Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreds - Kredsdag - Kredsforskydning - Kredslæge - Kredsløb - Kredsmøde - Kredsoberst - Kredsordning - Kredsudvalg - kreere - Krefeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætning til, hvad der gælder her i Landet, kan
være saavel Købstad- som Landkommuner.
Købstæder med over 25000 Indb. kan efter deres
eget Ønske oprettes til selvstændige Bykredse
(Stadtkreise). I Spidsen for hver K. er stillet
en Landraad, der beskikkes af Regeringen, men
saaledes at Kredsdagen har Ret til at bringe
egnede Personer i Forslag. Landraaden fører
den statslige Forvaltning, medens der som
kommunalt Organ findes en Kredsdag, bestaaende
af Landraaden som Formand og et Antal valgte
Medlemmer. Disse fordeles paa Købstæder og
Landkommuner efter Folketal og vælges i
Kommuner, som paa denne Maade faar mindst
een Kredsdagsmand af vedk. Raad, ellers
indenfor Valgkredse, omfattende fl., henh.
Købstæder og Landbokommuner, i Købstadkredsene
ved Sammentræden af Kommuneraadene, i
Land kredsene ved direkte Folkevalg.
Kredsdagen vælger et staaende Udvalg
(Kredsudvalget) paa 6 Medlemmer, der med
Landraaden som Formand har den udøvende Magt
i Kredskommunens Anliggender, men ved Siden
heraf ogsaa medvirker ved den statslige
Forvaltning, bl. a. som administrativ Domstol i 1.
Instans. Kredsdagen vælger ogsaa to
Kredsdeputerede, bestemte til at fungere som
Stedfortrædere for Landraaden, og der findes
fremdeles en Kredssekretær, der
udnævnes af Kredsudvalget og er den ledende
kommunale Embedsmand. I Bykredsene træder
Købstædernes sædvanlige statslige og
kommunale Myndigheder i de særlige
Kredsmyndigheders Sted. — Ved de sønderjydske
Landsdeles Indlemmelse i Danmark 1920 omdannedes
de dér bestaaende Kredse og Kredskommuner
til Amter og Amtskommuner.
Ogsaa i det gl. tyske ell. hellige rom. Rige
bestod der i en vis Periode en Inddeling i
Kredse. De ældste af disse oprettedes 1500 som
Valgkredse for det samtidig indførte saakaldte
Rigsregimente, der dog kun fik en kort
Levetid, og fuldt gennemført blev Kredsordningen
1512, siden hvilket Aar der bestod i alt 10
Kredse foruden Bøhmen og nogle andre
Territorier, der var holdte udenfor
Inddelingen. Dennes Hovedbetydning laa i Tiden
nærmest efter 1512 paa Retshaandhævelsens
Omraade, idet det paahvilede Kredsene at virke
for Overholdelsen af den 1495 vedtagne alm.
Landefred og at bringe Rigskammerrettens
Domme til Udførelse. Senere sattes de derimod
i Forbindelse med Rigets Hærvæsen, og deres
vigtigste Opgave var da at stille Kontingenter
til Rigshæren og udrede Krigsskatter. I sidste
Halvdel af 16. og i 17. Aarh. rørte der sig et
ikke ringe politisk Liv indenfor Kredsene, i
hvert Fald i visse af dem, idet de til den
enkelte Kreds hørende Rigsstænder samledes
til Kredsdage, hvor man drøftede
Kredsens Anliggender og valgte dens Leder,
Kredsobersten. I 18. Aarh. var K.’s Bet. derimod
i stadig Tilbagegang som Følge af den ringe
Rolle, Rigshæren nu spillede sammenlignet med
visse af de større Enkeltstaters Hære, men
Ordningen bestod dog indtil Rigets Opløsning 1806.
P. J. J.
Kredsdag, se Kreds.
