Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kostin-Shar - Kostniiz - Kost og Tæring - Kostomarov, Nikolaj Ivanovitsch - Kostpenge - Kostroma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kostin-Shar [’ka’stin-’∫ar?]
(Kostin-Strædet), 45 km langt Sund mellem Novaja
Semlja og Øen Meshdusharsk.
M. V.
Kostniiz [’kåstnets], se Konstanz.
Kost og Tæring, et i dansk og norsk
Proces fra gl Tid (se f. Eks. Christian V’s D. L.
1—4—32, N. L. 1—4—34) benyttet Udtryk for
den Godtgørelse, som den Part, der ved sin
Udeblivelse forvolder Modparten forgæves Møde
i Retten, skal yde denne.
E. T.
Kostomarov [kastarmaråf], Nikolaj
Ivanovitsch, russ. Historiker, Etnolog og Forf.,
f. 1817 i Guvernementet Voronezh, d. i
Petrograd 1885, opdroges i en Pension i Moskva,
senere paa Gymnasiet i Voronezh og studerede
ved Universitetet i Charkov. K., i hvis Hjemegn
den stor- og lillerussiske Befolkning mødes,
følte sig sikkert mest i Slægt med den sidste,
og hans første litterære Arbejder var paa
Lillerussisk. Vakt ved stadige Vandringer bl.
Landalmuen, ved Gogol’s, Kvitka’s og
Maksimovitsch’s Indflydelse skrev han under
Pseudonymet Jeremij Halka det hist. Drama »Sava
Čalyj« (1838), Digtsamlingerne »Ukrainskija
ballady« (1839) og »Větka« (1840) og Tragedien
»Perejaslavska nič« (»Natten i Perejaslavl«
1841). K.’s lillerussiske Værker udkom senere
samlet i Jeremij Halka: »Sbirnik tvoriv«
(Odessa 1875). — Snart vendte K. sig imidlertid til
Historien, og i russ. Historieskrivning blev han
en Gennembrudsmand. I en levende og
farverig Stil udviklede han et nyt Grundsyn paa sit
Fædrelands Historie. Han opløser Ruslands
Historie i Ruslandenes, og i St f. at gruppere alt
om Moskva stiller han Provinsernes
Ejendommeligheder skarpt frem og kræver Leveret for
dem. Dette vakte imidlertid mere og mere
Regeringens Misfornøjelse. Allerede hans
Magisterafhandling »O značenii Unii . . .« (»Om Bet. af
den kirkelige Union i Vestrusland«, 1842) blev
undertrykt og tilintetgjort. Han skrev en ny
»Ob istoričeskom značenii russkoj narodnoj
poezii« (»Om den russiske Folkesangs historiske
Betydning« 1843) og fik 1845 Docentposten i
russ. Historie ved Kijevs Univ., men allerede
1847 blev han afsat og holdt fangen et Aar i
Peter-Pauls Fæstningen, anklaget som
Medstifter af et religiøst Selskab (Kirillo-Mefodievskoje
bratstvo), hvis Maal var at opelske det
lillerussiske Folks ejendommelige Kultur. Efter
Fængselstiden fulgte en 8-aarig Forvisning til
Saratov, under hvilken han beskæftigede sig
med hist. Forsken og litterært Arbejde. Kort
efter sin Benaadning begyndte han Udgivelsen
af den Rk. hist. Monografier (udkommet samlet
1863—70 med Titlen »Istoričeskija monografii i
izslědovanija« [»Historiske Monografier og
Undersøgelser«]), der særlig har gjort ham
navnkundig: »Borba ukrainskich kazakov s
Poljakami do Bogdana Chmelnitskago« (»De
ukrajneske Kosakkers Kamp med Polakkerne før B.
