Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krag, Thomas Peter - Krag, Vilhelm Andreas Wexels - Krage - Kragefod - Kragehul-Fundet - Kragehytte - Krageindianere - Kragejolle - Krageklo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyriske Lovprisning af Naturlivet »Hjem« og
Fortællingerne »Tusmørke« (1900) fulgte »Det glade
hjørne« (1902), en Skildring af Smaabyliv i en
mere munter, men mindre, betydelig Aand end
K.’s sædvanlige. »Sorte skove« (1903)
indeholder fortrinlige Skildringer, og Romanen
»Gunvor Kjeld« (1904) gjorde stor Lykke ved sin
psykologiske Kraft og religiøse Stemning. Efter
Romanerne »Udliljen« og »Det allerhelligste«,
som indeholdt Gentagelser, fulgte de
fremragende Skildringer af Storbyliv »Tubal den
fredløse« (1908) og Fortællingen »Mester Magius«
(1909). »Frantz Hjelm, historien om en
hjemløs«, som udkom 1912, skildrede med
indtrængende Psykologi og stor Stemning den samme
Kamp mellem tung Trofasthed og vilde Drifter,
som K.’s Bøger ofte havde handlet om, og gav
for sidste Gang en Essens af hans enstonige,
men særegne Kunst.
E. S-n.
Krag [kra.g], Vilhelm Andreas
Wexels, norsk Forf., foreg.’s Broder, f. 24. Decbr
1871 i Kristianssand. Som ung Student (1890)
udgav han sine »Digte«, hvis bløde melodiøse
Klang og ungdommelige Sværmeri netop traf
en ny Længsel i Tiden efter Lyrik i St f. Realisme.
Ung Længsel, Forelskelse og Tungsind uden
nogen dyb alvorlig Baggrund var ogsaa
Hovedstemningen i Prosadigtene »Nat« (1892),
Eventyrdramaet »Vester i Blaafjeld« (1893) og
»Sange fra Syden« (1894). En vis vag
Stemningsfuldhed var der ogsaa over Skuespillene
»De gode gamle« (1895) og Fortællingerne
»Hjemve« og »Den glade Løitnant«. I K.’s flg.,
ganske bindstærke Produktion er der to
Strømninger. En lyrisk, som har faaet Udtryk i forsk.
Digtsamlinger, Naturskildringer og Dramaer,
hvoraf »livet en leg« (1901) er det ubetinget
betydeligste — et personlig og smertelig følt
Arbejde. I »Holmene de graa« (1905) findes
betydelige Digte, og i »Sange fra min ø« (1918)
og »Viser og vers« (1919) er der kommet en
fastere Klang af Livserfaring og Oplevelse ind
i Digtenes vage Vemodsstemning. Ved Siden af
sin lyriske Produktion har K. skrevet adskilligt,
som maa regnes til den højere
Underholdningsgenre; men en virkelig humoristisk Aare
røber adskillige Digte fra senere Tid og de
kostelige Sørlandsskildringer »Hos Maarten og
Silius« (1912) m. fl. Folkekomedien »Baldevins
bryllup« (1900) har gjort stor Lykke paa
Scenen; af andre Skuespil har »De gode gamle«,
»Jomfru Trofast« og »Situationens herre« været
opført. Den dramatiske Produktion ledede K.
ind paa Sceneinstruktørvirksomhed, først ved
Sekondteatret, senere ved Nationalteatret, hvis
Chef han var Aarene 1908—11, for derefter at
overtage en fremskudt Stilling ved H.
Aschehoug’s Forlag.
E. S-n.
Krage, se Ravnefugle.
Kragefod, se Potentil.
