- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Niels - Krag, Ole Herman Johannes - Krag, Peter Rasmus - Krag, Thomas Peter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udlandet, hvor han erhvervede den jur.
Doktorgrad og megen Anseelse. Efter Frederik II’s
Pød opnaaede K. ved Hjælp af Kansleren Niels
Kaas at blive ansat ved Universitetet som
ekstraord. Prof. i Historie, den første i dette Fag
(1589); tre Aar efter fik han det ordinære
Professorat i Græsk og viste sin Adkomst hertil
ved at udgive et antikvarisk Arbejde: De
republica Lacedæmoniorum libri IV
, der skaffede
ham stor Berømmelse. Tyge Brahe bl. a. roste
ham meget, men opfordrede ham tillige til at
anvende sine Evner paa Fædrelandets Historie,
og dette Vink blev fulgt; 1594 overdrog
Regeringsraadet K. at skrive den Danmarks Historie
paa Latin, som Vedel havde skullet skrive paa
Dansk uden nogen Sinde at blive færdig
dermed. Meningen var, at Værket skulde fuldføres
paa 6 Aar; men da K. døde 8 Aar efter,
forelaa der ikke mere end en Skildring af
Christian III’s Historie indtil 1550, og denne forblev
uudgiven, indtil Gram lod den trykke 1737. Den
viser, at K. med Alvor havde taget fat paa sin
Opgave og ivrig studeret Arkivernes
Dokumenter. Hvad der mest har tiltrukket sig hans
Interesse, er Danmarks Forhold til Udlandet, og
det hang sammen med, at han, den berejste,
verdenskloge Lærde af Regeringen var bleven
stærkt anvendt til diplomatiske Sendelser.
Allerede 1593 havde han saaledes været i Skotland,
hvor han vandt Jakob VI’s Yndest i høj Grad
og endog blev optagen i den skotske Adelsstand;
senere sendtes han bl. a. til England, hvor
Dronning Elisabeth fandt megen Behag i ham.
Hjemme i Kbhvn spillede han en Hovedrolle
ved Universitetet og blev 1601 dettes Rektor.
Kr. E.

Krag [’kra.g], Ole Herman Johannes,
norsk Militær, f. 7. Apr. 1837 i Vaage,
Gudbrandsdalen, d. 9. Decbr 1916, Sekondløjtnant 1857,
Premierløjtnant 1861, Kontrolofficer ved
Kongsberg Vaabenfabrik 1870 og 1880 dens Direktør.
Han forfremmedes 1894 til Oberstløjtnant, 1895
til Oberst og Felttøjmester og tog sin Afsked
1902. Ved Siden af sin Militærtjeneste udførte
K. i en lang Aarrække Ingeniørarbejder, dels
som Vejbygger i Statens Ijeneste, dels privat.
Han gjorde herunder fl. tekn. Opfindelser og
indførte Forbedringer; saaledes var han den
første, som i Norge anvendte Nitroglycerin til
Fjeldsprængning. Under sin Ansættelse ved
Kongsberg Vaabenfabrik var K. stedse virksom
for at forbedre Armeens Haandvaaben. 1868
fremkom han med sin første Model til et nyt
Magasingevær, som blev Forløberen for en Rk.
Geværarbejder og Forslag, der efter megen
Kamp medførte Antagelsen af
Magasingeværtyper ikke blot i Norge, men ogsaa i Sverige og
Danmark. 1872 fremlagde han i Forening med
den sv. Ingeniør Axel Peterson en Model til et
simplificeret Magasingevær, der blev antaget i den
norske og den danske Marine. 1875 fremsatte K. to
ny Forslag til Magasingeværer af forbedret Type.
Den ene af disse Geværtyper undergik i den
flg. Tid en Del Forbedringer under Medvirken
af den norske Korpsbøssemager Erik
Jørgensen
. Dette K.-J.’s Gevær (se
Haandskydevaaben) blev 1889 antaget i
Danmark. Efter en Del yderligere Ændringer blev
Geværet antaget i de forenede Stater 1892 og i
Norge 1894. Ogsaa paa andre Omraader af
Vaabenteknikken har K. Fortjenester, ligesom han
i Norge indførte de komprimerede
Sortkrudtsladninger og det røgsvage Krudt. Da K. 1895
blev Felttøjmester, forestodvhan de betydelige
Udvidelser af Kongsberg Vaabenfabrik og
Rødfos Patronfabrik og Krudtværk, som i de
nærmest flg. Aar fandt St. K. er 1909 fremkommet
med Modellen til en Selvladepistol.
(K. V. H.). C. Q.

