Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe (danske Adelsslægter) - Krabbe, Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flittig som Statsmand, human, omhyggelig og
sparsommelig som Godsejer og udrustet med
Hjertets gode Egenskaber hævdede han med Ære
den gl. danske Adels bedste Traditioner. Hans
Datter, Charlotte Amalie (1689—1709),
ægtede Admiralen, Grev Ulrik Christian
Gyldenløve (s. d.). Ovenn. M. K. til Vegholm var
Farfader til Hr. Iver K. til Jordbjerg,
Krogholm og Marsvinsholm i Skaane,
Gunderslevholm og Vemmetofte i Sjælland (1602—66).
Denne udmærkede sig 1645 mod de Svenske,
men maatte efter Freden opgive Varberg.
1657 blev han Generalmajor i det
søndenfjeldske Norge og krigedes med Svensken
(Krabbe-Krigen), dog uden større Resultater. 1661—64
var han Statholder i Norge. Hans Søn,
Jørgen K. (1633—78), introduceredes 1664 paa det
sv. Ridderhus og fik 1676 Titel af Baron. Under
den Skaanske Krig indtog han imidlertid en
vaklende Holdning, hvilket førte til, at Kong
Carl XI lod ham henrette i Malmø, skønt
Beviser paa nogen virkelig Brøde næppe forelaa.
Sidstnævntes ældre Broder, Tage K. til
Gunderslevholm (1630—1712), var Farfader til
Kaptajn Christian K., der 1742 endte sine Dage
paa Munkholm. Hans Sønnesøn, Læge i den
britiske Marine Carl Frederik Herman
K. (1774—1856) var i sit første Ægteskab Fader
til Slægtens sidste Mand i Danmark,
Kontorchef i Marineministeriet, Etatsraad
Christian Frederik K. (1798—1878), hvis
Halvbrødre af Faderens andet Ægteskab har
efterladt Afkom, der blomstrer i England, hvor
Navnet nu skrives krabbé.
2) Slægten K. af Damsgaard gaar tilbage til
Christen K. til Damsgaard, første Gang
omtalt 1502 og endnu i Live 1552. Han førte tre
Skraabjælker i sit Skjold. I de flg. fem
Slægtled var Vaabenet to Sølv Skraabjælker i rødt
Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert
belagt med to Sølv Skraabjælker. Slægten havde
taget Navn fra de K.’er af Holmegaard, en lidet
fremtrædende Adelsslægt med et helt andet
Vaaben, fra hvilken den stammede paa mødrene
Side. C. K.’s Sønnesøns Sønnesøns Søn, den
virksomme og dygtige Jorddrot, Etatsraad Ole
Henriksen K. til Bjerre, Hastrup, Skaarup,
Nandrup og Søvig (1654—1728), fra hvem alle
Slægtens nulevende Medlemmer nedstammer,
bortkastede sit gl. Vaaben og antog det, der
førtes af de K.’er af Østergaard, vistnok, fordi
han, i øvrigt med Urette, antog, at hans hidtil
kun beskedne Slægt stammede fra disse
berømte Navnefæller. Tre af hans Sønner,
Ritmester Wulf Unger K. (1680—1717), Oberst
Georg Christopher K. til Bjerre
(1707—87,) og Oberstløjtnant ved 2. oplandske
Infanteriregiment Frederik Christian K.
(1713—76), blev Stamfædre til de tre endnu
blomstrende Linier, den ældre danske, den yngre
danske og den norske. Ritmesteren var
Oldefader til Brødrene Generalløjtnant Oluf K.
(s. d.), Major Carl Friedrich K.
(1793—1849), der blev dødelig saaret ved Fredericia,
og Godsejer Frederik Anton Monrad
K. til Hald (1808—81). Den førstnævnte af disse
blev Fader til Zoologen, Prof. Harald K. (s.
d.), bl. hvis Sønner kan nævnes Dommer i
Østre Landsret Oluf Haraldsen K. (f.
1872), Kommitteret i Udenrigsministeriet for
islandske Sager, Overretssagfører, cand. polit.
Jon Haraldsen K. (f. 1874) og
lægevidenskabelig Forf., Medarbejder ved Salmonsen’s
Konversationsleksikon, Dr. med. Knud
Haraldsen K. (f. 1885). Majoren var Farfader
til Generalmajor Carl Frederik K.
(1858—1920) og endelig F. A. M. K. Fader til
Politikeren, Kammerherre Christopher K. (s. d.),
hvis Søn er Hofjægermester Aage K. (f.
1862). Den yngre danske Linies Stamfader —
Oberst G. C. K. — var Farfader til
Landstingsmand, Amtmand paa Bornholm, Kammerherre
Ludvig Vilhelm Henrik K.
(1798—1857), der atter var Farfader til cand. mag.
Ludvig-Thorvald K. (f. 1884), som, efter
at have været Fuldmægtig i
Udenrigsministeriets Pressebureau, Adjunkt ved Roskilde
Katedralskole og Presseattaché i Paris, 1921 blev
skandinavisk Medlem af Nationernes Forbunds
Generalsekretariat i Genève. Han har skrevet
hist. Lærebøger og Afhandlinger.
3) Til en borgerlig Slægt K. hørte
Regimentskvartermester Hans K. (d. 1725), der var
Fader til 1. Civildeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet, Geheimeraad,
Kammerherre og Hvid Ridder Frederik Michael
K. (1725—96). Denne var kendt fra sin
Virksomhed som Fabrikmester paa Holmen
1758—72, hvor han konstruerede 12 Linieskibe, 7
Fregatter og en Del mindre Fartøjer. Hans ugifte
Søn af 2. Ægteskab med Christiane Charlotte
Charisius, Geheimekonferensraad Hans
K.-Carisius (s. d.) førte uden Skygge af
Hjemmel Østergaard-Slægtens Sølv Bjælke i rødt,
ikke desto mindre omtalt som hans »eget rette
fædrene« Vaaben, da han — efter at have
tiltraadt Substitutionen for Stamhuset
Constantinsborg — ved Patent af 11. Maj 1831 fik Ret
til at sammenføje det med det friherrelige
Marselis’ske Vaaben og samtidig føje Navnet
»Carisius« (se Charisius) til sit eget Navn.
(Litt.: »Personalhist. Tidsskr.«, I og III
[Kbhvn 1880 og 1882]).
P. B. G.
Krabbe, Christoffer, dansk Politiker,
f. paa Falster 20. Juli 1833, d. 22. Maj 1913 i
Hellerup, blev Student 1852, cand. jur. 1859.
I sine første Kandidataar virkede han navnlig
i Pressens Tjeneste, først som Redaktør af
»Fyns Avis« og »Danmark«, senere som
Medarbejder af »Fædrelandet«. K. sluttede sig i
disse Aar til den Kreds af demokratisk sindede
Ejdermænd, der bekæmpede den Hall’ske
Politik som alt for valen og frygtagtig og vilde
skride langt raskere frem mod Maalet:
Danmark til Eideren i nært Forbund med det
øvrige skandinaviske Norden. Fra denne Tid
(Marts 1863) stammede ogsaa hans satiriske
Flyveskrift »Kort Udsigt over Danmarks
Historie 1864—65 af Saxo Politicus«, som var
rettet mod Hall og de nationalliberale Ledere.
1868—71 var K. Sagfører i Kbhvn, 1871 blev
han Birkedommer paa Fejø, 1876 Borgmester
i Grenaa. 1883 Borgmester i Skive og 1886—1909
Herredsfoged i Lysgaard Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
