Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krause, Wilhelm Leopold Christian - Krauss, Gabriele - Kraval - Kravate - Krave (se Dragt og Halsklædning) - Krave (bot.) - Krave (Søv.) - Kraveben - Kravebjørn - Kravehaj - Kravel - kravelbygget - Kravestykke - Kravetrappe - Krawang - Kray - Kray, Paul - Krayenhoff, Cornelius Rudolf Theodor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Berlin, har vundet Navn som meget søgt
Lærer, især som Grundlægger af
Marinemaleriet i Berlin. Sit første Søstykke malede han,
før han endnu havde set Havet, som han
senere, ved Rejser til Rügen, Norge (1831),
Holland, Frankrig m. m., holdt sig i flittig Rapport
til og gengav i (særlig i Tegning) omhyggelig
redegørende Arbejder; de vakte meget Bifald
i Berlin og har fundet Vej til tyske Museer; i
Berlins Nationalgaleri saaledes bl. a.
»Pommersk Kyst« (1828).
A. Hk.
Krauss, Gabriele, Operasangerinde
(Sopran), f. 24. Marts 1842 i Wien, d. i Paris 6.
Jan. 1906, Elev af Wien-Konservatoriet, var
1860—68 engageret ved Hofoperaen i Wien og
blev derefter knyttet til den store Opera i
Paris, hvor hun udførte en Rk. af de store
Sopranpartier (Aïda, Norma o. s. v.).
S. L.
Kraval (vist af middellat. charavällium, fr.
charivari), Urolighed, Opløb, Tumult.
Kravate, Halsklæde, Halsklud, se Dragt
og Halsklædning.
Krave, se Dragt og Halsklædning.
Krave (bot.), den øvre udstaaende Del af
det sambladede Bloster (se Blomst, S. 459).
Krave (Søv.), Maste-K., Pumpe-K., et Stykke
Sejldug, der spigres fast i Dækket paa de St.,
hvor en Mast ell. en Pumpe gaar op gennem
dette, og som forhindrer Vand fra at trænge
igennem Maste- ell. Pumpefisken (ɔ: Hullet).
C. B-h.
Kraveben, se Nøgleben.
Kravebjørn, se Bjørne.
Kravehaj, se Hajer, S. 663.
Kravel, se Karavel.
kravelbygget (Søv.), en Bygningsmaade for
større Ro- og Sejlfartøjer; det karakteristiske
er, at Klædningsplankerne (Bordene), der er
fastgjorte til Spanterne, støder sammen Kant
mod Kant; i Modsætning til denne Byggemaade
kan nævnes klinkbygget, hvor Kanten af
det ene Bord dækker Kanten af det ndf.
liggende Bord (se i øvrigt Baad).
H. P. C.
Kravestykke (Ferrule), kort Messingrør,
der loddes til et Blyrør, naar dette skal
forbindes med et Mufferør.
Fig. viser to forsk.
Former af denne
Forbindelse. Til venstre er Blyrøret
trukket igennem et
presset K. og banket ud over
Kraven, hvorefter der
foroven er foretaget en
Lodning med Loddetin og
Loddebolt. Til højre er
brugt et støbt K., der blot
er loddet til Blyrøret,
hvilket giver en langt
daarligere Forbindelse.
Muffen omkr. K. udstøbes
med Bly ell. Cementmørtel, efter som
Mufferøret er af Jern ell. Ler.
E. Su.
Kravetrappe, se Trapper.
Krawang, forhenværende Residentskab paa
Nordkysten af Java, er nu forenet med
Residentskabet Batavia.
M. V.
Kray [kra^i], Fabriksby i Preussen,
Rhin-Provinsen, ligger 5 km Ø. f. Essen ved Banen
fra Hochfeld til Dortmund. (1919) 21000 Indb.
K. har store Kulminer og driver desuden Jern-
og Cementindustri.
G. Ht.
Kray [kra^i], Paul, Friherre, østerr.
Felttøjmester (1735—1804), gjorde sig allerede
bemærket i Syvaarskrigen. avancerede uden for
Tur til Major og dæmpede 1784 som
Oberstløjtnant Opstanden i Siebenbürgen under Horja og
Kloska. Ogsaa i Tyrkerkrigen fandt K.
Lejlighed til at vise sin Dygtighed, navnlig ved
Porcseny og ved Vulkanpasset. 1790 forfremmedes
han til Generalmajor, overtog 1793
Kommandoen over Hærens Avantgarde i Nederlandene,
hvor han kæmpede med Udmærkelse ved
Orchies Famars, Charleroi, Landrecies, Fleurus,
ved Erobringen af Weissenburger-Linien og
ved Belejringerne af Valenciennes og
Marchiennes. 1796 besejrede han som
Feltmarskalløjtnant Kleber ved Wetzlar, havde under
Felttøjmester Wartensleben en væsentlig Andel i
Sejrene ved Amberg og Würzburg, deltog i 1797
under Felttøjmester Werneck i de ulykkelige
Kampe ved Herborn, Giessen og foran
Frankfurt a. M. Efter Krigen stilledes K. for en
Krigsret og dømtes til 2 Ugers Arrest. En
Ansøgning om Afsked blev ikke bevilget, og han
fik i 1798 en Division i Italien, og Aaret efter
overtog han Kommandoen over Hæren i
Italien, slog Scherer ved Verona, Legnago,
Mognano og erobrede senere Mantova. Han
udnævntes til Felttøjmester og fik Tilnavnet
le terrible K., le fils chéri de la victoire. Til
Sejrene ved Novi og Fossano bidrog K.
væsentlig. Efter Ærkehertug Karl’s Tilbagetræden fik
K. 1800 Overkommandoen i Tyskland, men her
svigtede Lykken ham. Han maatte vige for de
fr. Hære under Moreau og trængtes efter
Nederlagene ved Stockach og Moskirch tilbage til
Konstanz. K. trak sig derefter tilbage til
Privatlivet.
(B. P. B.). O. M.
Krayenhoff [’kra^iənhåf], Cornelius
Rudolf Theodor, Baron, nederlandsk General
(1758—1840). Da Revolutionen udbrød, sluttede
K., der var praktiserende Læge i Amsterdam,
og som i sin Fritid havde hengivet sig til milit.
Studier, sig til det fr. Parti og overtog 1795
Kommandoen over Borgergarden i Amsterdam.
S. A. blev han Oberstløjtnant og Inspektør ved
de holl. Befæstningsanlæg, begyndte 1798 en
ganske udmærket Kortoptagelse over de
nordlige Provinser og deltog som Chef for en
Ingeniørbrigade med Udmærkelse i Ekspeditionen
mod de landede Englændere. Ludvig Napoleon
udnævnte ham 1805 til sin Generaladjutant og
til Generaldirektør for Krigsdepotet, senere til
Generalmajor og 1809 til Krigsminister. Da
Kejser Napoleon forenede Holland med Frankrig,
søgte K. forgæves at bevæge Kong Ludvig til
Modstand mod sin Broder. 1810 ansatte
Napoleon ham som Generalinspektør for
Ingeniørvæsenet, hvilken Stilling han beklædte indtil
1813, da han sluttede sig til Patrioternes Parti,
overtog Pladsen som Guvernør i Amsterdam og
i denne Stilling ledede den mislykkede
Belejring af Naarden. 1814 blev han Chef for de
forenede Nederlandes 1. Militærdivision,
udnævntes 1815 til Baron, men stilledes senere til
Disposition, anklaget for Bedrageri ved Anlæg
af Sydbefæstningerne. 1830 frikendtes han, men
traadte ikke i aktiv Tjeneste.
(B. P. B.). O. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
