Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kragujevač - Krah - Kraich - Krailsheim - Krain - Krajevskij, Andrej Aleksandrovitsch - Krajina - Krajova - Krak, Elias Christian Thorvald og Ove - Kraka - Krakatau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kragujevač [kra’gujevat∫], By i Kongeriget
Jugoslavien, ligger 100 km SSØ. f. Belgrad ved
Moravas Biflod Lepenitza og har (1911) 18000
Indb. Den har Statens Arsenal, Kanonstøberi og
Vaabenfabrik. 10 km mod V. ligger Landsbyen
Stragari med store Krudtmøller. Den er
Hovedstad i et Dept af s. N., 2295 km2 med
192000 Indb. — K. var til 1842 Serbiens
Residensstad.
C. A.
Krah (Krao), Landtange i Siam, det
smalleste Sted af Halvøen Malakka, hvis Bredde
her indsnævres til kun 70 km. V. fra skærer sig
en lang Fjord ind i Landet, saaledes at der fra
Byen K. ved Floden Paktshans Udmunding i
Fjorden kun er 42 km til Østkysten. Da
Tangens Højde kun er 76 m, har der fl. Gange
været fremført Projekter om at gennemgrave
den med en Kanal, der i høj Grad vilde forkorte
Vejen fra Forindien til Østasien.
M. V.
Kraich [kra^iK], Biflod til Rhinens højre Bred,
har en Længde af 65 km, udspringer ved
Sternenfels i Württemberg, træder straks ind i Baden
og udmunder neden for Speyer efter at have
gennemstrømmet det for sin Frugtbarhed og
Naturskønhed bekendte Kraichgau.
G. Ht.
Krailsheim [’kra^ilsha^im] (Crailsheim),
By i den württembergske Kreds Jagst, ligger
ved Neckars Biflod Jagst og er Knudepunkt for
fl. Jernbanelinier, bl. a.
Heilbronn—Ellrichshausen og K.—Furth i. W. (1910) 6101 Indb.,
Gipsfabrikation, Garverier, Korn- og Savmøller,
Jernbaneværksteder samt Handel med Kvæg,
Humle og Agerbrugsprodukter. I Nærheden
Burgberg med en Slotsruin.
G. Ht.
Krain, tidligere Hertugdømme og Kronland
i det forhenværende østerr.-ung. Monarkis
sydvestlige Del, blev efter Verdenskrigen delt
saaledes, at en smal Landstrækning mod V. med
bl. a. Byerne Adelsberg og Idria blev ital.,
medens Hovedparten 1919 indgik i Jugoslavien,
hvor det sammen med de til denne Stat
afstaaede Dele af Steiermark danner Landskabet
Slovenien (s. d.).
G. Ht.
Krajevskij [kra’jæfski], Andrej
Aleksandrovitsch, russ. Journalist (1810—90),
redigerede 1839—49 Tidsskriftet
»Otečestvennyja Zapiski« (»Fædrelandske Annaler«), til
hvilket det lykkedes ham at knytte dygtige
Medarbejdere, først og fremmest den store Kritiker
Bjelinskij. 1847 overtog K. Redaktionen af
»Russkij invalid«, og 1863 grundlagde han
Tidsskriftet »Golos« (»Stemmen«), der 1883 blev
forbudt af Censuren.
H. C-e.
Krajina (Kraina) bet. hos Sydslaverne
»Grænseland«; smlg. Krain og Ukraina; det
betegner især to Omraader i Jugoslavien. 1) K.
i Bosnien, ogsaa kaldet Tyrkisk Kroatien,
udgør den nordvestlige Del af Bosnien fra Floden
Vrbas mod V. til Grænsen mod Kroatien og
danner et uvejsomt Bjergland med et Areal af c.
5500 km2, der bebos af c. 200000, hovedsagelig
muhammedanske Indb., der benævner sig
Krajisnici, d. e. Grænsebeboere. Hovedstaden er
Bihac. 2) K., den nordøstligste Kreds af Serbien,
er 2909 km2 med (1908) 108528 Indb., af hvilke
over Halvdelen er Rumænere. Hovedstaden er
Negotin. Vindyrkning.
G. Ht.
Krajova [kra’jåva], d. s. s. Craiova.
