Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kredit (Tillid) - Kreditaabning - Kreditanstalt - Kreditbank - Kreditbeviser - Kreditbrev - kreditere - Kreditforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betale Laanet tilbage i rette Tid. K. kan ogsaa
ydes paa ubestemt Tid, paa Opsigelse ell. paa
Anfordring (Tilgodehavender i Banker og
Sparekasser, Banksedler).
Man har betegnet K.’s Produktivitet ved at
sige, at den skaber Kapital, ell. endog, at den
er Kapital (Macleod). Der maa hertil siges, at
Optagelse af K. ikke umiddelbart betyder
nogen Forøgelse af Samfundets produktive
Kræfter — Raastofferne og Arbejdskraften —
men at den betyder en Forandring, en
Omflytning af Dispositionsretten over disse
Kræfter. Den bliver herved et af de Midler,
hvorved de økonomiske Kræfter sættes i
Bevægelse, idet den er i Stand til at bringe
Raadigheden over Kræfterne hen paa Hænder, der
kan give dem den mest produktive
Anvendelse. Om de Farer, som en for stærk Brug
af K. medfører, se Kriser. (Litt.: Knies,
»Geld und Kredit« [Berlin 1876—79]; Macleod,
Principles of political economy [London 1873];
Hertzberg, »Om K.’s Begreb og Væsen«
[Kria. 1877]; Lexis, i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaft« [Bd 5, 2. Opl. Juni 1900]).
(E. M.). C. Th.
Kreditaabning. Herved forstaas det
Tilsagn fra en Person ell. Institution, hyppigt en
Bank, indenfor et vist Tidsrum og i et vist
Omfang at ville yde en anden Kredit ved
Ydelse af direkte Laan (Kassekredit),
Honorering af Veksler og Anvisninger e. l. At give
Anvisning paa en saadan Kreditgiver kaldes
ogsaa at stille Rembours, og dette Forhold spiller
en vigtig Rolle i Handelslivet, hvor det at stille
rettidig og i øvrigt behørig Rembours ofte er
et Vilkaar for Handelen, uden hvilket Køberen
ikke kan forlange Kontraktens Opfyldelse af
Sælgeren.
A. D. B.
Kreditanstalt, d. s. s. Crédit mobilier.
Kreditbank, opr. Betegnelse for enhver
Bank, der benyttede sin Kapital og de i
Banken indsatte Midler til Udlaan og anden
Kreditgiven, i Modsætning til de ældre Girobanker,
der skulde opbevare de indsatte Penge uden
at kunne benytte dem i deres Virksomhed.
(E. M.). C. Th.
Kreditbeviser. Ved K., der er en Form
for den svævende Statsgæld, forstaas
Gældsbeviser udstedte af Statskassen, sædvanlig med kort
Forfaldstid (3, 6, 9 og 12 Maaneder).
Undertiden kan Betalingsfristen vare flere,
undtagelsesvis endog mange Aar, men i saa Fald kan
vel K.’s ydre Form være bevaret, men man
staar i Virkeligheden over for egl.
Statsobligationer. K.’s naturlige Opgave er at skaffe
Staten Raadighed over Pengemidler, som
først forfalder noget senere. Som oftest
godtgøres der Modtageren Rente, der enten kan
diskonteres forud eller ydes som løbende
Rente. Eksempel paa det sidste er de
danske K.; for at lette Renteberegningen har der
paa Bevisets Bagside været trykt en
Rentetabel, som for hver enkelt Dag i Løbetiden
angav den forfaldne Rente. Alm. tvungent
Betalingsmiddel er K. ikke; derimod skal de
undertiden modtages som lovligt
Betalingsmiddel ved offentlige Kasser (danske K., eng.
exchequer bills). Som oftest udstedes K. i større
Stykker. Af denne o. a. Grunde benyttes disse
Gældsbeviser sjælden som Omsætningsmiddel,
hvorimod de som rentebærende og dog samtidig
likvidt Værdipapir bliver et yndet Anlægsobjekt
for Banker og Sparekasser. England anvender
forsk. Former for K. (exchequer bills, treasury
bills og exchequer bonds, de sidste med
fleraarig Forfaldstid). I Frankrig udgives de
saakaldte bons de trésor med Tilbagebetalingsfrist
fra 3—12 Maaneder. For Danmark var
Udstedelsen af K. et Middel til at rejse Laan under
de to slesvigske Krige samt 1866 og 1870; de
bar en Rente pr 100 Rdl. af 1—1 1/3 Skilling
pr Dag og udstedtes i forholdsvis smaa Stykker.
C. T.
Kreditbrev, d. s. s. Kreditiv.
kreditere, se Kredit.
Kreditforening er efter dansk Lovgivning
og Praksis en Forening af Laantagere — med
en enkelt Undtagelse Grundejere — med det
Formaal at skaffe sig Laan paa Grundlag af
deres kollektive Ansvar. Laanet ydes ikke i
kontante Penge, men i Foreningens
Kasseobligationer, der kan sælges paa det aabne
Marked. Laantagerne forpligter sig til i hver
Termin til Foreningen at indbetale et forud
fastsat Beløb, der indbefatter Forrentning,
Amortisation, Bidrag til Administrationsudgifter og
til Dannelse af en Reservefond.
Kasseobligationerne er forsynede med halvaarlige
Rentekupons, og deres Tilbagebetaling sker paa den
Maade, at der hver Termin udtrækkes et
Beløb, svarende til det, der er indkommet
gennem Medlemmernes Amortisationsbidrag og
ved ekstraordinære Tilbagebetalinger af Laan.
K. har deres Oprindelse i Preussen. Da
Godsbesidderne i Schlesien efter
Syvaarskrigen kom i stor Nød, og Frederik II ønskede
Fremme af Foranstaltninger til Forbedring af
Tilstanden, fremkom en Købmand Büring med
en Plan for en Kreditbank, og efter forsk.
Forhandlinger og Modifikationer af Planen
oprettedes 1770 en Forening af de schlesiske
Riddergodsbesiddere, det schlesiske »Landschaft«.
Enhver Riddergodsbesidder var tvungent Medlem
af Foreningen og hæftede med sit Gods for
samtlige Forpligtelser. Staten laante
Foreningen et Garantifond paa 200000 Thaler til en
Rente af 2 %. Foreningen kunde yde ethvert
af Medlemmerne Laan — og var forpligtet til
at gøre det — indtil Halvdelen af Godsets
Taksationsværdi.
Det Schlesiske Landschaft efterfulgtes af fl.
i andre preuss. Prov. Principperne blev
efterhaanden modificerede. Virksomheden
udvidedes til ogsaa at omfatte Bøndergaarde af en
vis Størrelse og senere i nogle Foreninger
ogsaa Byejendomme. Man har opgivet at lade
Pantebrevene lyde paa et bestemt Gods som
Specialpant, og da man indsaa, at Retten for
Ihændehaverne til at opsige Pantebrevene
kunde blive farlig, naar den alm. Rentefod blev
højere end Pantebrevenes nominelle Rente, og
disse derfor sank under pari, har man
samtidig med en i 1830’erne foregaaet
Konvertering faaet denne Opsigelighed afskaffet og
derimod indført Amortisation af Laanene og
Udtrækning af Pantebrevene. De nyere
Landschafter saavel som ny Afdelinger af de gl.
har opgivet den fuldstændige solidariske
Hæftelse og erstattet den med andre Sikkerheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
