Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kozeluch, Leopold Anton - Koziebrodski, Władysław - Kozienice - Kozlov, Ivan Ivanovitsch - Kozmin - Koøje - Kraaka - Kraake - Kraakeboller - Kraakefod, Kraakefodfamilien - Kraakerøy - Kraakstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kozeluch [’kåzæluk], Leopold Anton,
bøhmisk Musiker, (1752—1818), studerede opr.
Jura ved Prags Univ., men gik over til
Musikken. 1778 kom K. til Wien, hvor han 1792 blev
Mozart’s Efterfølger som kejserlig
Hofkomponist. K. var en af sin Samtid meget yndet og
anset Musiker, der skrev talløse Arbejder i alle
Musikgenrer; han besad dog ingen Originalitet,
og hans Kompositioner glemtes snart. K. er
ikke mindst kendt ved sin overlegne Holdning
over for Mozart, navnlig ved den ofte citerede
Dom over Ouverturen til »Don Juan«, at den
»var fuld af Fejl!«.
W. B.
Koziebrodski [kåzjæ’bråtski],
Władysław, Greve, polsk dram. Forf., (1839—93),
naaede i sine Arbejder i Reglen ikke ud over det
nette, salonmæssige og selskabelig muntre;
han har skrevet en hel Del yndede Komedier
og Skuespil, mest ganske korte: »Zawierucha«
(»Fygevejr«), »Klaudya«, »Zakochana para«
(»Det forelskede Par«). Betydeligst er Dramaet:
»Po ślizkiej drodze« (»Paa Glatis«, 1868),
Lystspillet »Hrabia Maryan« (»Grev M.«, 1870) og
Skuespillet »Nauczycielka« (»Lærerinden«, 1893)
hvor K.’s egne smukke Tanker bryder igennem.
Desuden har han skrevet nogle Romaner.
(A. M. B.). H. C-e.
Kozienice [kåzjæ’nitsæ], tysk Kosenitzy,
Kredsby i Polen, 80 km S. f. Warszawa, ikke
langt fra Weichsel, med Kobber- og
Jernværker, et gl. Jagtslot for de polske Konger
og 7000 Indb. 1656 sejrede her Stefan
Czarniechi over Svenskerne. K. er Sigismund I’s
Fødested.
G. Ht.
Kozlov [ka’z£åf], Ivan Ivanovitsch,
russ. Digter (1779—1840), gjorde i sin første
Ungdom en hurtig Karriere i Statstjenesten,
indtil han ramtes af Sygdom, der lammede
ham og snart efter berøvede ham Synet. Under
disse Ulykker kom han til Klarhed over sit
Digterkald, og fra 1821 til sin Død skrev han
en Række Digte, der vandt megen Yndest hos
hans Samtidige. En resigneret og vemodig Tone
gaar gennem det meste af hans Produktion og
giver den en noget ensartet Præg. Til de mest
kendte af hans større Digte hører »Ćernec«
(»Munken«) og »Knjaginja Natalja Borisovna
Dolgorukaja« (»Fyrstinde N. B. D.«). K. var en
ivrig Beundrer af Byron og har oversat en Del
af hans Værker. — K.’s Værker udkom første
Gang 1828, ny Udg. 1834.
H. C-e.
Kozmin [’kåzmin] (Koschmin), By i
Polen, den tidligere preuss. Prov. Posen,
Knudepunkt paa Jernbanen Krotoschin—Jarotschin,
har 4 Kirker, en Diakonissestiftelse og et
Lærerseminarium. (1910) 5091 Indb.
G. Ht.
Koøje (Søv.). Udtryk for de cirkelrunde
Vinduer, der anbringes i Skibssiden ell. i Dækkel
for at give Lys og Luft til Skibsrummene.
Aabningen til K. er foret med Messing, og
Glasset er indrammet i en Messingring, der for
Dæks-K.’s Vedk. kan skrues ind i Aabningen,
medens den i Skibssiden er anbragt paa
Hængsler og lukkes ved en Mekanisme med
Vingemøtrik. K. maa være vandtætte, naar de er
lukkede. K. betegnes ogsaa ved Lysningsglas
ell. Patentglas. Undertiden er Dæks-K. erstattet
med langstrakte Prismer, der samler Lyset
over og spreder det under Dækket.
