- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
603

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kramnesse-Gab - Kramp, Johannes Lasenius - Krampe (sammenbøjet Metal) - Krampe (i Lægevidenskaben) - Krampedraaber - Krampelatter - Kramsfugl - Kramskoi, Ivan - Kran (Maskine)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og en lille Havn, som dog kun kan befares af
smaa Fartøjer p. Gr. a. en Revle med 1 m Vand,
der ligger ud for Indløbet. Før Fisketiden hvert
Efteraar uddybes dog en Rende til Havnen med
2 1/4 Dybde.
G. F. H.

Kramp, Johannes Lasenius, dansk
Haandværkerlærer, f. 5. Maj 1808 i Kbhvn, d.
smst. 30. Oktbr 1876. Efter sin Konfirmation
kom han i Snedkerlære, og allerede 1831 tog
han Borgerskab som Snedkermester. Det
praktiske Haandværk blev imidlertid ikke hans Sag.
Udrustet med ikke ringe Lyst til boglig Syssel,
hvad der en Tid havde ladet ham ønske at
blive Student, var han snart klar over, at
Datidens Haandværkere trængte til Oplærelse og
Uddannelse i forsk. Retning, og at der her var
noget at udrette. 1837 begyndte han med at
stifte en Tegneskole for Snedkere, som han i
alt væsentligt styrede til 1844, men herved blev
det ikke. 1843 stiftede han »det tekn. Selskab«,
som aabnede en alm. Haandværkerlæreanstalt,
»det tekn. Institut«, og her fik K. sin Gerning
for Livet; han ophørte med at være Snedker
og blev som Instituttets Inspektør dets
væsentlige Leder. Allerede 1840 havde han endnu
stiftet »Haandværkerforeningen i Kbhvn« som Værn
for de betrængte Lavsinteresser. Men den
Virksomhed, Foreningen udfoldede med K. som sin
stadige Sekretær, kunde ikke hindre
Næringsloven af 1857, der indførte Næringsfrihed. K.’s
Navn er væsentlig knyttet til det tekn.
Institut, men han har desuden Fortjeneste af, at
der opstod tekn. Skoler i Provinserne, og i
lang Tid stod han ogsaa de Massmann’ske
Søndagsskoler nær. Da det tekn. Institut 1876
afløstes af det tekn. Selskabs Skole, traadte K.
tilbage fra sin Stilling ved det; men i
Anerkendelse af hans store Fortjenester af den tekn.
Undervisning beholdt han sin fulde Gage som
Pension, og da han snart efter afgik ved
Døden, mindedes hans Navn bl. a. ved et til den
tekn. Skole knyttet Legat.
(C. N.). R. B.

Krampe dannes ved, at man sammenbøjer
et Stykke rundt Metal, navnlig Rundjern, saa
at Enderne bliver parallelle. Da K. skal
drives ind i Træ, tilspidses Enderne. K. finder
udstrakt Anvendelse, hvor AfLaasning skal
tilvejebringes ved Hængelaas, f. Eks. paa
Pulterkammerdøre; ofte sidder der et fladt Stykke
Jern, Overfaldet, indstukket paa den ene
K., og ved Aflaasningen trækkes den anden K.
gennem et Øje paa Overfaldets anden Ende, før
Laasens Bøjle føres gennem den.
T. W.

Krampe er i Lægevidenskaben Betegnelse
for uvilkaarlige Sammentrækninger af
Muskler, som ellers er undergivet Villiens
Herredømme; Betegnelsen K. bruges dog kun om
sygelige Tilstande; saaledes henregnes normale
uvilkaarlige Bevægelser som Aandedræt,
Gaben, Blinken, og i det hele de saakaldte
normale Reflekser ikke til K. Aarsagen til K. er
altid at søge i en Irritationstilstand i Muskler,
Nerver ell. motoriske (ɔ: Bevæge-) Baner i
Rygmarv og Hjerne. Saadanne
Irritationstilstande kan opstaa paa mangfoldige Maader,
men skyldes oftest en kemisk Paavirkning.
Saaledes opstaar K. ved Indgift af større
Mængder af forsk. Gifte, f. Eks. Stryknin, Koffein,
Veratrin; ell. efter Infektion med nogle Arter
giftproducerende Bakterier (Tetanus, visse
Børne-K.); ell. som Følge af forandret
Stofskifte (Tetani, sandsynligvis ogsaa Epilepsi).
Foruden kem. Irritation kan ogsaa mek.
Irritation frembringe K., f. Eks. Tryk af
Hjernesvulster ell. stærke elektriske Strømme.

