- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
571

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraakstad - Kraal - Kraas - Krabastømmer - Krabat - Krabbe (ornamentale Blade) - Krabbe (tekn.) - Krabbe (danske Adelsslægter)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myr. Inden Herredet er der gjort mange
Oldfund, hvoriblandt 75 fra Stenalderen. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Akershus Amt af J.
Vibe
[Kria 1897]).
(J. F. W. H.). M. H.

Kraal [kra.£], et Ord af holl. Oprindelse,
med hvilket man dels betegner Hottentotternes,
Kaffernes o. a. sydafrikanske Folks
cirkelformede Landsbyer, dels det inden for Hytterne
liggende Indelukke for Kvæget.
K. B.-S.

Kraas, se Fugle, S. 124.

Krabastømmer (Norge), se Flødning.

Krabat (tysk, opr. d. s. s. Kroat), spøgende
Betegnelse for et vildt, ustyrligt Menneske, et
muntert, kraftig udviklet Barn. Som Adjektiv:
udmærket, fortræffelig, kraftig.

Krabbe (tysk Krabbe, Knagge) kaldes de
ornamentale Blade, hvormed den gotiske Stils
Spir, Fialer og Gavle prydedes. Anbragte paa
Spirenes Hjørner og paa Gavlenes Yderlinier
frembringer de en rig Silhuetvirkning. I
Unggotikken havde disse Prydelser gerne Form
som en tilbagebøjet Volut. Først i Stilens senere
Stadier fik de den egl. Krabbeform, som et
snegleagtigt krybende Blad med takkede
Kanter, bøjende sig ud fra Grundlinien i horisontal
Retning og ofte poset, som om det omfattede en
Kugle.
C. A. J.

Krabbe (tekn.) kalder Fiskerne de
Forankringer, de bruger til deres Garn, og som
bestaar af et Kryds af Træ, fra hvilket tynde
Kæppe føres op omfattende een ell. fl. større
Sten og sammenbundne foroven.
F. W.

Krabbe, Navn paa fl. danske Adelsslægter,
af hvilke to er alm. kendt.

