Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afsnørede fra denne. Disse Hulrum, der
indeholder faste Legemer, som enten er bragte ind
udefra af Dyret selv ell. skyldes Afsondringer
af Dyrets Legeme, findes inden for forsk.
Krebsdyrgrupper. Hos Dekapoderne optræder de
saaledes i Basalledet af forreste Par Antenner,
hos Mysider i Inderledet paa det Halefodpar,
der danner Svømmeviften (Fig. 11). Forsøgsvis
er det godtgjort, at disse Organer i alt Fald
foruden at være Høreorganer tillige har Bet.
under Orienteringen af Legemets Stilling og
tjener til Regulering af Ligevægten.
Fordøjelseskanalen. Munden ligger
paa Undersiden begrænset af en Over- og
Underlæbe og omgiven af de Lemmer, der
bidrager til Fødens Erhvervelse; Gattet ligger paa
Legemets Endesegment. I øvrigt sondres
Tarmkanalen i tre Afsnit: Fortarm, Mellemtarm og
Endetarm. Hos den store Hovedmasse af
Smaakrebs bestaar Fortarmen, der paa hele sin
Inderside er chitiniseret, simpelt hen af et i
Alm. buet, overalt omtr. lige vidt Spiserør; hos
Storkrebsene falder Fortarmen derimod som
oftest i to Afsnit, et Spiserør og en mere ell.
mindre udviklet Tyggemave, en rummelig,
stærkt chitiniseret Sæk, hvori Føden mekanisk
bearbejdes ved at presses mod de paa
Tyggemavens Inderside fremspringende Chitinlister,
Plader, Folder etc. Spytkirtler synes i Alm. at
mangle hos K. og er i alt Fald kun
undtagelsesvis paaviste. Mellemtarmen mangler
Chitinbeklædnirig og er det Afsnit, hvori Fødens kem.
Behandling især finder Sted; et forsk. Antal
Kirtelsække, der i Alm. betegnes som
Hepatopankreas, og hvis Sekreter menes at erstatte
saavel Leveren som Pancreas hos højere Dyr,
udmunder i den og gyder deres Sekreter ind i
Tarmen. Disse Kirtelmasser opnaar navnlig hos
mange Storkrebs en meget betydelig Størrelse.
Endetarmen er kort og indvendig beklædt med
en ofte ret tyk Cuticula; særlige Gatkirtler
mfjrigler saa godt som altid. Hos mange
snyltende Krebsdyr reduceres Tarmkanalen stærkt
og mangler ganske hos Rhizocefalerne
(Rodkrebs). Hos K. lige saa lidt som hos de øvrige
Leddyr finder man et lukket Karsystem.
I Ryggens Midtlinie findes det rør- ell.
sækformede Hjerte, der snart har en meget
betydelig Udstrækning, snart er indskrænket til
en begrænset Del af Legemets forreste ell.
bageste Del. Hjertet er udstyret med et forsk.
Antal Ostier ell. Spalteaabninger. Fortil
fortsætter Hjertet sig i en Aorta, der ofte gaar ind
i Hovedet. Blodet gaar ind i Hjertet bagfra og
gennem Ostierne, hvorpaa det strømmer fortil
og fordeler sig ud i Legemshulen. Det samles
atter i en stor central Hovedstrøm, hvorpaa det
føres ind i den rummelige Perikardialsinus og
derpaa atter ind i Hjertet. Inden det imidlertid
føres tilbage til Perikardialsinusen, har det
passeret Aandedrætsorganerne og er her blevet
iltet; hos adskillige Malakostraker opnaar det
arterielle System en høj Grad af
Fuldkommenhed, saaledes at det arterielle Blod næsten
udelukkende bevæger sig i særlige Kar, hvorimod
det venøse System ogsaa her erstattes af aabne
Afsnit af Legemshulen. Blodet selv er i Alm.
farveløst, sjældnere gulligt, grønligt ell.
rødligt; i sidste Tilfælde er Blodfarvestoffet
Hæmaglobin. Blodvædsken indeholder farveløse,
amøboide Blodlegemer.
K.’s Aandedræt sker altid igennem den
ydre Hud. Talrige smaa K., der tillige er
særlig tyndhudede, respirerer med hele
Legemsoverfladen, men i Alm. er dog særlige Dele af
Huden omdannede saaledes, at den kan være
særlig skikket til at staa i Respirationens
Tjeneste. Dette gælder især større ell. mindre Dele
af Skjoldet; dog bliver Aandedrættets Funktion
hos det store Hovedantal af K. henlagt til
Lemmerne, rimeligvis fordi Lemmernes Bevægelse
og den Vandstrøm, der opstaar som Følge
heraf, antagelig maa virke befordrende paa
Aandedrættet. Det er ganske særlig
Epipodialvedhængene, der fungerer som Gæller og i
Overensstemmelse hermed er særdeles tyndhudede; ofte
mangler disse og den respiratoriske Rolle kan
i saa Fald undertiden overtages af Endo- og
Eksopoditterne. Gællerne, der ofte er af
fjerformet Bygning, optræder inden for nogle
Grupper paa Brystfødderne, hos andre paa
Bagkropsfødderne, kun i sjældnere Tilfælde hænger
de frit ud i Vandet, som oftest skjules de i en
særlig, mere ell. mindre lukket Gællehule,
hvorigennem Vandet strømmer gennem skarpt
begrænsede Aabninger; en saadan Gællehule
kommer hos Dekapoderne i Stand derved, at en
Udbredning af Hovedbrystskjoldet hvælver sig
ud over Brystets Sider og omslutter Gællerne,
hos Isopoderne bl. a. derved, at forreste
Bagkropsfodpar er omdannet til et Laag, der
hvælver sig hen over de efterfølgende bløde, som
Gæller fungerende Bagkropsfødder. Hos K., der
har hjemme paa Landjorden, undergaar
Respirationsorganerne forsk. Modifikationer, se
herom Isopoder, Eremitkrebs og
Krabber.
Af Ekskretionsorganer optræder i
alt Fald to Par, de saakaldte Antennekirtler og
Skalkirtlerne. Disse to Par Ekskretionsorganer,
hvis histologiske Bygning væsentlig er den
samme, optræder saa godt som aldrig samtidig og
ligelig udviklede hos samme Art. Medens
Antennekirtlerne særlig er karakteristiske for
Storkrebsene, er Skalkirtlerne særlig udprægede hos
Entomostrakerne. Antennekirtlerne,
Dekapodernes »grønne Kirtel«, udmunder paa Basalledet
af andet Par Antenner, Skalkirtlerne, der
udbreder sig i Skjoldduplikaturen, derimod paa
ell. i Nærheden af andet Par Kæber. I begge
Tilfælde bestaar Kirtlerne af slyngeform et
vundne Urinkanaler og en større Endesæk, der
fungerer som Urinblære. Visse Sække, der nu
og da udmunder i Tyndtarmens nederste Del,
angives ligeledes at fungere som Nyrer.
K. er dog med en Del Undtagelser altid
særkønnede; der optræder typisk et Par hanlige
og et Par hunlige Kønsorganer, byggede nøje
efter samme Plan.
De hanlige bestaar af et Par Testikler,
Sædleder med en Ductus ejaculatorius og
Parringsredskaber; de hunlige af Ovarier, Æggeleder med
Vagina og Receptaculum seminis. Kønskirtlerne
kan som f. Eks. hos mange Copepoder optræde
uparrede. Kønsaabningernes Leje er inden for
Smaakrebsene noget forsk., hos Storkrebsene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