Kredsforskydning (mat.) er en indbyrdes
Ombytning af en Rk. Bogstaver, der foretages
saaledes, at man tænker sig Bogstaverne
opskrevne i en Kreds og saa i St. f. hvert
Bogstav sætter det flg.
Chr. C.
Kredslæge er iflg. L. om
Embedslægevæsenets Ordning af 21. April 1914 Betegnelsen for
den civile Embedslæge i Danmark udenfor
Kbhvn. K. er lægekyndig Raadgiver for
Kredsens dømmende og administrative Myndigheder
og dens by- og sognekommunale Raad og skal
derfor høres i alle saadanne Sager, som
skønnes at kræve lægekyndig Indsigt. K. fører
Tilsyn med Medicinalpersonalets Kaldsvirksomhed,
med Sundheds- og Sygepleje i Anstalter, hvor
fl. Mennesker holdes samlede, saasom
Alderdomshjem, Fattiganstalter, Straffeanstalter,
Opdragelsesanstalter, Børnehjem, Skoler o. s. v.,
med alle Virksomheder, som er undergivet
Love ell. Regulativer, saasom Bagerier,
Mejerier, Slagterier, Fabrikker o. s. v., med
Sygehuse, Sanatorier, Klinikker o. s. v., med
Apoteker, med alm. sundhedsmæssige Forhold
saasom Afløbs-, Begravelses- og Byggeforhold,
Vandforsyning o. s. v. Han skal overvaage
Sundhedsforholdene, er Medlem af Sundheds- og
Epidemikommissioner, offentlige Læge overfor
veneriske Sygdomme. Endelig er han Retslæge
i Kredsen, hvorfor Lægekredsene saa vidt
muligt slutter sig til Retskredsene. For hver
Amtsraadskreds i Landet er en Kredslæge tillige
Amtslæge og er som saadan Amtets
lægekyndige Raadgiver.
For at blive Kredslæge, der er en
Statstjenestemandsstilling, fordres foruden
lægevidenskabelig Eksamen en bestemt praktisk
Uddannelse og en særlig Embedslægeeksamen. Der
findes i alt i Landet 84 K., hvoraf 4 i de
sønderjyske Landsdele (alle tillige Amtslæger) og 4
paa Færøerne. Saavel for Amtslæger som for
Kredslæger findes udførlige Instrukser af 31.
Marts 1915.
G. N.
Kredsløb, se Blodkar.
Kredsmøde. Iflg. L. om Folkeskolen paa
Landet af 26. Juni 1889 maa i Norge Udtalelse
ell. Beslutning i Folkeskolens Anliggender fra
en Skolekreds afgives i K. for at være gyldig.
K. ledes af Tilsynsudvalgets Formand og
sammenkaldes af denne, naar han finder det
hensigtsmæssigt, ell. naar det forlanges af
Skolestyret ell. af mindst 5 af Skolekredsens
Husfædre. Ret til at deltage i K. har enhver i
Kredsen boende over 25 Aar gl Mand ell. Kvinde
som enten 1) har kommunal Stemmeret, ell. 2)
er skattepligtig, ell. 3) er skolesøgende Barns
Fader, Moder ell. Forsørger.
K. F.
Kredsoberst, se Kreds.
Kredsordning, se Kreds.
Kredsudvalg, se Kreds.
kreere (lat.), skabe, vælge, udnævne (k. til
Doktor); k. en Rolle (i Skuespilkunsten), forme
en Rolle saaledes, at den slaar igennem og er
mønstergyldig.
Krefeld [’kre.fælt]. By i preuss. Rhinprov.,
i Regeringsdistriktet Düsseldorf, 6 km V. f.
Rhinen, ved hvilken Urdingen er vokset op om
store Havneanlæg, der er forbundet med K.
ved Jernbaner. K. danner et Knudepunkt for
Banelinierne til Duisburg, Düsseldorf, Köln,
Münch, Kleve o. m. a. og har (1919) 124000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