Krampagtige Sammentrækninger i Musklerne
kan vise sig paa forsk. Maader. Tonisk K.,
ogsaa kaldet Spasme, er vedvarende
Sammentrækninger af større Muskelgrupper, hvorved
vedk. Legemsdel holdes stiv og ubevægelig,
den er ofte meget smertefuld. Tonisk K.
optræder ved Strykninforgiftning, Tetani,
Tetanus (Stivkrampe) og i Beg. af det epileptiske
Anfald. Den saakaldte Lægge-K., som
optræder ved forsk. Lidelser, f. Eks. Aareknuder,
Sukkersyge og kronisk Alkoholisme, er
ligeledes en tonisk K. Klonisk K. er en kraftig
rytmisk Bevægelse frem og tilbage af vedk.
Legemsdel; saadanne K. ses udbredt over hele
Legemet under epileptiske Anfald. Tic er
Betegnelse for lynsnare K.-Trækninger i
begrænsede Muskelgrupper; Hikke er en saadan
ticagtig Trækning i Mellemgulvet. Ved nogle
Sygdomme som Hysteri har K. sædvanlig
Karakter af en voldsom Rysten.

Hos Børn, svangre Kvinder og kroniske
Alkoholister optræder undertiden Anfald af K.,
der noget ligner epileptiske Anfald; saadanne
Tilfælde kaldes Eklampsi.

Betegnelsen K. anvendes desuden mere
populært om en Række Sygdomme, ved hvilke
krampagtige Muskeltrækninger er et
fremtrædende Symptom; angaaende disse se under
Eklampsi, Epilepsi, Tetani og
Tetanus.
K. H. K.

Krampedraaber er spirituøse ell. vandige
Opløsninger af krampestillende Midler;
saaledes benyttes f. Eks. hyppig Dyvelsdrækdraaber,
Bævergejlsdraaber, ravsur Ammoniakopløsning,
enten hver for sig ell. blandede med Hoffmanns-,
Kamferdraaber e. l.
E. K.

Krampelatter, Anfald af voldsom Latter,
findes især hos hysteriske Personer ligesom den
tilsvarende Krampegraad.
K. H. K.

Kramsfugl, d. s. s. Sjagger (Túrdus pilaris),
se Drossel. I Jagt- og Køkkensproget er K.
Fællesbetegnelsen for alle Drosselarter.
O. H.

Kramskoi [kra’mskåi], Ivan, russ. Maler
(1837—87), studerede fra 1856 paa
Petrograd-Akademiet, men forlod det 1863 tillige med fl.
andre Elever, utilfreds med dets Ledelse, var
en af Stifterne (1870) af det oppositionelle
»Selskab for Vandreudstillinger« og var en
Førerskikkelse for nyere russ.
Kunststrømninger, allerede ved den betydelige Indflydelse,
hans Personlighed og Anskuelser øvede paa
andre. Han malede udmærkede Portrætter
(Grev Tolstoi, Antokolski, Kejser Alexander II
og Kejserinden etc.) og Genrestykker, men
maatte til Livets Ophold gøre Fotografien til
Livsstilling. Tretiakov-Galeriet i Moskva ejer fl.
af hans Portrætter samt to af hans berømteste
Værker: »Christus i Ørkenen« og »Utrøstelig
Kummer«.
A. Hk.

Kran, Maskine til Flytning af Byrder
saavel i lodret som i vandret Retning. Der findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free