Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krasicki, Ignacy - Krasiński, Zygmunt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
retlede sine Landsmænd er ganske i det 18. Aarh.’s
Aand. Han begyndte med Oversættelser af
Plutarch og Lukian, skrev siden i Efterligning af
disse nogle Biografier af store Mænd fra den
nyere Tid og »Rozmowy zmarlych« (»Dødes
Samtaler«). I sit rette Element var han, naar
han holdt sig til den elegant versificerede
Satire som »Myszeis« (»Musekrigen«),
»Monomachia« (»Munkenes Krig«, 1778) og
»Antimonomachia« (1780), hvori Prælaten angriber Munke
og Munkevæsen og revser sit Folks mangfoldige
Daarskaber. Sin Kundskabsrigdom og
Belæsthed lægger han for Dagen i »Zbiór wiadomości«
(»Samling af Kundskab«, 2 Bd, 1781—82), en
Encyklopædi over alle Videnskaber, og den
efter hans Død udgivne Bog »O rymotwórstwie i
rymotwôrcach« (»Om Digtekunst og Digtere«),
en Art alm. Litteraturhistorie. Mest berømte af
K.’s Arbejder er dog hans satiriske Romaner
som »Dzieje« (»Historien«), »Pan Podstoli«
(»Hr. Undertaffeldækkeren«, 1778) og »Przygody
Došwiadczyńskiego« (»D.’s Eventyr«, 1776),
omfangsrige og rammende Samfundsbilleder, af
hvilke den sidste tillige rummer Skildringen af
K.’s »Utopia«, et farveløst, begrænset
Fornuftrige. Med sin Mangel paa dyb poetisk Følelse
og hist. Sans kunde K. ikke frembringe nogen
betydelig episk Digtning, og hans »Wojna
Chocimiska (»Krigen om Chotin«, 1872) maa
nærmest regnes for mislykket. — En Udgave
af K.’s Værker i 10 Bd ved Dmochowski udk.
i Warszawa 1802, fortsat med Bd 11—18
Warszawa 1830—32. Ny Udg. foranstaltet af
Tidsskriftet »Klosy«, Warszawa 1878—79, 6 Bd.
(A. M. B.). H. C-e.
Krasiński [kra’sinjski], Zygmunt, polsk
Digter, f. i Paris 19. Febr 1812, d. smst. 23.
Febr 1859, hører til en fornem og rig Fam. i
Slægt med regerende Fyrster. K.’s Fader,
Wincenty K.,
havde sine Godser
i den russ. Del
af Polen,
traadte tidligt
ind i
Napoleons Armé og
deltog som
General i
Toget mod
Rusland 1812.
Siden førte han
paa Kejser
Alexander I’s
Befaling de
polske
Legioner fra Paris
til Warszawa,
indtog en høj
Embedsstilling
og blev til sin Død Rusland og Kejserhuset tro. K.
opdroges dels i Podolien hos sin Farmoder,
dels i Warszawa. Sin Moder, en født Radziwiłł,
mistede han tidligt, men Faderen levede til
1858, og hans mægtige Person fik stor Bet. for
Sønnen. K. vedblev hele sit Liv at se op til ham
med den største Pietet og Kærlighed, skønt
hans egen lidenskabelige Fædrelandskærlighed
efterhaanden kom i den stærkeste Modsætning
til Faderens russervenlige Holdning og hans
fornemme og kølige Passivitet over for alle
polske nationale Bestræbelser. Særlig stærkt
tilspidsedes Konflikten, da Wincenty K. under
Oprøret 1830—31 trods Sønnens fortvivlede
Protester hindrede ham i at deltage i Kampen.
Forholdet til Faderen havde ogsaa sin store
Del i, at K. som Forf. paa det nøjeste vaagede
over sin Anonymitet. At vedkende sig Værker,
der bestandig, i Haab ell. Fortvivlelse, kredsede
om Polen og dets Skæbne, vilde have været
det samme som offentligt at slutte sig til
Faderens Modstandere og maaske samtidig paadrage
ogsaa ham den russ. Regerings Uvilje. K. var
svag af Helbred; et nedbrudt Nervesystem og
en Øjensygdom, der stadig truede ham med
Blindhed, tvang ham til en Omflakken fra
Badested til Badested. Især i Frankrig og Italien
opholdt han sig ofte, i det sidste Land befandt
han sig bedst. — K. begyndte meget tidligt at
skrive; næppe voksen havde han allerede digtet
hist. Romaner, snart alene, snart sammen med
poetisk begavede Kammerater, saaledes: »Grób
rodziny Reichstalów« (»Slægten Reichsthal’s
Grav«, 1828) med Gaszyński og »Władyslaw
Hermann i dwór jego« (»W. H. og hans Gaard«,
1829) med Magnuszewski. Det er vildt
romantiske Skildringer, uvirkelige baade i Indhold og
Aand. Mærkelig moden er derimod den
dramatiske Digtning »Nieboska komedya« (»Den
uguddommelige Komedie«), skrevet i Rom 1833,
udkommen anonymt i Paris 1835. Det er en
poetisk Skildring af Opgøret mellem
Aristokrati og Demokrati. Med hele sin Forkærlighed
for Aristokratiet ser K. dog, at det har
overlevet sig selv, men lige saa lidt tror han, at
Demokratiet gemmer nogen blivende Værdi i
sig. Han anser hele den europæiske Civilisation
— den polske ikke undtagen — for dødsdømt,
og naar han i Slutn. af sit Drama peger paa
Korset som Symbol paa den Magt, der engang
skal sejre, vil han dermed sige sine
Landsmænd, at ikke paa Had, men kun paa den
kristne Kærlighed kan noget varigt bygges op.
Denne samme Tanke ligger til Grund for K.’s
næste Arbejde »Irydion«, som han skrev i Paris
23 Aar gl. Det udk. 1836. Det er i Prosa, for
største Delen i dramatisk Form, og Handlingen
er henlagt til det antike Rom paa Heliogabal’s
Tid. Grækeren Irydion, hvis hele Stræben gaar
ud paa at faa Hævn over Rom, der har
undertrykt hans Fædreland, maa se sine Planer
mislykkes og bliver til sidst sendt mod Norden til
»Gravenes og Korsenes Land« (ɔ: Polen), hvor
han skal leve sit Liv om igen i Kærlighed i St
f. Had. Endnu tre Prosadigtninge gaar forud
for K.’s Overgang til den poetiske Form: »Trzy
myśli« (»Tre Tanker«, 1840) under Pseudonymet
Ligęza, »Letna noc« (»Sommernatten«, 1841),
»Pokusa« (»Fristelsen«, 1841). Alle er de fulde
af dyb, undertiden dunkel Symbolik og
fremmaner Billedet af det polske Folks, den
romerske Kirkes, ja hele Menneskehedens Undergang.
Allerede i disse Digtninger og endnu mere i
K.’s senere Produktion sporer man Virkningen
af hans Studium af tysk Filosofi, særlig Hegel.
Til Tider kan denne filosofiske Ballast endog
virke ret tyngende og gøre K.’s Digtning
 |
| Z. Krasiński. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
