- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krageklo - Kragenæs - Kragerø - Kragetorn - Kragetræer - Kragh, Johannes - Krag-Jørgensen's Gevær - Kragos - Kragsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

haarede. De bliver alle 25—60 cm høje og
blomstrer Juli—Septbr. O. rotundifolia L., der vokser
i Alperne og Pyrenæerne, har røde Blomster
og anvendes som Prydplante.
A. M.

Kragenæs, en fremspringende Pynt paa
Laalands Nordkyst ved Staaldyb. Her ligger en
lille Havn med 3 3/4 m’s Dybde, hvorfra der er
Færgefart til Fejø.
G. F. H.

Kragerø, Købstad i Telemark Fylke, (1920)
4641 Indb., ligger paa den lille Kragerø og det
over for denne liggende Fastland, paa den
tidligere Gaard Søndre Kaistads Grund. Terrainet
er her overmaade bakket og fuldt af
Bjergknauser, hvilke vanskeliggør en regelmæssig
Bebyggelse; ved Stranden indgaar nu i Byen
de tidligere Forstæder: paa Vestsiden
Smedsbugten og Tallakshavn og paa Nordsiden
Stilnæstangen. En nær Øens Vestpynt liggende
Holm, Gunnarsholmen, hvorpaa Levninger af
et 1770 opført Batteri, hører ogsaa under Byen.
K., der tidligere havde været Ladested under
Skien, fik 1666 Købstadrettigheder og var i
Beg. i stærk Opkomst, men gik atter tilbage,
navnlig efter en Byen 1711 overgaaet
Ildebrand; gode Konjunkturer for dens
Hovednæringsveje Skibsfart og Trælasthandel bragte
dog snart Byen op igen og hermed Kravet paa
Udvidelser, som fandt Sted først 1860, senere
1890. En større Ildebrand overgik Byen 1886,
da 200 Huse brændte. De mest fremtrædende
Bygninger i K. er Kirken, opført 1869 af
Teglsten, og den ny Folkeskole, der ligger
dominerende, men skæmmende, paa en Højde. Byen
har nu gennem Norsk elektrokemisk Akts. faaet
elektrisk Belysning gennem Udbygning af
Dalsfos. K. Støberi og mek. Værksted er et af de
største Maskinstøberier i Norge. I Byens
Nærhed ligger Vafos, Kammerfos og Fossing
Træsliberier. Byen har fl. Skoler: Middelskole,
kommunal Pigeskole, Folkeskole, Sømandsskole
og de nærmest for tekn. Bedrift bestemte
Tegneskole og Arbejdsskole. Af andre offentlige
Indretninger kan mærkes: Epidemilazaret,
Telegrafstation, 2 Sparebanker, K. Kreditbank,
Samlag for Udsalg af Brændevin og Øl. Byen
anløbes af de fleste rutegaaende Kystdampskibe.
Af industrielle Anlæg findes et Jernstøberi og
tre Skibsværfter, som dog for en stor Del har
tabt deres tidligere Bet. Foruden Skibsfart og
Trælasthandel drives der i senere Tid en
temmelig stærk Udskibning af Is; Apatit udvindes i
Gruber, til Dels liggende inde i Byen, og
udføres derfra. K. danner et Præstegæld og Sogn.
Foruden det ovenomtalte Batteri paa
Gunnarsholmen, som
gjorde Nytte 1808
ved Afvisning af
nogle armerede
eng. Barkasser,
har der ogsaa til
Byens
Beskyttelse været anlagt
et befæstet
Blokhus. (Litt.: F.
W. Thue
,
»Beskrivelse over K.
Kiøbstad og
Langesundsfjorden«
[Kbhvn 1789, nyt
Optryk Kragerø
1881]; »Norges
Land og Folk«:
A. Helland,
»Bratsberg Amt«
[Kria 1900]; H.
Krogh
Steffens
, »K. 250
Aars Jubilæum«
[Kria 1916]).
(J. F. W. H.). M. H.

Situationsplan over Kragerø.
Situationsplan over Kragerø.


Kragetorn, se Krageklo.

Kragetræer kaldes de Træstykker, som, 2
og 2 sammenholdte ved en Trætap, lægges over
Rygningen paa straatækte Huse for at holde
paa Mønningen; K. flækkes ud af Eg, mest
Grene, og er godt 1 m lange, c. 8 X 13 cm
tykke samt tilspidsede mod den anden, øverste
Ende, i hvilken der er boret Hul til
Tværtappen.
C. V. P.

Kragh, Johannes, dansk Maler, f. i
Bisserup 9. Maj 1870. Besøgte Akademiet
1887—88, men væsentlig Elev af Maleren Viggo
Pedersen. Begyndte 1892 at udstille paa den Fri
Udstilling og vakte i de flg. Aar nogen
Opmærksomhed ved sine Landskaber. Dog malede han
ogsaa Figurbilleder og har senere, under
Paavirkning af ital. Kunst og moderne Strømninger,
givet sig ind paa en dekorativ, noget
stiliserende Retning; han har paa dette Omraade
haft en Række Opgaver til arkitektonisk
bestemte Pladser i Kirker og Privatbygninger. Han
har ogsaa nu og da forsøgt sig som
Billedhugger.
P. J.

Krag-Jørgensen’s Gevær, se
Haandskydevaaben.

Kragos (tyrk.: San Dagh), Bjerg i Lykien
i Lilleasien, c. 1000 m højt, Ø. f. nedre
Zanthos-Dal. V. f. Floden ligger det c. 2000 m høje
Antikragos (nu Buba Dagh).
M. V.

Kragsten, se Konsolsten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free