Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraft, Jens Edvard - Kraftenhed - Kraftfoder - Kraftfordeling - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge«, en paa det store Publikum beregnet,
forkortet Omarbejdelse af det store Værk, udgav
han 1845—48; og endelig fortsatte han ved
Optegnelser og en udstrakt Brevveksling i sit hele
Liv Samlinger til et nyt Litteraturleksikon for
Norge efter 1814. Disse Samlinger blev efter
hans Død redigerede og udgivne af Chr. Lange
m. fl. som »Norsk Forfatter-Lexikon 1814—56«
(1857—63), hvis Indhold nu i sin Helhed er
optaget i det af J. B. Halvorsen udgivne
Forfatterleksikon.
(J. B. H.). Edv. B.
Kraftenhed, se Kraft.
Kraftfoder, se Foder.
Kraftfordeling, d. s. s.
Kraftoverførelse.
Kraftgas. Ved at bringe Koks, Kul ell. andet
Brændsel i Glød i en saakaldt Generator kan
der fremstilles en brændbar Gasblanding, hvis
Sammensætning, Egenskaber og Anvendelighed
foruden af det anvendte Brændsels Art i
Hovedsagen afhænger af, hvorvidt der under
Fremstillingsprocessen er tilsat Vanddamp, samt i
hvilken Mængde dette er sket.
Hvis der slet ikke ell. kun i ringe
Mængde er tilsat Vanddamp, kaldes den
fremstillede Gasblanding Generatorgas og
egner sig navnlig til Fyringsgas (Ophedning af
Smelteovne o. s. v.).
Bruges der rigeligere med
Vanddamp, faas Halvvandgassen, ogsaa
kaldet Gerneratorvandgas, Dowsongas
ell. i al Alm. K. og den egner sig til at drive
Gasmotorer (hvoraf Navnet), men ogsaa til
Fyring.
Dannes Gassen ved kun at tilføre
Vanddamp og lade denne dekomponeres i
Forbindelse med det glødende Brændsel, faas
den egl. Vandgas, der dels i Industrien
anvendes til Svejsning o. l., dels bruges sammen
med alm. Stenkulsgas, blandet med denne, til
alm. Husholdnings- og Industribrug.
Generatorgas og Gasfyring er
allerede omtalt under de nævnte Artikler, men fl. af
de der nævnte Forhold maa her nødvendigvis
igen paapeges, fordi Fremstillingen af
Generatorgas og K. (Generatorvandgas, Halvvandgas)
til en vis Grad glider over i hinanden, ligesom
K. ogsaa er anvendelig til Fyring. Kun ved at
behandles fra et sammenlignende Synspunkt
kan Forskellighederne helt forstaas. I det flg.
er derfor omtalt de i Generatoren foregaaende
Processer, baade naar der laves
Generatorgas, K. og Vandgas. Dernæst omtales den
praktiske Fremstilling af K. og dens Anvendelse.
Fremstilling af særlige Arter som Mondgas,
Mooregas o. l. er kun berørt i Princippet;
Detaillerne skal søges under de paagældende
Artikler. Ligeledes skal Vandgassens praktiske
Fremstilling samt dens Anvendelse søges
under selve Emnet.
1. De i Generatorerne foregaaende
Processer.
En Generator er som Regel en stor cylindrisk
Beholder af Jern- ell. Staalplader, udforet med
Vægge af ildfast Materiale og indeholdende en
Rist, hvorpaa Brændslet kan ligge. Foroven er
anbragt en Indfyringstragt med dobbelt Dæksel,
indrettet saaledes, at Brændslet kan fyldes i,
uden at Gassen slipper ud, naar der under
Driften behøves mere Brændsel. Vi tænker os
nu Generatoren i Drift og Risten dækket med
glødende Brændsel, og det forudsættes foreløbig,
at dette er rent Kulstof, hvad man i Praksis
kan regne Koks for at være; naar der i det
flg. tales om Koks, menes der hermed
Brændsel uden særlig bituminøst Indhold. Det
skal nu undersøges, hvilke Processer der
foregaar i Generatoren, dels naar der kun blæses
atmosfærisk Luft gennem denne, dels naar der
tilsættes mindre ell. mere Vanddamp, dels kun
føres Vanddamp gennem den.
a) Der blæses kun atmosfærisk
Luft igennem. Hosstaaende Fig. 1 er taget
fra »Handb. d. Gastechnik« 1919, Bd IX, hvortil
ogsaa kan henvises, hvis der ønskes nærmere
Detailler, baade teoretiske og praktiske (Prof.
Strache fra Wien). Fig. 1 viser Forholdene,
som de vil fremkomme, naar der paa Risten
ligger et Lag glødende Koks af en vis Højde,
og der sendes Luft op gennem dette Lag.
Underst, lige over Risten, findes Luft, der,
idet den berører de glødende Koks, brænder
til Kulsyre. Da Kulsyren stadig er i Berøring
med ny glødende Kulstof, reduceres den til
Kulilte, som atter videre uden om Kulstykket
brænder til Kulsyre. Den herved udviklede Varme
bringer den ovenover liggende Koksmasse i
Glød, saa Kulsyren, naar den maar op i disse
øverstliggende Lag, igen reduceres til Kulilte.
Det vil derfor i Reglen overvejende være
Kulilte, der findes øverst i Kokslaget, blot dette er
tykt nok. Allerede en Snes cm ell. saa over
Risten er Luftens Ilt bunden, og der findes
kun Kulsyre og Kulilte, og gaar man yderligere
en Snes cm op i Laget, vil der saa godt som
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
