- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
641

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kremer, Alfred von - Kreml - Kremnitz - Kremnitz, Mite - Kremometer - Krempe - Krems - Kremser, Edvard - Kremserhvidt - Kremsier - Kremsmünster - krenelere - krenelerede Mure - Krenelering - Krennerit - Kreol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Kulturgeschichtliche Streifzüge auf dem Gebiete
des Islams« (1873) og den fortræffelige
»Kulturgeschichte des Orients unter den Kalifen«
(2 Bd, 1875—77). Han har endvidere bl. a.
udgivet den arab. Historiker Wakidi og
oversat den arab. Lyriker Abu Nuwâs. I østerr.
Politik bekæmpede han Slaverne og de
Klerikale og skrev herom: »Die Nationalitätsidee
und der Staat« (1885).
J. Ø.

Kreml [krjemlj] (russ.), en med Vold og Mur
befæstet Bydel, i Reglen midt i den omkr.
denne Borg byggede By. Berømt er navnlig K.
i Moskva.
G. Ht.

Kremnitz [’kræmnets] (ung.
Körmöczbánya), Fristad i Tschekkoslovakiet,
beliggende i en dyb og snæver, af høje Bjerge
indesluttet Dal ved Hovedbanen
Budapest—Sydschlesien, har (1910) 4500 Indb. K., hvis indre
Del er omgiven af en Mur, har et Kastel, en
got. Slotskirke (13. Aarh.), et
Franciskanerkloster (1649), en Mønt, som tidligere prægede
de saakaldte Kremnitzer-Dukater, men nu
præger alle Mønter (med Mønttegnet K. B.). K. er
Sædet for en Bjergværks- og en
Forstforvaltning. Tidligere var Byen baseret paa de nu
mindre betydende Guld- og Sølvgruber, der
findes i Omegnen; endvidere findes Papir-,
Stentøjs- og Kartonagefabrikation. K. nævnes første
Gang 1317, blev 1328 kgl. Fristad og er saaledes
den ældste af de ung. Fristæder. Slaverne, som
man anser for Byens Grundlæggere, blev i 14.
og 15. Aarh. fuldstændig fortrængte af
indvandrede Sachsere.
G. Ht.

Kremnitz [’kræmnets], Mite (Marie), tysk
Forfatterinde, f. i Greifswald 4. Januar 1852.
Efter at hendes Fader, Prof. H. A. Bardeleben,
var bleven kaldet til Berlin, blev hun her gift
med Lægen K. og drog med ham til Bukarest
(1875). Her gjorde hun Bekendtskab med
Dronning Elisabeth og udgav sammen med
hende en Samling »Rumänische Dichtungen«
(1889) samt oversatte en Del af hendes
(Carmen Sylva’s) Digte. Selv udgav hun, først
under Pseudonymet George Allan, senere
under eget Navn, en Del Skitser, Noveller og
Romaner, byggede over Livet og Forholdene i
Rumænien, bl. a. »Am Hofe von Ragusa«,
»Laut Testament« (1910); desuden »Carmen
Sylva, ein Lebensbild« (1882).
(C. A. N.). C. B-s.

Kremometer, se Flødemaaler.

Krempe [’kræmpə], By i det preuss.
Regeringsdistrikt Schleswig-Holstein, ved
Elmshorn—Itzehoe-Banen, ligger ved K.-Marsk. Skotøjs-,
og Læderfabrikation, Skibsfart, i Omegnen
Agerdyrkning. K. havde allerede 1260 lybsk Stadsret
og var en Fæstning, som Tilly erobrede efter
en lang Belejring 1628. Efter Anlæggelsen af
Glückstadt gik dens Skibsfart, der benyttede
Kremperau, tilbage, og K. svandt ind.
G. Ht.