Krag [kra.g], Peter Rasmus, norsk
Ingeniørofficer og Politiker, Søn af ovenn. H.
P. S. K., f. i Grong 12. Maj 1825, d. i Kria 16.
Apr. 1891, blev Officer 1845, tog Eksamen ved
den militære Højskole 1847 og blev 1853
Sekondløjtnant i Ingeniørbrigaden, hvor han 1870
avancerede til Kaptajn. 1848—88 var han, med
Undtagelse af Aarene 1849—52, da han var
ansat i Kanalvæsenet, sysselsat som Vejingeniør
og forestod som Arbejdsbestyrer Bygningen
af en Række betydelige Vejanlæg (i alt
c. 350 km Vej), navnlig i Telemarken,
Grevskaberne, Sætesdalen og Nedenæs. Han mødte
paa en Rk. Storting 1859—66 og 1877—82 som
Repræsentant fra Larvik, fra Nedenæs Amt og
fra Kristianssand. Paa Stortinget var det
naturligvis dels militære Anliggender, dels
Komlnunikationsvæsenets Udvikling, han viede sine
Interesser og sin Arbejdskraft, i de senere Aar
særlig ny Jernbaneanlæg, hvis Talsmand han
ogsaa var som Medlem af Kristianssands
Kommunebestyrelse og af Byens private
Jernbanekomiteer. Han oplevede ogsaa at se Anlægget
af Jernbanen til Sætesdalen besluttet 1890. Fra
hans Stortingsvirksomhed mindes bl. a. et
karakteristisk Udslag af hans med Faderens
beslægtede Natur, idet han umiddelbart efter
den Dalman’ske Motion i den sv. Rigsdag 1860
foreslog bevilget 10000 Kr til Køb af Rifler for
at væbne Folket mod et muligt fjendtligt
Indfald fra Sverige; Forslaget blev henlagt af
Stortinget, men det gav Stødet til Oprettelsen
af de Skytterlag, som det flg. Aar førte til
Stiftelsen af »Centralforeningen« (s. d.).
(J. B. H.). Edv. B.

Krag [kra.g], Thomas Peter, norsk
Forf., foreg.’s Søn, f. 28. Juli 1868 i Kragerø og
opvokset i Kristianssand, d. 13. Marts 1913 i Kria.
K. blev Student 1890 og udgav allerede n. A.
»Jon Græff«, derefter »Fra den gamle by«
(1892), »Ensomme mennesker« og »Mulm« (1893).
K. skildrer her ensomme, tungsindige
Mennesker, bundne til sørlandsk Natur ell.
Smaabymilieu. Hans Stil er ejendommelig: en
enstonig, mumlende Prosalyrik, med et
hemmelighedsfuldt Drag, som mere og mere udviklede
sig til Mysticisme,. Efter at have forsøgt sig
som Dramatiker uden Held i »Kong Aagon«
(1894) — Stykket opførtes paa Nationalteatret
1909, men virkede ikke — slog K. helt igennem
med »Kobberslangen« (1895), en Roman om
Kampen mellem hed Lidenskab og tungsindig
Grubleri, et Problem som efter hvert bliver
det fremherskende i alle hans Bøger. Herefter
fulgte den interessante »Ada Wilde« (1896),
»Ulf Ran« (1897) og de mindre betydelige »Fru
Beates Hus« og »Enken« (1899). Efter den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free