Krak, 1) Elias Christian Thorvald,
dansk Ingeniørofficer, Stadskonduktør og
Vejviserudgiver, f. i Kbhvn 12. Juni 1830, d. smst.
6. Novbr 1908. Blev Sekondløjtnant 1850,
Premierløjtnant i Ingeniørkorpset 1853, tog Afsked
med Kaptajns Karakter 1858 og var fra s. A.
til 1898 Stadskonduktør i Kbhvn. Som saadan
tog han Initiativet til den 1860—66 under hans
Ledelse udførte Opmaaling af samtlige
skattepligtige Ejendomme i Byen, hvorved der
skabtes et helt nyt Grundlag for Beregning af
Ejendomsskatterne, ligesom han i øvrigt var sin
betydningsfulde Post voksen under Hovedstadens
rivende Udvikling. Var 1863—1902 Udgiver og
Redaktør af Kbhvn’s Vejviser, som han straks
forsynede med Real-, Fag- og Firma-Register,
1864 tillige med Husregister, og paa hvis
Forbedring han arbejdede energisk og interesseret,
idet Haandbogen førtes ind i et helt nyt Spor.
T. K. udgav »Fremstilling af Reglerne,
hvorefter Skatterne, som hvile paa Bygningerne og
Grundene i Staden Kjøbenhavn og dens
Forstæder, beregnes« (1860), »Whist, Principperne
og Reglerne for Firemandswhist« (1893) og
»Veyviserens Vej« (1904).
2) Ove, dansk Læge og Vejviserudgiver,
foreg.’s Søn, f. i Kbhvn 18. Decbr 1862. Cand.
med. 1889, praktiserede i Kbhvn til 1902.
Overtog 1903 Udgivelsen af K.’s Vejviser, der, fra
opr. kun at omfatte Hovedstaden og dens
Omegn, 1905 bliver et »Danmarks Handelsspejl«, og
som under hans maalbevidste Ledelse har
inddraget et stedse fyldigere Stof inden for sine
vide Rammer. Paabegyndte 1910 Udgivelsen af
»K.’s Blaa Bog«, en efter eng. Mønster
indrettet biografisk Haandbog, som siden er
udkommet aarlig. K.’s Forlag har endvidere udsendt
»Danmarks ældste Forretninger« (to Udg. 1910
og 1915) og »K.’s Tidstavler« (1911), til hvilke
T. K. havde gjort Forarbejder, samt »K.’s
Lomme-Vejviser« (1911), »K.’s Navnebog« til
Brug ved Navneforandring (1912), »Minderige
Huse« (1922) m. m. 1915 gik K.’s Vejviser og
Forlag over til et Interessentskab, bestaaende af
ham og C. Brosted. (Litt.: Hjalmar
Gammelgaard, »Vejviseren gennem halvandet
Hundrede Aar« [Kbhvn 1919]).
P. B. G.
Kraka, d. s. s. Kraaka, Regnar Lodbrok’s
Dronning.
Krakatau [-’ta^u ?], Vulkanø i Sunda-Strædet,
5 1/2 km lang, 2 km bred med et Areal af 15,3
km2, er kendt ved sit Udbrud 1883, et af de
heftigste Vulkanudbrud, Historien kender. Før
Udbrudet havdel Øen et Areal af 33,5 km2 med en
Længde af 9 km og en Bredde af 5 km. Den
var tæt bevokset med Skov og ubeboet; mod
NV. hævede Vulkankeglen Perbuatan sig
til en Højde af 822 m o. H. Af tidligere
Udbrud kendes kun et fra 1680, der ved sin
Askeregn foraarsagede Skade paa
Plantevæksten ved Sunda-Strædets Kyster. Da Øen er
ubeboet, ved man intet om Udbrudets Beg. 20.
Maj 1883 iagttoges fra det tyske Krigsskib
Elisabeth en Røgsøjle, der fra Krateret hævede sig
i Vejret, og hvis Højde maalte 11 km. I Løbet
af Sommeren var den vulkanske Virksomhed
skiftevis i Af- og Tiltagen. Om Eftermiddagen
26. Aug. iagttog et eng. Skib, at Virksomheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
