Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kraftgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan aabnes mod det fri, og denne bruges indtil
Generatoren er tilstrækkelig varm til at give K.
Først naar dette er Tilfældet, tager
Sugegasværkets egl. Drift sin Beg., og Motoren suger
selv Luften gennem Generatoren.
Et mere kompliceret Anlæg (System Körting)
med indskudt Renser er vist paa Fig. 7. Der er
her taget specielt Hensyn til Anvendelse af
bituminøst Brændsel. Generatoren er foroven
dækket af et løst sluttende Dæksel, saa der
kan suges Luft ind ad den Vej. Brændslet hviler
paa en Rist, og der kan ogsaa suges Luft ind
gennem denne. Kullene oven i Generatoren
afdestilleres, Destillationsgassen forbrændes og
reduceres ved at trække ned gennem det
glødende Brændsel. Den nederste Halvdel af
Brændselsmassen danner Generatorgas
(Generatorvandgas, K.) ved at passeres af Luften
fra Risten (samt Vanddamp), og den samlede
Gasblanding suges bort fra Midten af
Generatoren. Denne har altsaa 2 Brændezoner, en
øvre og en nedre. Gassen føres videre gennem
Vaskeren og tillige gennem en Renser, fyldt
med Savsmuld, der er dannet af haardt Træ
og lige saa fint fordelt som Mel. Ved at filtreres
herigennem kan det fine Kiselstøv, der er saa
ødelæggende for Cylindrene i Motorerne, fordi
det slider og sliber disses Vægge, helt fjernes.
8) K.’s Anvendelse ud over de alm.
Tryk- og Sugegasværker.
K. (Halvvandgassen, Dowsongassen) har en
højere Brændværdi og produceres ved en
lavere Temp. end Generatorgassen, og den
indeholder derfor mindre fri Varme end
Generatorgassen. Af den Grund lader det sig lettere gøre
at køle K. af og vaske den ren og endda
udnytte det meste af dens fri Varme til
Forvarmning og Fordampning. Den rensede, afkølede
K. kan saa gennem Rørledninger ledes til
Forbrugsstedet, hvad enten det nu er til
Motorbrug, til Fyring ell. til begge Dele. Ved
Anvendelse til Fyring er det værd at bemærke,
at K. brænder med forholdsvis ringe
Luftoverskud, medens alm. Ristfyringer i Reglen
behøver c. 100 % Luftoverskud. K. er tillige langt
renligere end direkte Kulfyring og bedækker
ikke i saa høj Grad Varmekammerets Vægge
med Sod og Støv. Hvis Gassen er under Tryk, er
der næsten ubegrænset Mulighed for, hvor
langt borte og paa hvor mange St. man vil
benytte den, og man er p. Gr. a. Trykket
desuden uafhængig af Skorstenstræk.
Anvendelserne af K. er meget forsk.; foruden til Kraft
(Motorer) bruges den til Glødning og Smeltning
af Metaller, i Glasværkerne til Lodde- og
Blæseovne o. s. v. Endogsaa Opvarmning af
Værelser med K. er udført (Pintch). Til Ophedning
af Gasglødenet egner K. (og Generatorgas) sig
ikke saa godt, og til at erstatte
Til Brug ved kommende Overvejelser tilføjes nedenstaaende Oversigt over forsk. af de ovenn.
Gasblandingers Sammensætning, Brændværdi m. m. (se Strache: »Gasbeleuch u. Gasindustrie«):
| Gasblandingens Art | Middelsammeosætning i Volum % | Vægtfylde Luft = 1 | Vægt i kg pr. m3 | Brændværdi i kg° pr. m3 | Til Forbrænding af 1 m3 Gas bruges | Pr. m3 anvendt Luft[1] udvikles kg° | ||||||||
| Brint | Kulilte | Methan | Æthylen | Tunge Kulbrinter | Kulsyre | Kvælstof | øvre | nedre | ren Ilt m3 | atm. Luft m3 | ||||
| Generatorgas af Koks | 2,0 | 29,0 | — | — | — | 2,0 | 67,0 | 0,97 | 1,25 | 950 | 940 | 0,155 | 0,74 | 1280 |
| Generatorgas af Kul | 3,0 | 27,0 | 2,0 | Spor | — | 2,0 | 66,0 | 0,94 | 1,23 | 1110 | 1070 | 0,190 | 0,90 | 1230 |
| Halvvandgas (Kraftgas) Koks | 11,0 | 25,0 | 1,5 | — | — | 4,5 | 58,0 | 0,89 | 1,15 | 1250 | 1180 | 0,210 | 1,00 | 1245 |
| Halvvandgas (Kraftgas) Kul | 12,0 | 24,0 | 4,5 | 0,5 | Spor | 5,0 | 54,0 | 0,87 | 1,13 | 1610 | 1530 | 0,285 | 1,36 | 180 |
| Højovnsgas | 3,0 | 26,0 | 1,0 | — | — | 10,0 | 6,0 | 0,99 | 1,29 | 980 | 960 | 0,165 | 0,79 | 1240 |
| Vandgas af Koks | 53,0 | 40,0 | 1,5 | — | — | 2,5 | 3,0 | 0,50 | 0,64 | 3000 | 2730 | 0,495 | 2,36 | 1270 |
| Vandgas af Kul | 60,0 | 28,0 | 2,0 | Spor | — | 4,0 | 6,0 | 0,44 | 0,57 | 2900 | 2590 | 0,480 | 2,28 | 1270 |
| Mondgas af Kul | 26,0 | 10,0 | 3,0 | Spor | Spor | 16,0 | 45,0 | 0,81 | 1,05 | 1400 | 1240 | 0,240 | 1,14 | 1220 |
| Alm. Stenkulsgas | 53,0 | 8,0 | 31,0 | 2,0 | 1,0 | 2,0 | 3,0 | 0,41 | 0,53 | 5500 | 4910 | 1,060 | 5,05 | 1090 |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
