- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
564

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kostroma - Kostume - Kostumebal - Kostumier - Kostær - Kosva - Koswig - Kosymre - Kotah - Kotarnin - Kotelet - Kotelnitsch - Koteri - Koteringsmetode - Koti - Kotillon - Kotinga - Kotka - Kotkarl - Kotlin - Kotljarevskij, Ivan Petrovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirker, hvoriblandt den Uspenski’ske Domkirke;
endvidere har Byen to Klostre, et Gymnasium,
et Pigegymnasium, en Realskole, et Præste- og
et Lærerindeseminarium samt et Mindesmærke
for Tsar Michael Feodorovitsch. Den er
Bispesæde og en vigtig Fabriksby i Bomuld, Lærred,
Maskiner og Læder, samt driver Handel med
Salt og Agerbrugsprodukter.
G. Ht.

Kostume [-’sty.mə] (fr.), Dragt, særlig hist.
Dragt, Teaterdragt, Maskeradedragt;
kostumere, iføre K.

Kostumebal [-’sty.mə-], Selskab (med Dans),
hvor Deltagerne møder i Maskeradedragter
(ofte historiske Dragter), men uden Maske.

Kostumier [-stymi’je] (fr.), Kostumetegner,
Teaterskrædder; Tilsynshavende ved et Teaters
Kostumesamling.

Kostær, se Trupialer.

Kosva [’kåsva]. Flod i det østlige Rusland,
Guvernement Perm, udspringer i Ural og
falder efter et 320 km langt Løb (deraf 130
sejlbare) i Kama. De høje Bredder indeholder
Kobber, Jern, Stenkul og Gips.
G. Ht.

Koswig [’kåsvek] (Coswig), 1) By i den
tyske Fristat Anhalt, ved Elben, med
Lervareindustri og kem. Fabrikker. (1910) 9300 Indb.
Det tidligere hertugelige Slot er Straffeanstalt.
2) By i den tyske Fristat Sachsen, Knudepunkt
paa Jernbanen Meissen—Dresden, har
Maskinfabrikker og (1910) 4300 Indb. Ved K. ligger
Nervekuranstalten Lindenhof.
G. Ht.

Kosymre, se Primula.

Kotah [-ta.], britisk Vasalstat i Forindien, i
den sydøstlige Del af Landskabet Radjputana,
har et Areal af 14722 km2 med (1911) 639089
Indb., overvejende Hinduer, 43569
Muhammedanere, 3075 Aandedyrkere, 507 Kristne. K.
ligger paa Malva’s Plateau og grænser mod S.
til Mokandra-Bjergene, hvorfra Landet mod
NV. sænker sig ned mod Chambal-Flodens Dal.
Bjergene er bevoksede med tætte Skove og
Krat, der huser Mængder af Løver, Tigere,
Pantere, Bjørne, Okser, Hjorte og Antiloper.
I Dalene og paa Sletten ved Chambal dyrkes
Ris, Bomuld og Tobak. Klimaet er usundt og
Sumpfeber meget udbredt. Hovedstaden K.
ligger ved Chambal og har en livlig Handel og
Industri og (1911) 32753 Indb., hvoraf 9743
Muhammedanere.
M. V.

Kotarnin, C12H13O3N, et Spaltningsprodukt
af Narkotin.

Kotelet (fr. cotelette); af Kammen af Kalv,
Svin, Lam ell. Vildt udskæres Kødskiver med
et c. 5 cm langt Ben ved hver. K. afpudses,
bankes let med en Kødhammer, krydres og
steges paa en Pande over rask Ild.
R. H.

Kotelnitsch [ka’tjeljnjit∫], Kredsby i det
østlige Rusland, Guvernement Vjatka, ligger ved
Vjatka; ringe Industri, men livlig Handel med
stort aarligt Marked i Marts; c. 5000 Indb.
G. Ht.

Koteri [ko.-] (fr.), sluttet Selskab; Parti,
navnlig i nedsættende Bet., jfr. Klike.

