Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabbe, Christoffer - Krabbe, Harald - Krabbe, Oluf - Krabbe-Carisius, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imod sig). Senere blev han dog genvalgt, men
rigtignok til Dels af Vælgere, der ikke i
Virkeligheden kunde siges at være hans
Meningsfæller. Ved Ministeriet Zahle’s Dannelse Oktbr
1909 indtraadte han i dette som
Forsvarsminister. Ved sin Afgang 1910 udnævntes han til
Kammerherre og nedlagde s. A. sit
Folketingsmandat. K. var en ivrig Deltager i den
interparlamentariske Union og gav Møde ved fl. af
dens Kongresser. Personlig har han vist stor
Interesse for Udgravning og Restaurering af
den gl. Herregaard Hald’s Ruiner.
N. N. og E. E.
Krabbe, Harald, dansk Læge, Zoolog og
Veterinæranatom, nedenn.’s Søn, f. 13. Marts
1831 i Kbhvn, d. smst. 25. April 1917, blev
Student 1848, tog Lægeeksamen 1855 og
Doktorgraden i Medicin (»Om Fosforsyremængden i
Urinen«) 1857. Aaret efter blev K. ansat som
Assistent i Anatomi ved den nyoprettede kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, og 1875 overtog han
Undervisningen i »Hestens Bygning og Liv« ved
den milit. Ride- og Beslagskole. 1880 blev han
Prof. Bendz’s Afløser, og virkede som Lærer i
Anatomi ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, til han 1902 tog sin Afsked; indtil 1893, da
der blev oprettet en særlig Lærerpost i
Fysiologi, docerede han tillige dette Fag. Til
Hjælp ved Undervisningen har K. skrevet:
»Erindringsord til Forelæsningerne over
Hestens Anatomi« (1885) og »Huspattedyrenes,
særlig Hestens Bygning og Liv« (1892). Begge
disse Lærebøger udmærker sig i lige høj Grad
ved sammentrængt Form, nøjagtig og klar
Fremstilling. 1871 blev K. Medredaktør af
»Tidsskrift for Veterinærer« og fra 1877 til 1894, da
Tidsskriftets Udgivelse ophørte, fortsatte han
ene Redaktionen. I dette Tidsskrift har K.
skrevet talrige større og mindre Artikler, mellem
hvilke her skal fremhæves: »Varmemaaling hos
Husdyrene« (1871). Ved dette Arbejde fastslog
K. Normaltemperaturen hos de forsk. Husdyr
og banede derved Vejen for den kliniske
Anvendelse af Termometeret i Sygdomstilfælde
hos Dyrene. 1871—1901 redigerede K.
Aarsberetningerne for »det veterinære Sundhedsraad«, af
hvilket han var Medlem 1881—1912.
Ved Siden af sine anatomiske Studier har K.
beskæftiget sig meget med Undersøgelser af
Indvoldsormene. Et af hans vigtigste Arbejder
paa dette Felt er: »Helminthologiske
Undersøgelser i Danmark og paa Island« (Vidensk.
Selskabs Skr 1865), gennem hvilke han paaviste
Sammenhængen mellem den hærgende
Leversyge (»Hydatide-Sygdommen«) hos Islænderne
og den i de isl. Hundes Tarmkanal saa hyppigt
forekommende Echinococbændelorm (se
Bændelorme og Echinococcus). Disse
Undersøgelser foranledigede Udstedelsen af en L.
om Hundeholdet paa Island. K.’s
helmintologiske Arbejder har gjort hans Navn kendt og
bragt ham Anseelse og Anerkendelse ikke alene
i den videnskabelige Verden i Danmark, hvor
K. 1876 blev optaget som Medlem af
»Videnskabernes Selskab«, men ogsaa i Udlandet, hvilket
noksom fremgaar deraf, at han 1872 blev
opfordret til at tage imod et Professorat ved Univ. i
Jena. K., som 1892 blev udnævnt til Prof., var
1871—1909 Censor ved Lægeeksamen, holdt en
Række Aar Forelæsninger over Hestens
Anatomi for Eleverne paa Kunstakademiet og var
1875—1907 Lærer ved Ride- og Beslagskolen.