C. B-h.
Kraaka (egl. en Krage, med Hentydning til
det graa og uanselige Ydre), Navn paa
Kongedatteren Aslog, medens hun opfostres af en
Bonde og hans Hustru paa Spangareid i Norge
og med Forsæt er gjort grim og ukendelig.
(A. O.). H. El.
Kraake, se Ravnefugle.
Kraakeboller, norsk, d. s. s.
Søpindsvin.
Kraakefod, Kraakefodfamilien, se
Ulvefod og Ulvefodfamilien.
Kraakerøy, Herred, (1920) 3598 Indb.
Hed tidligere Kragerøen og ligger straks
S. f. Fredriksstad. Herredet svarer til K.
Præstegæld og Sogn og bestaar udelukkende af
Øer, hvoriblandt den 18,22 km2 store K., hvis
Nordspids er bymæssigt bebygget og danner et
Slags Forstad til Fredriksstad; ogsaa paa
Østsiden lige over for Fredriksstad Ø er
Bebyggelsen tæt. Øen er smaakuperet med Højder op
til 70 m og har meget lidet dyrkbar Jord. Der
er fl. Granitbrud. De vigtigste Næringsveje er
Jordbrug, Industrivirksomhed og Søfart. Paa
begge Sider af Øen er der Indsejling til
Fredriksstad, Vesterelven og Østerelven. I det
førstnævnte Løb laa den gl. Skanse Huth (nu en
Ruin), og tæt ved er nu opført nogle moderne
Bestrygningsanlæg. Herredets Areal er 24,83
km2.
M. H.
Kraakstad, Herred, Aker og Follo
Sorenskriveri, Akershus Fylke, (1920) 4990 Indb., er et
i Fylkets sydligste Del liggende
Indlandsherred, hvis søndre Del danner et aabent,
veldyrket Bakketerrain omkr. den mod S. til
Haabølelven rindende Hougselv. Kun paa enkelte
Steder bryder lave skovklædte Aase frem, som dog
i Herredets nordlige Del samler sig til et større
sammenhængende Bjergparti, hvis højeste Top
er at søge paa Nordgrænsen, Tømmeraas
(894 m). K. er kendt for de mange Moræner,
som stryger tværs over Terrainet fra V. mod
Ø. Den dyrkbare Mark er frugtbar, den
indtager den sydlige Del, medens den betydelige
væksterlige Skov mest dækker den nordlige
Del. Havnegangene er gode, bedst i
Hovedbygden. Herredet udgør K. Præstegæld med K.
Hovedsogn i S. og Ski Anneks i N. Bebyggelsen
er god, og der er adskillige store Gaarde; i K.
Hovedsogn Løken, Østby, Præstegaarden,
Gryteland, Asper m. fl. Kirken er en gl Stenkirke,
tidligere indviet til Skt Peder og St Paulus.
Ski Sogns Kirke er en gl Stenkirke fra c. 1250.
Industrien er repræsenteret ved et Møllebrug
og 13 Savbrug. Den bredsporede Smaalensbane
kommer ind i K. fra Oppegaard Herred og
deler sig ved Ski Station i en ydre Linie, som
gaar S. over ind i Aas Herred, og en indre
Linie, der fortsættes Ø. over med K. Station
straks N. f. Kirken. Gennem den nordlige Del
af K. gaar Enebakchausseen fra Kria. Ved Ski
er der landsbymæssig Bebyggelse, milit.
Depoter, Apotek og privat Middelskole. Foruden
disse Hovedveje er K. udstyret med et udbredt,
særdeles godt Vejnet. Herredets Areal er 149,63
km2, hvoraf 3,9 km2 Indsøer, 38,2 km2 Ager og
Eng, og 110 km2 Skov. Resten Snaufjeld og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
