. P-n.).
kosmetiske Midler kaldes de forsk.
Præparater, som anvendes i Kosmetikkens
Tjeneste, saasom Salver, Pomader, Sminker,
Puddere, Haarfarvemidler, Teintmidler o. m. a.
kosmisk (gr.), hvad der vedrører
Verdensrummet.
kosmisk Fysik, Læren om
Himmellegemernes fys. Forhold. Man deler den i Geofysik,
der behandler Jordkloden med tilhørende
Atmosfære, og Astrofysik, der har de øvrige
Himmellegemers fys. Forhold til Genstand.
K. S. K.
kosmisk Opgang og Nedgang, se Opgang.
Kosmodemjansk [kasmadje’mjansk],
Kredsby i det østlige Rusland, Guv. Kasan, ligger
ved Volga og har c. 7000 Indb., af hvilke
mange driver Smedehaandværket.
G. Ht.
Kosmogoni (gr.), en i Reglen mytisk,
religiøs i poetisk Form fremsat Lære om
Verdens Opstaaen.
Edg. R.
Kosmografi (gr.), Beskrivelse af
Verdensaltet (se Verden). I 15. og 16. Aarh. brugtes
Betegnelsen K. om geografiske Skildringer af
de nyopdagede Verdensdele.
G. Ht.
Kosmoklor, et Mineral, i det væsentlige et
Kromsilikat, der er fundet som smaa
smaragdgrønne Partier i en Jernmeteor fra Toluca i
Meksiko.
O. B. B.
Kosmologi (gr.), en navnlig i den ældre
Filosofi forekommende almen Lære om
Verden som Helhed, dens Oprindelse og Udvikling,
dens Bestanddele, de Kræfter, der virker i den,
de almene Love, der gælder for den, etc.
Edg. R.
kosmologisk Bevis, et i ældre Tider
undertiden benyttet formentlig logisk bindende Bevis
for Guds Eksistens, hvor man fra den endelige,
og »tilfældige« Erfaringsverden slutter til et
uendeligt ubetinget Væsen som dens Aarsag.
Edg. R.
Kosmopolit (gr.), Verdensborger.
Kosmopolitisme betegner undertiden i
Modsætning til Nationalisme et Standpunkt, i Følge
hvilket alle Jordens Folkeslag betragtes som
Ligestillede ell. Medborgere.
Edg. R.
kosmopolitisk (gr.), verdensborgerlig. Se
i øvrigt Kosmopolit. —
Kosmopolitiske Dyr og Planter er saadanne, der
er udbredte over hele Verden, ell. i hvert Fald
en meget stor Del af den, smlg.
Dyregeografi og Plantegeografi.
Kosmorama (gr.), se Panorama.
Kosmos (gr.), den ordnede Verden i
Modsætning til Chaos; se i øvrigt Verden. —
Ogsaa Navnet paa et berømt naturhistorisk
Værk af A. v. Humboldt.
Kosotræ, se Hagenia.
Kospat, se Spat.
Kossabeh, se Kassab.
Kossak [’kåsak], Ernst, tysk Feuilletonist
og Kritiker, f. i Marienwerder 4. Aug. 1814, d.
i Berlin 3. Jan. 1880. Han grundlagde 1847
Bladet »Die Zeitungshalle«, hvori han efter fr.
Forbillede indførte Feuilletonen; senere
»Feuerspritze« og »Montagspost«, der bestod til 1869.
Derpaa virkede K. ved andre Blade, især
»Post«. Han har gjort sig kendt ved sine (til
Dels humoristiske) Feuilletoner om Livet i
Berlin, der udkom særskilt: »Berlin und die
Berliner« (1851), »Humoresken« (1852), »Berliner
Silhouetten« (1859), »Berliner
Federzeichnungen« (6 Bd 1859—65); desuden har han
skrevet »Pariser Stereoskopen« (1855), »Aus dem
Wanderbuch eines litterarischen
Handwerksburschen« (1856), »Historietten« (2. Opl. 1859),
»Reisehumoresken« (2 Bd 1862) o. fl. Han
udgav desuden Maleren Hildebrandt’s »Reise um
die Erde« (3 Bd 1867). (Litt.: Rutari, »E.
K.« [1883]).
(C. A. N.). C. B-s.
Kossak [’kåsak], 1) Julius v., østerr. Maler,
f. 28. Oktbr 1824 i Wisznicz (Galizien), d. 3.
Febr 1899 i Krakov, har især udmærket sig, i
Vandfarvekunsten, ved sin Fremstilling af
Heste, i saa Henseende paavirket af H. Vernet,
hos hvem han lærte i Paris. Kendte Værker
bl. a.: »Hestemarked« (1881; Wiens Gal.), »Kong
Vladislav Lokietek hos den døende Mankowski
paa Plowce-Slagmarken« (1883) og »Potocki
modtager Feltmarskalsstaven«. — 2) Sønnen
Adalbert K. v., f. 31. Decbr 1857 i Paris,
Elev af München-Akademiet og Bonnat i
Paris, virkende fornemlig i Krakov, fra 1902
atter i Paris, har malet Slagbilleder fra
Syv-aarskrigen paa Vilhelm II’s Bestilling,
Rytter-portræt af samme Kejser, mange andre
Portrætter (Dr. Zyblikiewicz i Krakov-Mus.), fl.
Panoramaer m. v.
A. Hk.
Kosseir, Kossir, Koser, By i
Øvreægypten, ligger ved det Røde Hav, 150 km Ø. f.
Keneh og har c. 3000 Indb. K. var tidligere af
Vigtighed som Pilegrimsstation og
Udførselshavn for Korn, men er gaaet meget tilbage
siden Aabningen af Sues-Kanalen. Den har et gl.,
forfaldent, af Napoleon opført Kastel, er Sædet
for en ægypt. Guvernør, Karantæne- og
Telegrafstation. Drikkevand maa hentes i
Lædersække fra Bjergene. — N. f. K. ligger Byen
Gammel-K. med Ruiner af Leukos Limen,
der paa Ptolemæertiden var en berømt
Havneplads, men nu har Korallerne fuldstændig
spærret Havnen.
C. A.
Kossel [’kåsəl], Albrecht, tysk Fysiolog,
f. 16. Septbr 1853 i Rostock, var Elev af
Hoppe-Seyler og blev Dr. med. 1876, ekstraordinær
Prof. 1887 og ordinær Prof. i Fysiologi ved
Marburgs Univ. 1895. K. har særligt arbejdet
med den fysiol. Kemi, og grundlæggende blev
hans Undersøgelser over Æggehvidens
Overgang til Pepton, der fortsattes med en stor Rk.
lgn. Stoffer og deres Omdannelsesprodukter.
Han kom herved ind paa et Studium af
Cellekernens kem. Forhold, udført med Gærcellens
Nuklein (»Untersuchungen über die Nucleine
und ihre Spaltungsproducte«, 1881). Andre
Undersøgelser gjaldt Xanthingruppens Oprindelse,
og han har givet væsentlige Bidrag til
Kulhydraternes Fysiologi, Nukleinsyrens Indvirkning
paa Bakterier og til Forstaaelsen af
Trypsinfordøjelsen. K.. er Forf. til en Mængde Skrifter,
deriblandt »Die Gewebe des menschlichen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
