Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogle tunge Kulbrinter tilbage i Gasblandingen
alligevel. Udvindingen af Ammoniakken sker
først, naar Gassen er omhyggelig befriet for
Tjære, og der findes nu Anlæg, der i stor Stil
er indrettede hertil, og hvor Gassen endda kan
laves af saa daarligt Brændselsmateriale, at
man knapt skulde tro det muligt (daarlige Kul,
Affald fra Læder, mere ell. mindre gode Tørv
o. s. v.). Mond-Anlæggene er nævnte ovf. (se
Afsnit 2, Slutningen); her bruges Kul, mere ell.
mindre gode. Til Tørv har Frank og Caro
bygget store Anlæg i Tyskland (se Tørvegas),
og Moore har i England yderligere udviklet
de af Mond betraadte Baner (Dowson and
Mason, Manchester, se Mondgas).
Den tekn. Beskrivelse af disse Typer maa
søges under de angivne Artikler, men her skal
dog antydes, hvad saadanne Anlæg betyder,
derigennem, at f. Eks. det store South
Staffordshire Mond-Selskab i England har et Rørnet
paa c. 50 km løbende Længde, hvorigennem
den producerede K. sendes ud til store og
smaa Forbrugere, der har et samlet Forbrug
paa c. 10000 H. K. Gassen kan leveres saa billig
som 1/2—3/4 Øre pr m3 (dette ligger i, at de
værdifulde Biprodukter indvindes), og de smaa
Motorer bruger c. 2 m3 pr Hestekrafttime, de
større forholdsvis mindre. Gassen har en ret
konstant Brændværdi af c. 1300 kg° pr m3
(øvre). 1912 blev af dette Selskab pr Maaned
afgasset 3300 t Stenkul, og heraf foruden K.
indvundet 280 t Tjære og 120 t Ammoniak
(regnet som Ammoniumsulfat).
I de allernyeste Anlæg til K. med samtidig
Udvinding af Biprodukter er der dukket et
delvis nyt Princip op, der hovedsagelig bestaar i
først at lade det bituminøse Brændsel (Kullene)
blive afgasset i en oven i Generatoren anbragt
Smedejernsretort, og fra denne Retort
glider det afgassede Brændsel ned i selve
Generatoren. Ophedning af Retorten sker dels
udvendig ved, at den hede Generatorgas
fra Underdelen af Generatoren uden at
forbrændes trækker forbi Retorten, dels ved,
at en anden Del af den hede Generatorgas
sendes ind gennem Smedejernsretorten og
derved paa mere intensiv Maade bringer Varme
til Brændslet, medens det afgasses. Det
væsentlig ny er da, at man for sig; leder den dannede
Strøm af Destillationsgas gennem Apparater,
hvor de værdifulde Tjæreforbindelser udvindes,
og derpaa, naar disse er fjernede, igen fører
Destillationsgassen sammen med den egl. K.
(Generatorgas) og af denne samlede
Gasmængde udvinder Ammoniakken. Man vil ikke
udvinde Ammoniakken af Destillationsgassen alene,
thi det afgassede Brændsel, der glider fra
Jernretorten ned i Generatoren, indeholder endnu
en Del Kvælstofforbindelser, som man ellers
ikke vilde faa med.
5) Kraftgasanlægget i Alm.
Den Blanding af Luft og Vanddamp, der til
Fremstilling af K. skal passere gennem
Generatoren, kan enten sendes gennem den under
Tryk, ell. den kan suges igennem. Anvendes
Tryk, kaldes Anlægget et Trykgasanlæg
ell. Trykgasværk, og populært siges det at
arbejde med Trykgas. Anvendes Sugning,
hvad enten det nu er Motorens egen Sugning
ell. en indskudt Ekshauster, kaldes Anlægget
et Sugegasanlæg ell. Sugegasværk
og siges at arbejde med Sugegas, skønt det
i begge Tilfælde er samme Slags Gasblanding,
der anvendes, nemlig K. (Halvvandgas,
Dowsongas). Til Forebyggelse af Misforstaaelse
bemærkes for dem, der ikke er specielt kendte
med Gasteknikken, at man nutildags ofte fører
alm. Stenkulsgas under højt Tryk til
Gasglødelamper, der skal give stor Lysstyrke. Anlæg af
denne Art kaldes i Reglen ikke Trykgas, men
Presgas (se Kulgas, Afsnit L). Endvidere
bemærkes, at der ved moderne Gasværksanlæg
i større Byer ell. i Distrikter, der omfatter fl.,
spredt liggende mindre Byer, som forsynes fra
samme Gasværk, ofte findes
Gaspumpestationer, fra hvilke Stenkulsgassen under Tryk
sendes direkte til forsk. centralt beliggende
Punkter, hvor der findes Regulatorer, gennem
hvilke Gassen atter fordeles til det lokale
Forsyningsnet under alm. Tryk. De Ledninger,
hvorigennem Gassen her passerer under højt
Tryk, kaldes ofte Trykgasledninger og
Anlægget undertiden Trykgasanlæg (se
Kulgas, Afsn. K.). En Forveksling med de
smaa Anlæg til Motordrift sker dog ikke let;
Sammenhængen vil let oplyse om, hvad der er
tænkt paa.
Ved Anvendelsen af Trykgas-Generator
har man den Fordel, at den producerede K.
forlader Generatoren under Tryk og derfor kan
direkte føres videre gennem Rørledninger til
Forbrugsstedet. Til Gengæld er der den Mangel,
at Generatorens Underdel skal være afspærret
fra den omgivende Luft, saa at man skal holde
stille med Gasproduktionen og Driften, hver
Gang Generatoren skal renses for Slagger.
Dette kan dog undgaas ved særlig Konstruktion af
Generatoren (Drejerist). Ved
Sugegasværker kan Underdelen af Generatoren være frit
tilgængelig, men Undertrykket i Generatoren
gør, at Utætheder vil foranledige, at falsk Luft
suges ind udefra, og denne falske Luft kan let
komme ind paa Steder, hvor Generatoren er
hed, og hvor Luften kan forbrænde en Del af
den udviklede K., saa dennes Brændværdi
forringes og Indholdet af Kulsyre forøges. Det kan
ogsaa hænde, at Luften kommer kold ind i den
øverste Del af Generatoren ell. andet Steds,
hvor den til ingen Nytte opspæder K., og hvis
Utætheden er stor, er der endda herved
Mulighed for, at der dannes en eksplodibel Blanding.
Overdelen af Generatoren skal baade ved
Tryk- og Sugegasværker være lufttæt, og
Indfyringsaabningen skal være forsynet med et
saadant Lukke, at der under Driften kan fyldes
mere Brændsel i Generatoren. Desuden skal
Tilførslen af Luft og af Damp være saaledes
konstrueret, at Mængden af hver af disse kan
indstilles uafhængig af hinanden. Det er
hensigtsmæssigt her at have Apparater (f. Eks. et
»Differentialmanometer«) til stadig Maaling af
Forholdet mellem tilført Luft og tilført Damp,
og den rigtige og velforstaaede Ledelse af
Driften spiller for øvrigt større Rolle for
Anlæggets Økonomi, end om dette er lidt mere
ell. mindre fint konstrueret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
