- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
580

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krafft, Johann August - Krafft, Johann Peter - Krafft, Per den Ældre og Yngre - Krafft-Ebing, Richard, Baron v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genremaler, f. i Altona 26. Apr. 1798, d. i Rom 19.
Decbr 1829. Som Dreng blev han sat i Lære hos
en Tobakshandler; men da han tidlig lagde
kunstnerisk Evne for Dagen, tog nogle
velhavende Mænd sig af ham og understøttede ham
saaledes, at han 1816—19 kunde gennemgaa
Kunstakademiet i Kbhvn. Derfra drog han
tilbage til Altona og Rejste 1820 med fornyet
Understøttelse til Dresden og München, hvor hans
friske og aandfulde Kompositioner vakte megen
Opmærksomhed; 1823—26 levede han i Wien
dels af sit Arbejde, dels af Understøttelse fra
en Broder, der var Købmand i Rusland. Saavel
i Wien som senere i Rom, hvor K. opholdt sig
fra Efteraaret 1826 til sin Død, udførte han en
Mangfoldighed af Studietegninger og
Kompositioner med Blyant og i Vandfarve, men kun et
ringe Antal Oliemalerier, bl. hvilke de bedst
kendte er »Den gamle Tigger« (ufuldendt), der
er det eneste af K.’s, Malerier, som har været
udstillet i Kbhvn, og som nu tilhører
Nationalmuseet, og »Karnevalsscene« paa Thorvaldsen’s
Museum. Begge vidner de — og dette gælder
ogsaa om de mange Tegninger af ham, som
tilhører den kgl. Kobberstiksamling — om
Skønhedssans og Kompositionsevne saavel som om
Formdygtighed; hans ejendommelige
Elskværdighed i Opfattelsen gør sig ikke mindst
gældende i hans talrige Skildringer af Børnenes
Liv. Som Raderer har K. udført en nydelig
Gengivelse af Karnevalsbilledet.
(S. M.). P. J.

Krafft, Johann Peter, tysk Historie- og
Portrætmaler, f. 15. Septbr 1780 i Hanau, d. 28.
Oktbr 1856 i Wien. Denne overordentlig
produktive Kunstner — Tallet paa hans Portrætter
anslaas til henved 2000 — blev uddannet paa
Hanau’s Tegneskole, Wiens Akademi (under
Füger) og under David og Gérard paa
Akademiet i Paris. Her vandt han den store Pris.
1805 kom han til Wien, hans fremtidige
Blivested, hvor han 1828 blev Direktør for Belvedere.
Med »Landeværnsmandens Afsked« (1813)
grundede og med »Landeværnsmandens Hjemkomst«
(1820) (begge i Wiens Hofmus.) fæstnede han
sit Ry. For Hofburg i Wien malede han 1833
3 enkaustiske Billeder (Kejserens Hjemkomst
1809 o. s. v.). K.’s Kunst med den David’ske
Skoles korrekte Tegning og ikke ringe malerisk
Kraft findes bl. a. repræsenteret i Budapests
Mus. (»Zriny’s Død«, et Hovedværk) og Fyrst
Lichtenstein’s Samlinger. Særlig kendte Værker
er Slagene ved Aspern og Leipzig. Han har
raderet enkelte Blade. Broderen Joseph K.
(1787—1828) var en anset Portrætmaler (mest
Miniaturbilleder).
A. Hk.

Krafft, 1) Per den Ældre, f. 1724 i Arboga,
d. 1793 i Vadstena. K. lærte under Scheffel og
rejste 1747 udenlands; i Danmark fandt han
en Mæcen i Grev O. Thott, der sendte ham
videre S. paa for at kopiere Mesterværker for sig.
Efter at have uddannet sig videre i Paris under
Roslin virkede han et Par Aar som Prof. ved
Akademiet i Baireuth, modtog efter 2 Aars
Ophold i Italien Stillingen som Hofmaler for Kong
Stanislaus i Varszava og gensaa først 1768
Sverige. Her, hvor han 1773 blev Akademimedlem,
malede han en Del især koloristisk ret
vellykkede Portrætter, bl. a. Bellman og E.
Schröderheim og Hustru (alle i Gripsholm) og Linné
(Videnskabsakademiet); hans Portræt af O.
Thott er stukket af Preisler. I Sthlm’s
Nationalmuseum ses bl. a. »Læsende Dreng« og
»Gustaf IV Adolf som Barn« (1785), paa
Kunstakademiet hans Selvportræt. (Litt.: Hahr,
»En gustaviansk målare P. K. d. ä.« [1898], med
beskrivende Katalog over 100 Billeder).

