Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krabber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overside, snart med en større ell. mindre
Haarbeklædning. Slige Dannelser findes bl. a. særlig
hos Former, der lever i Tangskovene, og hvis
Skjold skal afgive Fæste for Planter o. a. Dyr.
Ved Furer afdeles Skjoldet i forsk. Felter, og
disse Furer, der angiver Muskelgruppernes
Fasthæftningslinier og de vigtigste af de indre
Organers Begrænsning, har saavel som
Skjoldets Form (flad, kugleformet, rektangulær,
triangulær etc.), Tornbesætning og øvrige
Udseende systematisk Værdi. 1. og 2. Par Antenner er
begge næsten altid korte, og kun undtagelsesvis
(Corystes) opnaar 2. Par Antenner en betydelig
Længde. Ligeledes kan Øjestilkene opnaa en
ganske ekstrem Længde (Padophthalmus). 3.
Par Maxillarfødder dækker som oftest mere ell.
mindre fuldkomment ned over alle de øvrige
Munddele og er i øvrigt af forsk. Form.
1. Par Brystfødder er i Alm. de
kraftigste og forsynet med Klosakse; undertiden
er de særdeles stærkt forlængede,
undertiden overordentlig brede. Ikke sjælden
er den ene Sides Klosaks langt stærkere
udviklet end den anden. Dette er særlig
Tilfældet med de saakaldte Vinkekrabber,
hvor højre Sides Klosaks (se Fig. 3) hos
Hannerne er langt stærkere udviklet end
venstre. 1. Par Brystfødder anvendes
særlig som Gribeapparater, tillige Forsvars-
og Angrebsvaaben; hos Vinkekrabberne
anvendes ogsaa den store, højre Klo som
et Slags Dække for Indgangen til Hulen.
De andre 4 Par Brystfødder er i Alm.
svagere, ender ikke i Klosakse og er af
temmelig ens Bygning; hos de saakaldte
Rygfodskrabber (Dromia,
Dorippe, Fig. 4) er 5. ell. 4. og 5. Par korte,
rudimentære og udspringer paa Rygsiden;
det er ganske særlig disse Former, der
ynder at skjule sig under og i Svampe,
Muslinger etc., som fastholdes af disse bageste Par
Brystfødder. Hos nogle Former, de saakaldte
Stankelbenskrabber (Stenorhynchus, Fig. 5),
yderst træge og langsomme Dyr, er alle
Benparrene af en overordentlig Længde og særdeles
spinkelt byggede. Hos K. med Svømmeevne
(Fig. 2) er 5. Benpar, der ellers i Alm. er det
svagest udviklede, bredt og fladt og navnlig
forsynet med et meget bredt og fladt Endeled,
hvis Overflade yderligere kan forstørres ved en
bred Bræmme af Svømmehaar. De paa deri
mere ell. mindre tørre Strandbred levende K.
saavel som alle ægte Landkrabber har deres
Aandedrætsorganer i højere ell. mindre Grad
modificerede, saaledes at de bliver i Stand til
at holde Vandet meget længe tilbage i
Aandehulen, ligesom der ogsaa gives Former, der
direkte angives at kunne indaande den
atmosfæriske Luft. Adskillige K. er lydproducerende,
idet de gnider visse Dele af Legemet mod
hinanden og derved fremkalder Raspelyde.
Ikke mindre Forskelligheder optræder i
Krabbelarvernes Udseende. Her skal kun fremhæves,
at selv om største Delen af Landkrabberne ikke
har mistet deres Metamorfose, er der dog andre
Former, hvor Forvandlingen er faldet bort, og
hvor Ungerne, naar de kommer frem af
Æggene, næsten ganske har de Gamles Udseende.
K. afgiver et vigtigt Fødemiddel for
adskillige Fisk og forsk. af Havets Fugle,
Landkrabberne særlig for Oddere, Desmerdyr o. a.;
ligeledes spises de i Mængde, navnlig i Troperne
af de vilde Nationer, i ikke ringe Grad i
Middelhavslandene, ligesom ogsaa den store
Taskekrabbe (Cancer pagurus) er et ikke uvigtigt
Næringsmiddel ved Frankrigs, Englands og de
nordeuropæiske Kyster. Enkelte Former, særlig
Strandkrabben (Carcinus mænas), gør ikke
ringe Skade paa Fiskerierne, særlig ved at bide i
de af Bundgarnene indfangede Fisk og derved
gøre dem uskikkede til Salg.
Nutildags er K. udbredte over alle Have,
Flodkrabberne særlig knyttede til
Middelhavsegnene og Landkrabberne udelukkende til den
tropiske og subtropiske Zone.
I geol. Henseende er K. en temmelig ung
Krebsdyrgruppe, der i enkelte Former er kendt
fra Jura, men hvis Hovedudvikling falder i
Tertiær- og i Nutiden; Møens Klint og
FakseKalken indeholder Levninger af K.
K. inddeles i Alm. efter Skallens Form,
Mundrammens Form, Kønsaabningernes Beliggenhed,
Gællernes Antal og Beliggenheden af
Aabnin-gerne til Gællehulen i 4 store Hovedgrupper: I.
 |
| Fig. 3. Vinkekrabbe (Gelasimus arcuatus). Forneden den korte, smalle Hale hos Hannen. |
 |
| Fig. 4 Rygfodskrabbe (Dorippe japonica). Forneden første Par Brystfødder hos Hannen, set fra den indvendige og udvendige Side. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
