Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1000—1300°, for at der kan blive 500—600 i det indre
af Kulmassen. Naar de afgaaende tjære- og
ammoniakholdige Destillationsprodukter paa
Vejen bort stryger ned langs den hede Væg,
spaltes de til mindre sammensatte, mindre
værdifulde Produkter (Beg, Kulstof, Naftalin). Ved
den forholdsvis lavere Temp. i Generatorer
dannes rigelige Mængder Tjære med stort
Indhold af Kulbrinter af Fedtrækken, alifatiske
Forbindelser, og der bliver tillige rigere og
større Mængde af Ammoniakforbindelser. Dette
har ført til, at man har bygget Anlæg, hvor der
benyttes bituminøst Brændsel i Generatorer, og
hvor Driften er ledet saaledes, at Produktionen
af Tjære og Ammoniak er Hovedsagen, medens
den udviklede K. nærmest bliver Biproduktet,
der sælges til Motorbrug ell. anvendes til
Fyring. Eller K. er Hovedproduktet, men der
lægges ved Driften Vægt paa at indvinde mest
mulig Tjære og Ammioniak.
I denne Sammenhæng spiller Generatorens
Diameter en ikke saa lille Rolle. Hvis
Generatoren er høj og slank, skal der mere Fart i
den synkende Brændselsmasse for at faa
samme Gasproduktion som i en Generator af
større Tværsnit. I den slanke Generator naar
Brændslet altsaa hurtigere ned i den hedeste
Zone, og Brændslet faar ikke Tid til, inden det
bliver for stærkt ophedet, at afgive saa mange
Destillationsprodukter som i en Generator med
stort Tværsnit. Det maa jo stadig erindres, at
jo højere Temp. Afgasningen foregaar ved,
desto mindre værdifuld er Tjæren til
Videreforarbejdning. Det betaler sig derfor, naar
Biprodukterne skal udvindes, at anskaffe en bred,
lav Generator fremfor en høj, slank Generator,
skønt den sidste kan bygges billigere.
Ogsaa for at faa stort Ammoniakudbytte skal
der holdes lav Temp. og tillige tilsættes rigeligt
med Vanddamp. Dette Princip er sat rationelt
i Anvendelse ved Produktion af den saakaldte
Mondgas (Mond, tyskfødt, i England levende
Ingeniør). Mond lader atm. Luft strømme
gennem varmt Vand, hvorved Luften opvarmes til
c. 70° C., medens den samtidig mættes med
Vanddamp. Yderligere tilsættes Vanddamp,
der er produceret i en særlig Dampkedel, og
Luft- og Vanddampblandingen faar da en Temp.
af c. 85° C. Den fra Generatoren afgaaende,
varme, færdige Mondgas opvarmer yderligere
Luft- og Vanddampblandingen til c. 350° C., og
Blandingen ledes saa til Generatoren. Ved at
opvarme Blandingen til c. 350° C. er den
færdige Gas selv blevet afkølet fra 450—c. 280° C.
(Gassen dannes ved, at Vanddampen og Luften
føres op gennem Brændslet i Generatoren);
Gassen afkøles nu i en Vasker yderligere ned
til 90° C., føres gennem et »Syretaarn«, hvor
Ammoniakken bindes af Svovlsyre, og saa
gennem et Køletaarn, der sætter Gassens Temp.
ned til 65° C. Kølevandet opvarmes herved fra
50 til 80° C., og det pumpes op i den førnævnte
Vasker, hvor det afgiver Fugtighed til Luften
og atter afkøles til 50° C.; det føres igen til
Køletaarnet, hvor det bliver 80° C., o. s. v. i
stadigt Kredsløb. Paa denne Maade er der
opnaaet et Ammoniakudbytte svarende til 10 kg
NH3 pr t Kul og 4,43 m3 Gas (med Brændværdi
1320 kg° pr m3) af hvert kg anvendt Kul.
Nærmere om Anlæggenes Indretning, se
Mondgas.
3) Fyringsgas (Generatorgas).
Som ovf. nævnt forstaas herved den
Gasblanding, der faas ved at føre Luft alene (ell. med
kun lidt Vanddamp) gennem det glødende
Brændselslag. Den Gas, der udvikles paa denne
Maade, forlader Generatoren med høj Temp.
og skal derfor helst bruges, inden den fri
Varme tabes. Af denne Grund indbygges
Generatoren i Reglen i de Ovne, der skal ophedes;
under Artiklen Gasfyring er afbildet en
ældre, i Stenkulsgasværker alm. Type af
Retortovne med indbygget Generator og egnet for
Koks. I hosstaaende Fig. 2 er eksempelvis
angivet en Smelteovn til Glas. Den har
Trapperist og egner sig til meget forskelligartet
Brændsel. Rummet over Risten er Generatorrummet,
hvorfra den dannede Fyringsgas trækker op i
selve det ovenover liggende Ovnrum. Under
Passagen herop passerer Gassen forbi 4
Sidekanaler, fra hvilke der strømmer forvarmet,
frisk atmosfærisk Luft (Sekundærluften) til, og
det er denne Luft, der tjener til Gassens
Forbrænding. Sekundærluftens Forvarmning sker
ved, at den tilføres gennem to Rekuperatorer,
d. v. s. Systemer af Kanaler af ildfast Materiale,
delte i to adskilte Sæt af Kanaler, hvor
Sekundærluften strømmer gennem det ene Sæt,
stadig mødende varmere og varmere
Forbrændingsprodukter, der trækker ud af Ovnen
gennem det andet Sæt af Kanaler og saaledes, at
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