Krems [kræms], By i østerr. Prov.
Nedreøsterrig, 60 km V. f. Wien, smukt beliggende
ved Indløbet af K. i Donau, har (1910) 14000
Indb. Hinsides Floden ligger fl. Forstæder,
forbundne med K. ved Broer. Der findes
Gymnasium, Overrealskole og Seminarium. Særlig Bet.
for K. har Vindyrkning, desuden findes
Maskinfabrikation, Senneps- og Eddikefremstilling, og
i den nærliggende smukke Rehberger-Dal
Læderfabrikation og Mølleindustri. Af en i
Omegnen af K. værende Jordart fremstilles særlig
rent Blyhvidt, Kremserhvidt. Dens Havn i
Donau danner den V. f. K. liggende By Stein (4500
Indb.). 1485 blev K. forgæves belejret af
Ungarerne, og fra Marts 1645 til Maj 1646 var den
besat af Svenskerne.
G. Ht.

Kremser [’kræmzər], Edvard, østerr.
Musiker, er f. 10. Apr. 1838 i Wien. blev Dirigent
for Wienermännergesangverein og har
komponeret Klaverstykker, Sange m. m.
S. L.

Kremserhvidt, se Blyhvidt.

Kremsier [’kræmzi.r] (slavisk Kromeřiž). By
i tschekkoslovakisk Prov. Mähren, beliggende i
den frugtbare Slette Hanna ved March, 60 km
V. f. Brünn, har (1910) 17000 hovedsagelig
tschekk., kat. Indb. K. bestaar af den af gl.
Mure omsluttede indre Del med Jødekvarteret
Zidovna og Forstæderne. K. har to over March
førende Broer, et Slot (Sommerresidens for
Ærkebiskoppen af Olmütz), et tschekkisk og et
tysk Gymnasium, et ærkebiskoppeligt
Privatgymnasium, et Seminarium og en
Landbrugsskole. Der findes Malt-, Sukker- og
Maskinindustri samt Handel med Korn, Frugt og Kvæg.
K. kom 1110 under Bispedømmet Olmütz’
Besiddelse, fik i Slutn. af 13. Aarh. Stadsret og
blev et yndet Residenssted for Biskopperne.
Byen led meget i Husitterkrigen og blev 1643
ødelagt af Svenskerne. 15. Novbr 1848—7. Marts
1849 tjente Slottet til Sæde for den østerr.
konstituerende Rigsdag, der var bleven forflyttet
fra Wien som Følge af den derværende
Opstand.
G. Ht.

Kremsmünster [’kræmsmønstər], By i den
østerr. Prov. Øvreøsterrig ved Krems, Biflod
til Traun, igen Biflod til Donau, 30 km sydlig
for Linz, har (1910) 1100 Indb., store
Kvægmarkeder. K. er bekendt for sit
Benediktinerabbedi, der danner en lille By for sig paa en
Høj ved Krems’ venstre Bred. Stiftskirken har
en smuk Portal, 12 Altere, gode Malerier og et
Skatkammer med den efter Grundlæggeren
opkaldte Tassilo-Kalk. Stiftsbygningen indeholder
en stor Kejsersal og et Bibliotek med 100000 Bd,
mange Haandskrifter og Inkunabler. Til
Klosteret hører et 1758 grundet Observatorium,
Gymnasium og andre Læreanstalter. Stiftelsen
er grundet 777 af Hertug Tassilo af Bayern og
rigt begavet af Karl den Store. Under
Ungarernes Indfald led den meget, siden 1007 tog
Klosteret et stærkt Opsving og hører nu til de
rigeste Stiftelser i Østerrig.
G. Ht.

krenelere (fr.), at forsyne den øverste Kant
af en Mur ell. Brystværnskronen med
Skydeskaar.
Sch. P.

krenelerede Mure er Mure, der foroven i
Murkronen er forsynede med Geværskydeskaar.

Krenelering kan enten være Betegnelse for
den Handling, der bestaar i at forsyne en
Murkrone med Skydeskaar, ell. bruges som Udtryk
for selve Murkronen, naar denne er forsynet
med Skydeskaar.
Sch. P.

Krennerit, se Bladtellur.

Kreol (sp. criollo) er den alm. Betegnelse
for de i fremmede Verdensdele fødte og
bosatte Europæere, spc. for den fra de sp. og
portug. Indvandrere stammende og med
indiansk Blod iblandede Befolkning i Sydamerika.
K. B.-S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free