Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kredens - kredense - Kredit (i Bogholderiet) - Kredit (Tillid)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formen; dog betød det sidste baade Møbel og
Opstilling. Af Buffet fik Skænkene Navnet
buffetiers, paa Eng. omdannet til beefeaters,
de nuværende Yeomen of the guard, der til
daglig vogter Tower’s Skatte. Af Kredensningen
blev bibeholdt Skikken at drikke til, idet
Værten forhen smagte paa Drikken, før han
bød den til Gæsten.
Lgn. Hyldemøbler til Opstilling af Husets
Kostbarheder, de saakaldte dressoirs, Dansk
Tresorer, stod i fornemme Damers
Sraykkekammer (Schmuckzimmer) og flyttedes i
Barselstuer ind ved Paradesengen, hvor
Visitter modtoges. K. har som Kandeskab (se
Kande) holdt sig til 19. Aarh. hos Bønder i
Jylland, Fyn, Vesterhavsøerne og i Norge; som
Stolpeskab (Vraaskab, se Højsæde), en
diminutiv Form i Danmark, særlig paa
Sjælland og i Skaane.
Bernh. O.
kredense, se Kredens. — K. kan ogsaa
betyde: gøre Komplimenter (jfr. »gøre
Kredenser for«).
Kredit (lat.), paa Dansk: han betror,
skrives i Bogholderiet øverst paa enhver
Kontos højre Side, Kreditsiden, paa hvilken
man indfører alt, hvad vedk.
Forretningsforbindelse faar til gode, de saakaldte
Kreditposter. At indføre en saadan kaldes at
kreditere ell. godskrive, og for ethvert
saaledes krediteret Beløb siges vedk. at være
Kreditor ell. Fordringshaver. Den
bogholderimæssige Modsætning til K. er Debet.
Se Bogholderi.
(C. V. S.). Th. O.
Kredit (lat.), den Tillid, som næres til, at
en Person ell. Institution har Evne og Vilje
til at opfylde en indgaaet Forpligtelse, og
endvidere den herpaa beroende Evne hos ham til
at kunne erhverve sig nuværende Værdier uden
at yde noget øjeblikkeligt Vederlag, men mod
Løftet om en fremtidig Præstation. Ved
enhver Kreditforretning yder Kreditgiveren
(Kreditor) en nærværende Værdi, medens
Kreditmodtageren (Debitor) forpligter sig til
at præstere den modstaaende Ydelse paa et
senere Tidspunkt. Genstand for
Kreditforretninger kan enhver Ydelse af Værdi være. Man
kan yde et Arbejde mod senere Betaling, sælge
Varer paa K. og laane Penge ud mod senere
Tilbagebetaling. Strengt taget falder Udlaan
ell. Udlejning af en Ting, der senere skal
tilbageleveres, saavel som Depositum til
Opbevaring ind under Begrebet K., men man plejer
dog at indskrænke Betegnelsen
Kreditforretninger til at omfatte de Tilfælde, hvor den
Præstation, som Kreditor yder, gaar over i
Debitors Eje, saaledes at den Modpræstation,
han forpligtes til at yde, bliver af fungibel
Natur. Som oftest vil den være fastsat til en
Pengesum. Udviklingen af denne Art K. er
afhængig af Sikkerhed i økonomiske Forhold og
Fasthed i Retsordenen.
Man skelner mellem
Produktionskredit og Konsumtionskredit, efter som
det er Debitors Hensigt at benytte den
modtagne Værdi i produktivt Øjemed ell. til
personligt Forbrug. Medens den sidste Art K. i
tidligere Tider var den overvejende, spiller den
første Hovedrollen i vort økonomiske
Samfund. En vidt udstrakt Brug af
Konsumtionskredit vil i Alm. være økonomisk uheldig, fordi
den tyder paa en udbredt Tilbøjelighed hos
Befolkningen til at leve over Evne og desuden
har Tendens til at gøre en Del af
Befolkningen økonomisk afhængig af en anden.
Omvendt kan en udstrakt Produktionskredit tyde
paa livlig økonomisk Virksomhed og
Forretningsenergi. Imidlertid maa ingenlunde enhver
Benyttelse af Konsumtionskredit betragtes som
økonomisk uheldig for Samfundet. Som
Eksempler paa det modsatte kan anføres det
Tilfælde, at man optager et Laan for at
uddanne sig til en Virksomhed, der kan give et
heldigt økonomisk Resultat, ligesom alle
Tilfælde, hvor K. er en nødvendig Betingelse for
at bringe Arbejdere og andre gennem en
midlertidig erhvervsløs Periode. Paa den anden
Side kan en i produktivt Øjemed optagen K.
virke skadelig, naar den Virksomhed, hvortil
K. benyttes, giver et daarligt økonomisk
Resultat.
Efter den Art af Sikkerhed, som Debitor
stiller for Modpræstationens Ydelse, skelnes
mellem Personalkredit og
Realkredit. Ved den første Art beror hele
Sikkerheden saa Debitors Personlighed og hans
Formueomstændigheder som Helhed. Hvor en
enkelt Debitors Soliditet ikke anses for
fyldestgørende, kan Sikkerheden forøges ved, at fl.
Debitorer hæfter personlig for den samme K.
(Kaution, solidarisk Hæftelse o. s. v.). Ved
Realkredit støttes Sikkerheden ved
Panterettighed i bestemte Formuesgenstande. Medens
formelt den Omstændighed, om der er stillet
Pant ell. ikke, danner en skarp Grænse
mellem Realkredit og Personalkredit, kan
Grænsen i Virkeligheden være mere flydende, idet
Forholdet kan gennemløbe alle Skalaer fra det
Tilfælde, hvor Hovedvægten ligger paa
Debitors Personlighed, medens Pantet kun er en
yderligere Sikring, indtil det Tilfælde, hvor saa
at sige hele Sikkerheden ligger i Pantet, og
Debitors Person er mere ligegyldig. Dette
sidste er f. Eks. Tilfældet med
Assistenshuslaan og adskillige Banklaan med Pant i første
Klasses Børspapirer. Det kan ogsaa siges at
være Tilfælde ved Laan med Pant i faste
Ejendomme inden for en lav Laanegrænse, medens
Hensynet til Debitors Personlighed og hans
Evne til at drive Ejendommen ell. den dertil
hørende Virksomhed vokser med
Laanegrænsens Størrelse.
K.’s Varighed vil navnlig være afhængig af,
om Debitor vil benytte den til Fastgørelse af
Kapital (f. Eks. i Landbrug ell. Industri til
Køb af Grunde, Bygninger, Maskiner) ell. som
flydende Kapital (f. Eks. til Indkøb af
Raastoffer, ell. i Handelsvirksomhed). I første
Tilfælde frigøres Kapitalen først lidt efter lidt
igen, og Debitor kan derfor først paa et
fremrykket Stadium betale Laanet tilbage. I den
anden Gruppe af Tilfælde er det derimod
Hensigten, at Kapitalen hurtig skal frigøres, og
man kan derfor her benytte K. med kort
Frist. Benyttelsen af kortvarige Pengelaan (f.
Eks. ved Accept af Veksler) til Brug ved faste
Kapitalanlæg kan medføre betydelige
økonomiske Farer, idet Debitor trods Foretagendets
Rentabilitet ofte vil være ude af Stand til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