2) Per den Yngre, Søn af ovenn., f. 1777 i
Sthlm, d. smst. 11. Decbr 1863, var Elev af
Faderen og Akademiet og kom 1797 i David’s
Atelier i Paris. Fra nu af levede hans Kunst
paa den David’ske Tradition, de 5 til
Udstillingen i Sthlm 1801 hjemsendte Historiebilleder
var David’ske i Malemaade og Emner
(»Siddende Belisar«, »Staaende Cupido« o. s. v.). 1806
vendte han tilbage til Sverige, blev Medlem af,
1808 Viceprofessor og 1819 ord. Prof. ved
Akademiet. Det importerede i hans Kunst havde
Nyhedens Interesse hjemme, og i det store
Publikums Øjne fordunklede hans Portrætkunst
med dens sikre Tegning, runde Modelering og
den samvittighedsfuldt redegørende, men ofte
filistrøse Gengivelse snart Breda’s mere ægte
maleriske Kunst. Den Støtte, han fik i Hertugen
af Södermanland (den senere Konge), hjalp ham
yderligere frem; hans Træk har han oftere
forviget, saaledes i »Hert. Karl om Bord i Skibet
Gustaf III i Slaget ved Hogland« (1810, i Haga,
K.’s maaske bedste Tavle) og »Karl XIII
adopterer Karl Johan« (Gripsholm). Under den store
Produktivitet, han udfoldede, druknede
efterhaanden hans Kunsts gode Egenskaber
(Tegningens Sikkerhed og Troværdighed i
Portrætgengivelsen) i Rutinen, hans, aldrig tiltalende,
Farve blev tungere, Gengivelsen løsere, og
Anekdoten om, at han til sin Portrætering
havde Billederne forud færdige, saa blot Hovederne
behøvede at males ind, ligesom en samtidig
Malers Ytring: »K. tænker og taler kun om
Penge« vidner om den industrielle Retning,
hans Kunst efterhaanden fik. I 1820’erne
malede K. fl. store Bataillestykker: »Leipzig
indtages«, »Slaget ved Bornhöved«; fra samme Tid
er det store »Karl XIV’s Kroningstavle« (i
Statens Saml.). Paa sine gl. Dage, da K. blev
»läsare«, malede han religiøse Billeder. 1856 tog
han sin Afsked fra Akademiet.
A. Hk.

Krafft-Ebing [-’e.beŋ], Richard, Baron v.,
tysk-østerr. Psykiatriker, f. i Mannheim 14. Aug.
1840, d. 22. Decbr 1902 i Mariagrün ved Graz.
K. var fra 1864 Assistent ved
Sindssygeanstalten Illenau, nedsatte sig 1869 som Neurolog i
Baden-Baden, hvor han oprettede en Klinik,
kaldtes 1872 til Professoratet i Psykiatri i
Strasbourg, forflyttedes 1873 til Graz og var
1873—86 Direktør for Landssindssygeanstalten
dér (Feldhof). 1889—1902 var han Prof. i Wien.
K.-E. har leveret fremragende Arbejder over
Epilepsi, Hemikrani og Paralysis agitans, men
hans egl. Bet. ligger dog paa
Kriminalpsykologiens Omraade (»Grundzüge der
Kriminalpsychologie« [1872], »Lehrbuch der gerichtlichen
Psykopathologie« [1875]). Studier af denne Art
bragte ham ind paa at samle Materiale til
Belysningen af Menneskets seksuelle Perversioner,
og hans Psychopathia sexualis (1886) vakte
uhyre Opsigt, oversattes til mange Sprog, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free