Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krebsdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taget deres Udspring, kendes ikke.
Palæontologien har vel øget vort Kendskab med adskillige
særdeles ejendommelige Krebsdyrtyper; hvor
det derimod har været magtpaaliggende at vise
os det nærmere Slægtskabsforhold mellem de
enkelte større Krebsdyrafdelinger, har den
gennemgaaende svigtet. De palæozoiske Tiders
Have synes at have været rigt befolkede med
K., men Hovedmassen af disse tilhører Typer,
der for længst er uddøde, og som enten aldeles
ikke ell. kun undtagelsesvis er repræsenterede
i Nutiden (Trilobitter, Xiphosura,
Gigantostraca); dog er saavel Malakostraker som
Entomostraker repræsenterede ogsaa i palæozoiske
Aflejringer, de første ganske vist yderst sparsomt,
de sidstnævnte talrig, navnlig hvad Ostrakoder
og delvis Cirrhipedier angaar. En gl saa godt
som udelukkende til de palæozoiske Aflejringer
knyttet Krebsdyrgruppe er Fyllokariderne, hvis
nærmeste Slægtning i Nutiden angives at være
Nebalia.
Medens Trilobitter og Gigantostraca
forsvinder længe inden den mesozoiske Tid, holder
Xiphosura sig gennem denne og lige indtil
Nutiden. Den mesozoiske Tids Crustacé-Verden
lignede Nutidens betydelig mere. Amfipoder og
Isopoder optræder for første Gang, og
Dekapoderne, den eneste Afdeling af Thoracostraca,
som er funden fossil, optræder nu navnlig i
Trias og Jura med et meget betydeligt Antal.
Makrurerne optræder først, Brachyurernes
Hovedperiode begynder først i Kridttiden.
Ostrakoder og Cirrhipedier findes rigt
repræsenterede saavel i mesozoiske som i tertiære
Aflejringer. I Tertiærtiden synes Krebsdyrfaunaen at
have lignet Nutidens i ikke ringe Grad.
K. er først og fremmest knyttede til Havet.
I de ferske Vande er særlig Entomostrakerne
repræsenterede, og en enkelt Gruppe
Phyllopoda branchiopoda er udelukkende
Ferskvandsformer, Phyllopoda cladocera saa godt som
udelukkende; Ostrakoder og Copepoder er stærkt
repræsenterede saavel i Havet som i Ferskvand,
dog i Alm. med forsk. Familier. Af
Malakostrakerne optræder kun et forholdsvis ringe Antal
i Ferskvand, saaledes af Amfipoder særlig
Gammarus og beslægtede Former af Isopoder,
særlig Asellus. Bortset fra enkelte Mysider, der i
de seneste Tider har akklimatiseret sig til Livet
i Ferskvand, optræder af Thoracostraca her
kun enkelte Dekapoder, saaledes Palæmonarter,
Flodkrebsene (endog med Huleformer), og et
rirge Antal Krabber, Telphusa o. a. Landdyr
er kun Oniscidæ (Bænkebiderne), hørende til
Isopodernes Orden, og mellem Dekapoderne en
Del Former nær beslægtede med Pagurerne
samt en Del Krabber særlig af Catometopernes
Afdeling.
K. udgør en meget væsentlig Bestanddel af
Havets Planktonsværme; det er dog
hovedsagelig som Larver, at K. optræder i Plankton, et
forholdsvis mindre Antal optræder hele Livet i
de aabne Vandlag, den pelagiske Region. Bl.
disse maa først og fremmest Copepoderne
nævnes, hvoraf Hovedmassen er pelagiske,
fremdeles alle Havets Dafnier, Nebalia, enkelte
Amfipoder og Isopoder, hvoraf det største Antal
endog kun bliver pelagiske, fordi de fører en
halvt parasitær Tilværelse i andre pelagiske
Organismer (Salper og Meduser), talrige
Schizopoder, ganske særlig Eufausider. Kun et ringe
Antal Dekapoder væsentlig hørende til
Sergestidernes og Carididernes Familie kan som
kønsmodne Dyr siges at være pelagiske.
Hovedmassen af Havets Crustaceer findes
som kønsmodne Dyr i den littorale Region og
paa Affaldene ned mod Dybsøen. Særlig en
enkelt Gruppe, Balanerne, er næsten udelukkende
knyttet til den littorale Region og danner her
langs med alle Verdensdeles Kyster fra Pol til
Pol, næsten overalt hvor Kysten er faststaaende
Klippe ell. Sten, faa Fod under Vandspejlet det
hvide Bælte, der ogsaa langs Danmarks Kyster
er velkendt langs Bolværker, faststaaende Pæle
etc. Fra den littorale Region er ligeledes
Hovedmassen af Havets Ostrakoder, Amfipoder,
Isopoder og Dekapoder kendt, knyttet snart til
de aabne Sandsletter, til Slikken, til Klipperne
og Koralrevene, men dog særlig til
Tangskovene. Men ogsaa Dybsøen rummer sin
Krebsdyrverden, for en ikke ringe Del meget
afvigende fra den littorale og indeholdende
Former af et ofte overordentlig afvigende
Udseende.
Foruden visse Rankefødder er det særlig
malakostrake K., som de nyere
Dybhavsundersøgelser har bragt for Dagen, særlig Dekapoder,
om end ogsaa Isopoderne saavel som
Schizopoder, enkelte Cumaceer, Ostrakoder og
Copepoder har leveret deres Kontingent. Fl. af de
herhen hørende Former har Trawlen bragt op
fra over 5000 m, enkelte endog fra 5600 m.
Et betydeligt Antal af disse Dybhavsformer
er blinde, Hudskelettet er i Alm. ikke saa
haardt som hos deres Slægtninge paa lavere
Vand, og røde ell. orangegule Farver er
hyppige.
Naar parasitære Former undtages, er alle
K. med Undtagelse af Rankefødderne, der i det
kønsmodne Stadium alle er fastsiddende Dyr,
frit bevægelige, om end Bevægelsesevnen, f.
Eks. hos mange Krabber, Eremitkrebs o. a.,
forholdsvis kun er ringe. Parasitismen
optræder især mellem Copepoder, Cirrhipedier,
Amfipoder og Isopoder. Inden for alle 4 Grupper
optræder der Gradationer i Snyltelivet og i
Organismens Tilpasning til dette. Medens en
enkelt Gruppe som Copepoderne omtr. optræder
snyltende paa alle Havets Organismer, er inden
for Isopoderne den mest udprægede
Snyltefamilie udelukkende knyttet til K., Hvallusene
i alt Fald i Nutiden udelukkende til Hvalerne
og snyltende Cirrhipedier (Rhizocefalerne) til
Dekapoderne. Overalt medfører den parasitære
Levevis Omdannelse af Lemmerne, dels i
Retning af et Par særlig kraftige Klamreorganer,
dels i Retning af de øvrige Lemmepars stærkere
ell. svagere Reduktion, ligesom ogsaa Legemets
Segmentering gaar mere og mere tabt;
Munddelene omdannes til sugende Munddele, og
Sanseorganerne reduceres. Alle disse
Modifikationer er dog hovedsagelig knyttede til
Hunkønnet alene, idet Hankønnet som oftest
bevarer Crustacé-Typens mest udprægede
Bygningsforhold i langt mindre modificeret Grad.
Hovedmassen af K. lever af henraadnende
Stoffer, særlig af Strandbreddens og
Havbundens Aadsler; selv er de en vigtig Næringskilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