Koteringsmetode, se
Deskriptivgeometri.

Koti, se Kutei.

Kotillon [’kåtiljåŋ] (fr. cotillon, egl.
Underskørt), en fra Frankrig stammende
Selskabsdans, der danses henimod Slutn. af Ballet, og
som bestaar af forsk. afvekslende Ture ell.
Selskabslege; hvis Anordning overlades til den
Opførendes Smag og Opfindsomhed, og hvortil ofte
knyttes under skæmtsomme og overraskende
Former Uddelingen af smaa Gaver (Ordener,
Buketter o. s. v.), hvorved de dansende Herrer
og Damer under fuldstændig Inklinationsfrihed
gensidig udmærker de af dem foretrukne
Meddansende. Opløsningen af de forsk. Ture og
Lege sker i Reglen ved en fejende Runddans.
— K. var opr. Navnet paa en gammelfransk
Dans fra Ludvig XIV’s Tid, hvortil man sang
en Vise med flg. Omkvæd:

Ma commère, quand je danse,
mon cotillon va-t-il bien?

(Litt.: G. Desrat, Le cotillon avec toutes
ses figures
[Paris 1855, 2. Udg. 1882]).
S. L.

Kotinga (Cotingidæ), en meget stor (c. 170
Arter) Fam. af syd- og mellemamerikanske
frugtædende Spurvefugle, delte i talrige mindre
Grupper af meget forsk. Udseende. Størrelsen
er fra en Spurvs til en Krages; nogle har
mørke Farver og minder om Ravnefugle, andre en
Fjerklædning, hvis Pragt kun overgaas i faa
andre Familier; tilmed findes hos mange
ejendommelige Fjerprydelser, Hudlapper o. l. (se
Klokkefugle [Chasmorhyncus]). Til
Slægten K. (Cotinga), som har givet hele Familien
Navn, hører 7 Arter af Drosselstørrelse, med
pragtfulde metalglinsende, blaa og grønne
Farver.
O. H.

Kotka [’kåtka], By i Viborgs Len, Finland,
beliggende paa en Ø ved Kymene-Elvs nordlige
Udløb. (1919) 11563 Indb. Skønt Byen først 1879
blev Købstad, er den dog allerede en af
Finlands vigtigste Handelspladser. K. er nemlig
bleven Udskibningssted for det skovrige
Tavastlands Trævarer, der ad Kymene-Elv flaades til
K. Store Savværker ligger i Byens Nærhed.
G. Ht.

Kotkarl [’kåt-], ordret Hyttebeboer,
Husmand, af Kaad ɔ: et lille Hus, hvilket Ord
ogsaa er Stammen til Raadner (s. d.). I en
middelalderlig, ellers paa Latin affattet Aarbog
hedder det under 1256: »K. var alle galne med
Køller«, hvorved sigtes til en for øvrigt lidet
kendt Bondeopstand, der i dette og de flg. Aar
fandt Sted paa de østdanske Øer, samtidig med
at Striden mellem Kongen — Christoffer I —
og Ærkebispen Jakob Erlandssøn kom til
Udbrud.
M. M.

Kotlin [ka’tljin] (finsk Retusaari), den
Ø i den finske Bugt, paa hvilken Kronstadt
ligger. Se Kronstadt.
G. Ht.

Kotljarevskij [katlja’ræfski], Ivan
Petrovitsch
, lillerussisk Digter (1769—1838),
uddannedes paa Seminariet i Poltava og blev
senere Huslærer paa en ukrajnesk Storgaard,
hvor han nøje lærte Bondealmuens Kaar og
Tænkemaade at kende. Siden traadte K. ind i
Militærtjenesten, saa Lejlighed til at udmærke
sig, men maatte af Helbredshensyn overgaa til
Civiltjeneste og udnævntes omsider til
Inspektør i Opdragelseshjemmet for fattige Adelige i
Poltava; i denne Stilling levede han Resten af
sit Liv. 1798 udgav K. den Bog, der gjorde ham
navnkundig og har givet ham Æren af at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0592.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free