- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
620

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreaturforsikring - Kreaturstyrke - Krebs, Andreas Samuel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynder først omkr. 1850, i Reglen — ligesom
de smaa lokale Forsikringer — baseret paa
Gensidighed, sjældent i Skikkelse af
Aktieselskaber. Endelig maa endnu nævnes, at der ved
Aarhundredskiftet for Tysklands Vedk.
indlededes en Bevægelse i Retning af at fremme K.
gennem Statsforanstaltninger, der i Hovedsagen
gaar ud paa at give de smaa Lokalforsikringer
Lejlighed til under Antagelse af fælles
Forsikringsbetingelser at danne en Sammenslutning
under offentlig Forvaltning, saaledes at de
uheldige Følger af den enkelte Forsikringsforenings
indskrænkede Virksomhedsomraade tildels
undgaas, idet Halvdelen af Tabene udlignes paa
samtlige Deltagere i Sammenslutningen. Ogsaa
i Schweiz har lgn. Bestræbelser gjort sig
gældende, endda paa mere indgribende Maade, idet
de enkelte Kantoner har Ret til at indføre
tvungen K.

I Danmark har Udviklingen paa K.’s Omraade
været flg. Den første lokale K.-Forening,
»Kirkeballe Kreatur-Laug« stiftedes 1812. Snart
fulgte fl. efter, og der sker paa dette Omraade
Nydannelser den Dag i Dag, saaledes at man
nu om Stunder her i Landet maa regne med
Tilstedeværelsen af henimod 2000 saadanne
smaa Lokalforsikringer. Rationel K. i større
Stil indførtes 1859 ved Oprettelsen af
»Kreatur-Forsikrings-Foreningen for Kongeriget
Danmark«. Senere er der med denne som
Forbillede opstaaet flere andre paa Gensidighed
baserede K., der ligeledes virker over hele
Landet eller dog over større Dele af
dette. I indeværende Aarhundrede har fl.
Aktieselskaber forsøgt sig paa K.’s Omraade, men
Resultatet har her som i andre Lande kun alt
for tydelig vist, at denne Forsikringsbranche
ikke byder Aktiekapitalen Udsigt til Gevinst i
Konkurrencen med de paa Basis af
Gensidighed veldrevne K., fordi disse administreres
forholdsvis billigt og ikke som Aktieselskabet gaar
ud paa at fremskaffe Gevinst. En lige saa krank
Skæbne turde være forbeholdt de i den
allernyeste Tid opdukkende saakaldte Andels-K.,
saafremt de da skal svare til deres Navn og
give de Forsikrede Andel i Udbytte, thi et
saadant vil jo kun kunne fremskaffes ved at
ansætte Præmien højere end nødvendigt for at
dække Udgiften til Skader og Administration.
Fra Statsmagtens Side har der her i Landet
hidtil ikke været truffet Foranstaltninger
vedrørende K.

Ved Anmeldelse af et nærmere betegnet Dyr
til Forsikring maa der i første Linie
fremskaffes Oplysning om dets Sundhedstilstand og
Brug samt om, hvorvidt det virkelig har den
af Ejeren angivne Værdi. De smaa
Lokalforsikringer skaffer sig disse vigtige Oplysninger paa
første Haand gennem deres egne Vurderings-
og Tillidsmænd, medens større Selskaber er
henvist til at skønne over disse Forhold ud fra
Ejerens skriftlige Oplysninger og Dyrlægens
Attestation desangaaende. Ikke mindre
nødvendig er Fremskaffelsen af fuld Klarhed ang.
de nærmere Forhold ved forsikrede Dyrs
Sygdom og Død, og den vigtigste Kilde hertil er
naturligvis den behandlende Dyrlæges
Indberetning. I Sammenligning med megen anden
Assurance, f. Eks. Brandforsikring, maa K. synes
dyr, selv under de gunstigste Forhold, fordi
Husdyrenes Levetid er kort og deres Værdi høj.
Men Præmien varierer selvfølgelig betydeligt
efter Omfanget af den Risiko, Forsikringen
paatager sig, og efter den Brug, der gøres af
Dyret. Den i K. ikke sjældent attraaede
Dækning for Død alene bliver naturligvis billig i
Sammenligning med de Præmier, der maa
kræves, hvis Risikoen ogsaa skal omfatte hel ell.
delvis Ubrugbarhed hos det levende Dyr. At
Brugen — navnlig for Hestens Vedk. — har en
overvældende Indflydelse paa Præmiens
Størrelse, ses bedst deraf, at Forsikring af
Vognmandsheste mod Død alene gennemgaaende
bliver dobbelt saa dyr som Forsikring af Heste
til Luksus ell. lettere Brug i egen Bedrift ikke
alene mod Død, men ogsaa mod hel ell. delvis
Ubrugbarhed. I K. træffes ofte det Forhold, at
Erstatning ikke ydes efter den fulde
Forsikringssum, men f. Eks. kun efter 4/5 ell. 3/4 af
samme, og saadanne Forsikringer kan da skilte
med en lavere, men ogsaa kun tilsyneladende
lavere Præmie end de, der yder fuld
Erstatning. P. Gr. a. de mange Former, hvorunder
K. drives, gælder det ved Tegning af saadan
Forsikring i endnu højere Grad end ellers at
have et vaagent Øje for Forholdet mellem
Præmiens Størrelse og Erstatningsbetingelserne.
(Litt.: H. Westergaard, »K. i Danmark«
i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1903).
P. Grunth.

Kreaturstyrke, et Enhedsudtryk for
Landbrugets Bestand af forsk. Husdyr. Udtrykket
anvendes i Statistikken til Sammenligning af
Kreaturbestandens Størrelse indenfor forsk.
Omraader og til forsk. Tider. Der regnes
sædvanlig 1 Hest = 3, 1 Stk. Hornkvæg = 1, 1
Faar = 1/6, 1 Svin = 1/4.
J. D.

Krebs, Andreas Samuel, norsk
Officer, f. i Galmsböl 10. Marts 1767, d. 28. Marts
1818, var en Præstesøn fra Sønderjylland. Som
Sekondløjtnant ved det holstenske Jægerkorps
kom han under Krigen 1788 til Norge, hvor han
fik Ansættelse ved det nys oprettede norske
Jægerkorps, ved hvilket han efterhaanden
avancerede til Major. Under Krigen 1808—09 førte
han under Staffeldt’s Fravær Kommandoen
over Korpset og gjorde sig bemærket ved
Tapperhed og Dygtighed i Træfningerne ved
Høland, Rødenes og Berby og var en af de første
Officerer, som efter Dannebrogsordenens
Udvidelse hædredes med Ridderkorset. Efter at
han 1810 havde fungeret som
Interimskommandant paa Kongsvinger, blev han s. A.
tjenstgørende Major ved Akershusiske
Skarpskytterkorps. 1811 blev han udnævnt til
Oberstløjtnant og førte 1814 med erkendt Dygtighed
Kommandoen over den af forsk. Vaabenarter
sammensatte Afdeling, som slog Svenskerne
under Gahn ved Lier og Matrand (2. og 5.
Aug.). 1815 udnævntes han til Oberst, blev det
flg. Aar kgl. Adjutant og 1818 Chef for 1.
Akershusiske Brigade. En Avisfejde og deraf
flg. Undersøgelser af Forhold vedrørende hans
Kommando 1814 lagde før Tiden den ærekære
og retskafne Mand i Graven. 1879 afsløredes
et Mindesmærke over »Helten fra Lier og
Matrand« paa hans Grav i Kria. (Litt.:
»Oberst S. A. Krebs«. En biografisk Skitse af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free