C.«, 1856), »Bogdan Chmelnitskij« (1857), »Bunt
Stenki Razina« (»Stenka Razins Oprør«, 1858),
»Sěvernorusskija narodopravstva« (»De
nordrussiske Byrepublikker«, 1863), en Bog, der
røber stærke demokratiske og republikanske
Sympatier, »Smutnoje vremja« (»Den urolige
Tid«, 1866), »Mazepa« (1882) o. fl. For fra alle
Sider at belyse Sydruslands Historie kom K.
ogsaa ind paa Polens, f. Eks. i »Poslědnije gody
Rěči pospolitoj« (»Republikkens sidste Aar«,
1870). I det hurtigt forbudte Tidsskrift »Osnova«
(1861—62), som var viet Sydruslands Kultur og
Historie, har K. skrevet betydelige
Afhandlinger, ligesom han ogsaa har ført en energisk og
dygtig Polemik med polske og russiske
Historikere, altsammen for at hævde Sydrusland. —
1859 blev K. indbudt af Universitetet i
Petrograd til at holde Forelæsninger, og han
foredrog nu i nogle Aar i mesterlig Form Afsnit
af Ruslands gl. Historie, indtil han i Anledning
af Studenterurolighederne 1861 blev nødt til at
trække sig tilbage. K. har virket en Del som
Udgiver, saaledes af: »Starinnyje pamjatniki
russkoj literatury« (»Den russiske Litteraturs
gamle Mindesmærker« (1861—72) og »Akty . . .«
(»Aktstykker vedrørende det sydlige og vestlige
Ruslands Historie«, 11 Bd). Endelig har K.
behandlet Ruslands Historie i et større Værk
»Russkaja istorija v žizneopisanijach«
(»Ruslands Historie i Levnedsskildringer«, 2 Bd
1872), og han har i forsk. Samlinger indskudt
og forklaret de mange Folkeviser, han i sin
Ungdom opskrev i Volhynien og- Ukrajne. —
Ved Siden af dette uhyre Arbejde naaede K.
ogsaa at tilfredsstille sin kunstneriske Trang,
og omtr. hvert Tidsafsnit, han studerede hist.,
har ogsaa givet ham Stof til en Roman ell.
Fortælling, som f. Eks. »Syn« (»Sønnen, 1865,
fra Stenka Razin’s Tid), »Kudejar« (fra Ivan
den Grusommes Tid). Tragedien »Kremucij
Kord«, skrevet under Forvisningen i Saratov,
indeholder et Stykke Selvbiografi.
(A. M. B.). H. C-e.
Kostpenge. Herved forstaas i Retssproget
Penge, der erlægges i St f. Kost ell. i St f.
Kost og Logi. Erlæggelse deraf kan enten være
aftalt mellem Parterne ell. fremkomme, fordi
den Part, der skulde yde den anden Part Kost
(og Logi), har misligholdt denne sin
Forpligtelse og derved er bleven erstatningspligtig.
L. Nr 343 af 6. Maj 1921 om Retsforholdet
mellem Husbond og Medhjælpere, hvilken Lov har
afløst Tyendeloven af 10. Maj 1854, bestemmer
i sin § 32, at de i Loven omhandlede Kostpenge
i Mangel af mindelig Overenskomst fastsættes
efter Rettens Skøn under Hensyntagen til
Tjenesteforholdets Beskaffenhed og de stedlige
Forhold, dog ikke under 1 Kr 50 Ø. om Dagen.
E. T.
Kostroma [kastra’ma], 1) Flod i det
mellemste Rusland, Biflod i højre Bred til Volga. Den
danner paa en Strækning Grænsen mellem
Guvernementet K. og Jaroslav og udmunder ved
Byen K. Længden er 320 km, hvoraf 140
km er sejlbare. 2) Guvernement i det
mellemste Rusland, begrænses mod N. af
Guvernementet Vologda, mod Ø. af Vjatka, mod
S. af Nischnij-Novgorod og Vladimir og mod
V. af Jaroslav. 84149 km2 med c. 1823000 Indb.
K. er et fladt Agerbrugsland, mod N. dog meget
sumpet. 61 % af K.’s Areal er skovklædt, og som
Følge deraf har der udviklet sig en betydelig
Træindustri. Hovedstaden K. ligger ved
Floden K.’s Udmunding i Volga og har c. 68000
Indb. Byens Kreml er rig paa Taarne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