1) Slægten K. fra Østergaard i Harre Herred,
Viborg Amt, nu kun levende i Udlandet, fører
en Sølv Bjælke i rødt Felt, paa Hjelmen to røde
Vesselhorn, hvert belagt med en Sølv Bjælke.
Stamfaderen, Niels Mikkelsen, omtalt
1336, var sikkert Farfader til Erik Jensen
K.
(d. 1376), der 1362 blev viet til Biskop i
Odense af Paven, og til Hr. Niels
Mikkelsen K.
til Nærum og Østergaard, som var
Fader til Biskop i Trondhjem Johan K. og til
Morten K. til Østergaard (d. 1483). En af
sidstnævntes Sønner, Glob K. til Østergaard,
var Fader til Rigsraaden Iver K. til
Østergaard (d. 1561), der efterhaanden sad som
Lensmand paa Kbhvn’s Slot, Krogen og Koldinghus,
og som byggede en anselig Hovedbygning paa
Skovshoved ved Skive, der nu fik Navnet
Krabbesholm. En anden af M. K.’s Sønner,
Mikkel K. til Vesløsegaard, var Oldefader til
Rigsraaden Hr. Gregers K. til Torstedlund
(1594—1655), der ofte benyttedes i diplomatiske
Sendelser, og som 1651 blev Statholder i Norge.
Hans Søn, Oberst for Hestgarden, Generalmajor
og Hvid Ridder Niels K. til Hevringholm
(1650—1708), en brav og retskaffen Mand,
hørte til Christian V’s nærmeste Kreds, ligesom
hans tyskfødte Frue var Overhofmesterinde hos
Dronning Charlotte Amalie. En tredie Søn af
M. K., Niels K. til Tandrup og Torp, var
Fader til Magister Morten K. (d. 1542), der
1532 blev norsk Kansler og 3 Aar senere deltog
virksomt i Christian III’s Valg til Norges
Konge. En fjerde Søn af M. K., Mogens K. til
Bustrup i Salling, var Fader, til den
navnkundige Hr. Tyge K. (1474—1541). Denne var
allerede 12 Aar gl som »Smaadreng« hos Kong
Hans og passede senere Kongens Hunde. Han
nævnes 1503 som Ridder og forlenedes c. 1507
med Helsingborg Slot, hvortil han derpaa var
knyttet næsten hele sit Liv. Som Befalingsmand
i Skaane tilføjede han 1510 den sv. Hærfører
Aake Hansson Thott et stort Nederlag ved
»Fantehullet« i Nærheden af Grænsen. Kort
efter optoges han i Rigsraadet. Senere opstod
bittert Fjendskab mellem ham og Kristiern II, der
fratog ham Helsingborg. T. K. blev en ivrig
Deltager i Opstanden mod Kongen. Straks efter
Frederik I’s Hylding udnævntes han til Rigsmarsk
og fik Helsingborg tilbage. Han udfoldede nu en
omfattende Virksomhed og kan navnlig
fremhæves som det konservative, katolsksindede
Rigsraads Hovedfører. Efter 1524—25 at have
dæmpet Bondeopstanden i Skaane, hvor
Almuen gav ham Øgenavnet »Tyge Badspyd«,
slog han sidstnævnte Aar Søren Norby ved
Lund og Bunketofte Lund og ledede saa
Forfølgelsen mod Kong Kristiern’s Tilhængere.
Han havde 1531 Hovedskylden for, at Kongens
Lejde blev brudt og for, at denne blev sat i
Forvaring paa Sønderborg. Hans Forfølgelser
mod de Lutherske i Skaane bidrog til
Grevefejdens Udbrud 1534. Han forsøgte at samle
den Skaanske Adel, men sluttede sig snart til
Grev Christoffer. Midt under Slaget ved
Helsingborg 1535 lod han imidlertid »Kärnans«
Kanoner beskyde Lybækkerne i Ryggen og
bidrog derved til deres fuldstændige Nederlag.
Selv kastede han sig i Christian III’s Arme,
men fra nu af var hans Magt forbi, om han
end tillige med Axel Brahe en kort Tid var
Statholder i Skaane. Foruden hans ædle og
gudsfrygtige Datter Elsebe (1514—78),
Søhelten Peder Skram’s modige Hustru, kendt
som Forfatterinde af hist. Arbejder,
genealogiske Optegnelser og Salmer, skal bl. hans
Sønner nævnes Rigsraaden Hr. Erik K. til
Bustrup og Aastrup (1510—64) og Mogens K.
til Vegholm (1513—64). Hr. Erik blev hyppigt
benyttet i Ærinder uden for Riget og var derhos
stærkt optaget af litterære juridiske Sysler.
Han oversatte Jydske Lov og Thor Degns
Artikler paa Højtysk og arbejdede paa en alm.
Lovbog for hele Danmark, uden at det dog
lykkedes ham at afslutte Værket. Hans Datter
Anne (1552—1618), gift med Jacob Bjørn til
Stenalt, efterlod en Rk. genealogisk-heraldiske
og hist. Optegnelser og en Kæmpevisesamling,
hans Søn Christian K. til Bjørnsholm blev
Fader til Landsdommer i Skaane Erik K.
(1593—1659), der maatte pantsætte sin
anseligste Ejendom, Strandbjerggaard, og siden kom
i stor Armod. Sidstnævntes Søn, Geheimeraad,
Kammerherre, Blaa Ridder Otto K. til
Egholm, Holmegaard, Bækkeskov og Krabbesholm
(1641—1719) var meget yndet af Frederik III,
som han i Kongens sidste Leveaar stadig
opvartede som Kammerpage og Kammerjunker.
Han blev 1682 Stiftsbefalingsmand over
Sjællands Stift, i hvilken Egenskab han 1700,
udvisende stort Mod, traf Forsvarsanstalter efter
Fjendens Landgang; 1703—17 sad han tillige
som Geheimeraad i Konseillet. Erfaren og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free