(G. S.). F. N.
Krabbe, Oluf (Ole), dansk Officer, f. 1.
Novbr 1789, d. 30. Marts 1864 i Kbhvn. Han var
paa Latinskolen i Rendsborg, da Krigen
udbrød 1807, og slap over til Sjælland, hvor han
fik Ansættelse ved Kongens Regiment,
avancerede til Fændrik 1809, til Sekondløjtnant s. A.
og til Premierløjtnant 1813. Han gjorde derefter
Tjeneste ved det slesvigske Jægerkorps og kom
1815 til det danske Kontingent i Frankrig,
hvorefter han vendte tilbage til Kongens
Regiment, hvorved han 1822 blev Kaptajn, 1837
Major. Udnævnt til Oberstløjtnant 1845 blev han
Chef for 13. Liniebataillon, hvormed han 1848
rykkede i Felten og deltog i Slaget ved Slesvig,
hvor han saaredes og toges til Fange. Udløst i
Septbr blev han Chef for 1. Linie- og kort efter
for 2. Forstærkningsbataillon, indtil han 1849
som Oberst fik Befaling over 1.
Infanteribrigade. Denne førte han mønsterværdig i de flg.
2 Krigsaar; men da han var mut, ordknap og
streng i Tjenesten, var han ikke særlig elsket af
sine Folk. Ved Ullerup tilbageslog han General
Wynechen’s med overlegne Kræfter førte
Angreb paa Flankekorpset; senere førte han
Befalingen paa Als under General de Meza’s
Fraværelse. Under Slaget ved Isted kommanderede
han først Avantgarden ved Schleppegrell’s
Division og sendtes dernæst mod Passet ved
Vedelspang, hvorfra han med stor Dygtighed
hindrede Insurgentbrigaden Abercron i at falde
den danske Hær i Ryggen. Derefter dannede
hans Brigade et selvstændigt Østkorps mellem
Slien og Eckernförde Fjord, hvilket skulde
dække Dannevirke-Stillingens venstre Flanke.
Ogsaa denne Opgave løste K. fortrinlig, og
navnlig tilbageslog han 12. Septbr General Willisen’s
Angreb mod Mysunde i en glimrende Kamp,
for hvilken han modtog Kommandørkorset og
en særlig Tak. 1851 overtog K. atter Befalingen
over 13. Bataillon, men blev kort efter Chef
for Brigaden i Jylland, derefter for 5. og
senere for 3. Infanteribrigade i Holsten, medens
han 1852 forfremmedes til Generalmajor. 1860
afskedigedes han med Generalløjtnants
Karakter.
P. Nw.
Krabbe-Carisius, Hans, dansk Diplomat
og Minister, f. i Kbhvn 16. Apr. 1771, d. smst.
23. Juli 1845, Søn af Geheimeraad F. M. K. Han
studerede ved Kiels Univ. og betraadte den
diplomatiske Bane 1794 som Legationssekretær i
Dresden. 1814—31 var han dansk Gesandt i
Sthlm og indlagde sig her Fortjeneste ved den
Maade, hvorpaa han fra dansk Side førte de
vanskelige Forhandlinger om Fastsættelsen af
Norges Andel i den dansk-norske Statsgæld og
ved Afgørelsen af andre Stridsspørgsmaal
mellem den danske og den sv. Regering. K. havde
ogsaa sin Del af Fortjenesten for, at Forholdet
mellem de to Regeringer efterhaanden
bedredes, og det lykkedes ham 1826 at føre
Forhandlingerne om en Handelstraktat mellem de
nordiske Riger til en gunstig Afslutning. 1831
udnævntes han til Chef for
Udenrigsdepartementet og Gehejmestatsminister, men kom ikke til i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
