Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krefeld - Krefting, Axel Karelius - Krefting, Otto Carl Martin - Kreibitz - Kreidal, Augustus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb., hvoraf 1/5 evangeliske. K. er regelmæssig
bygget med som oftest brede Gader og har fl.
store Pladser, bl. hvilke Friedrichs-Pladsen
med et Mindesmærke til Erindring om Aarene
1870—71. Der findes 10 kat. og 4 evang. foruden
fl. Sekterkirker og en Synagoge og et Raadhus
med Freskomalerier af Professor Janssen. K.
er Sædet for Øvrigheden for Landkredsen K.,
en Amtsret med Straffekammer og Kammer for
Handelssager, en Afdeling af Rigsbanken, et
Handelskammer og har en højere Læreanstalt
for Tekstilindustri med Industrisamling, et
Gymnasium, Realgymnasium, en Overrealskole,
en Handels- og en Landbrugsskole. K. er
Midtpunktet for den tyske Silke- og Fløjlsindustri,
ligesom for Silkefarveriet. Denne Industri
skyldes de i 17. og 18. Aarh. fra Hertugdømmerne
Jülich og Berg p. Gr. a. Religionsforfølgelse
indvandrede Reformerte og Mennonitter og bragte
hurtig Byen til Opblomstring. K. har op mod
175 Silke- og Fløjlsfabrikker, men desuden
findes Maskin- og Jernindustri, ligesom der
fabrikeres Tæpper og Bomuldsvarer samt
Kemikalier. K. har store Farverier. Den er Sædet for
Selskabet for Silkeproduktionen og har Handel
med Silke- og Fløjlsvarer, Bomuld, Kemikalier
og Stenkul. K. nævnes første Gang 1166,
tilhørte Fyrstendømmet Mors og kom med dette
1702 under Preussen. 1373 fik Byen Stadsret.
1758 sejrede Hertug Ferdinand af Braunschweig
ved K. over Franskmændene.
G. Ht.
Krefting, Axel Karelius, norsk
Ingeniør, nedenn.’s Søn, f. 25. Febr 1859 i
Throndhjem. Efter Uddannelse til Ingeniør studerede
han, ogsaa under længere Ophold i Tyskland
og England, Kemi, skrev bl. a. »Nøitrale Saltes
Medvirken ved Metallers Oxydation« (trykt i
Kria Vidensk. Selsk. Skr 1893) og udarbejdede
en praktisk Metode for Afrustning og
Konservering af gl. Jernsager, af Bet. bl. a. for Museer,
hvor den har faaet udstrakt Anvendelse. Han
har anstillet omfattende kem. Undersøgelser
ang. Laminaria-Arterne og har under Navnet
»Norgin« heraf fremstillet et Klæbestof, der er
Genstand for industriel Udnyttelse; for den
tekniske Fremgangsmaade hermed fik han
Guldmedaille ved Udstillingen i Sthlm 1897. K. var
1894—1907 Redaktør af »Norsk Tidsskrift for
Haandværk og Industri« og var desuden i 5
Aar Sekretær for »Den norske Fællesforening
for Haandværk og Industri«. Han medvirkede
ved Oprettelsen af Norsk Arbejdsgiverforening
1900 og har senere haft en ledende Stilling
indenfor denne, først som Sekretær, fra 1908
som Kontorchef og har i denne Egenskab
spillet en fremtrædende Rolle i norsk Socialpolitik
efter 1900. 1918 overtog han Stillingen som
Foreningens Konsulent. K. var 1904—08 Formand i
»Den polytekniske Forening«, som under hans
Ledelse opnaaede betydelig Tilslutning og
megen Indflydelse; 1906—08 sad han som
Formand i Norges Næringsraad og Medlem af
Bestyrelsen for Kria Næringsparti, til hvis
Grundlæggelse han tog Initiativet. Han var Medlem af
den kgl. Kommission for Lov om den
industrielle Ejendomsret og har været officiel
Delegeret ved en Rk. tekn. og industrielle
Kongresser. Han er ogsaa Medlem af den
departementale Komité til Udarbejdelse af en
»Arbejderværnlov« og blev 1921 valgt til Formand for
»Norsk kem. Selskab«.