Kragehul-Fundet, fra Kragehul Mose ved
Flemløse nær Assens, hører til den Række
større og mindre Mosefund fra Jernalderen, som
efterhaanden er fremdragne paa forsk. Steder
i Danmark, navnlig dog paa den jyske Halvø
og paa Fyn. K.-F. omfatter en Del Sværd med
Rester af Skeder og Skedebeslag, Spyd- og
Pilespidser samt Brudstykker af Træstager
dertil (paa en af disse ses en længere
Runeindskrift), endvidere Knive, Kamme, Niptænger,
Udsten, Lerkar, et Bronzekar m. m. Flere af
Sagerne er i Oldtiden forsætlig beskadigede. Alt
optoges i en Dybde af 1—1 1/2 m under Mosens
Overflade, dels paa den lerede Sandbund, dels
i det nærmeste Tørvelag. Sagernes
Nedlægningstid kan sættes til c. Aar 500 e. Kr. — Om
Forstaaelsen af Fundet, se Jernalderen,
S. 906. (Litt.: C. Engelhardt, »Kragehul
Mosefund, 1751—1865« [Kbhvn 1867]).
C. Ngd.
Kragehytte kaldes en lille fast ell. flyttelig
Hytte med Skydehuller; uden for K. anbringes
en levende ell. udstoppet Hornugle, som
tiltrækker Krager og Høge, saaledes at de
kommer inden for Skudvidde.
C. V. P.
Krageindianere (Crows, Upsaroka),
en Sioux-Stamme, som først for c. 150 Aar
siden udskilte sig fra Hidatsa-Stammen ved
Missouri og tog Land i og ved Rocky Mts.,
væsentlig i Yellowstone-Flodens Opland. De
udgør nu næppe 2000 Individer. Deres Historie har,
indtil de anbragtes i Reservationer, været en
uafbrudt Krig med deres Naboer. Kulturen var
en typisk Præri-Kultur: ingen faste Boliger,
men let flyttelige Skindtelte, Bisonjagten det
vigtigste Erhverv og Ridekunsten fremragende.
Skinddragter, Vaaben o. l. blev ualmindelig
smukt forarbejdede. (Litt.: W. J. Mc Gee,
The Siouan Indians [15. Annual Report of the
Bureau of Ethnologg, Washington 1897)).
K. B.-S.
Kragejolle (Søv.), et spidsgattet i Reglen
klinkbygget Sejlfartøj med een Mast. Sejlene
bestaar af et firkantet Sprydsejl agter, oven
over dette som oftest et trekantet Topsejl,
forude Fok og Klyver. K., der som oftest er
temmelig brede i Forhold til Længden, kan være
aabne ell. forsynede med Halv- ell. Heldæk. De
er gode Søbaade, deres Rejsning er let
haandterlig, men de er ikke særlig hurtige Sejlere.
Anvendes meget som Fiskerbaade.
C. B-h.
Krageklo, Kragetorn, norsk Benurt
(Ononis L.), Slægt af Ærteblomstrede
(Kløver-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter, Halvbuske
ell. Buske, der ofte er klæbrig behaarede og
har Grentorne. Bladene er enten 3-fingrede ell.
bestaar kun af Endesmaabladet og har
tilvoksede Akselblade. Blomsterne, der sidder enlig
ell. i faablomstrede Klaser i Bladhjørnerne, har
rosa; purpurfarvede ell. gule Kroner med stor
Fane. Alle Støvdragerne er sammenvoksede.
Bælgen er 2-klappet og indeholder 2 til mange
Frø. Over 70 Arter i Middelhavslandene og paa
Kanarerne. I Danmark og Norge findes 3 Arter,
alle med rosafarvede Blomster. Strand-K. (O.
spinosa L.), der i Danmark findes hist og her
paa Strandenge og Marker nær Havet og kun
er fundet et Par Steder i det sydlige Norge.
Mark-K., Tornet B. (O. repens L.), som er
alm. i Danmark ved Veje, Gærder og paa
Marker og vokser paa lgn. Steder i det sydlige
Norge, men er sjælden, og Stinkende K.,
Stinkende B. (O. arvensis L.), der vokser
paa Enge hist og her i Danmark, i Norge til
Namdalen. De to førstnævnte Arter har Torne
og enlige Blomster, den sidste ingen Torne og
parvis siddende Blomster. Stænglerne af
Strand-K. er ensidig haarede, af Mark-K. alsidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