(K. V. H.). Wt. K.
Krefting, Otto Carl Martin, norsk
Officer og Arkæolog, f. paa Næs Herregaard
ved Fredriksstad 25. Jan. 1831, d. i
Throndhjem 17. Juli 1899, blev 1851 Sekondløjtnant i
throndhjemske Infanteribrigade og avancerede
efterhaanden til Major i Intendanturkorpset
(1881). Som Embedsmand og derhos
Amtsvejmester i Søndre Throndhjems Amt boede han
fra 1857 stadig i Throndhjem, hvis store
Fortidsminde, Kristkirken, tidlig vakte hans
Interesse og bragte ham til at vie al sin Fritid
til arkæologiske Studier, navnlig af
middelalderlige Bygninger i det nordlige Norge, først
og fremmest den herlige Domkirke. 1861—75
var han Formand i den throndhjemske
Afdeling af »Foreningen til Fortidsmindesmærkers
Bevaring« og fra 1885 i fl. Aar Direktør i
Videnskabsselskabet. Efter at han 1861 havde ledet
Udgravningen af Reins Klosterkirke og 1866—67
af Selje Klosterlevninger, var Undersøgelsen af
Domkirken og Arbejdet for dens Genrejsning
hans senere Livs Hovedopgave. 1865 vakte han
Motion om at gaa i Gang med Kirkens
Restauration og begyndte selv med Departementets
Samtykke Gravninger, som aabnede de
tilmurede Kapeller og de gl. Konge- og
Ærkebispegrave i Kirkens Kor, hvorefter han optog en
nøjagtig Grundplan over hele Kirken. Han fik
derefter paaskyndet de videre Undersøgelser
og Udarbejdelsen af Arbejdsplaner ved Arkitekt
H. Schirmer, under hvis Ledelse saa den for
private Midler udførte Restauration af
»Kapitlet« blev iværksat 1869—71 med K. som
Inspektør. K. blev derefter Medlem af den
Kommission, som nedsattes for at ordne den endelige
Arbejdsplan, ligesom han har været selvskrevet
Medlem af de senere (1875—87) til Løsning af
forsk. Bygningsspørgsmaal nedsatte
Kommissioner. Sammen med den ledende Arkitekt Chr.
Christie var K. som Inspektør fra 1872 til sin
Død med i Bestyrelsen for det senere uafbrudt
fortsatte Restaurationsarbejde. Foruden forsk.
Meddelelser i Aarsberetningerne fra den nævnte
arkæologiske Forening og et lille instruktivt,
paa det store Publikum beregnet illustreret Skr
»Om Throndhjems Domkirke« (1885, ogsaa paa
Engelsk 1887 og paa Tysk 1891) har han
udgivet et vigtigt Billedværk, »Undersøgelser i
Throndhjem« (1890). Over begge
Throndhjemsamterne udgav han 1865 og 1868 Kort i
Maalestokken 1 : 400000.
(J. B. H.). K. F.
Kreibitz [’kra^ibets], (tschek. Chribská),
By i det nordlige Böhmen i en Dal i
Lausitzerbjergene, har (1910) 1700 Indb.; Fabrikation af
Glas, Lærred og Bomuld. K. regnes for
Udgangspunktet for den bøhmiske Glasindustri.
I Nærheden ligger Byerne Nieder K. (1600
Indb.), Ober K. (1100 Indb.), Schönfeld,
Teichstatt (1800 Indb.) og Skt Georgenthal (2400
Indb.), der alle har Fabrikation af Traad,
Lærred, Bomuldsvarer, Glas, Cikorie og Chokolade.
G. Ht.
Kreidal, Augustus, dansk Filosof og
Matematiker, f. 30. Maj 1790 paa Skt Thomas,
d. 28. Apr. 1829 i Odense som Adjunkt. K.
udgav 1813 og 1814 Smaaskrifterne »Naturens
System underkastet Analysis« og »Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
