Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kreta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergrupper skilles ved relativt dybe
Indsænkninger, der tillader en let Kommunikation fra den
ene Side af Øen til den anden. Interessant er
det, at de betydeligste Hævninger paa Øen
findes nærmest ved Sydranden, og at Bjergenes
Aflald mod S. er meget stejlere end mod N.;
denne stejle Sænkning mod S. fortsættes ud i
Havet som nævnt ovf. Mod N. skraaner
Bjergene jævnere og danner lavere Terrasser, ja
endog enkelte Steder smaa Lavsletter, som
f. Eks. ved Kandia, Kanea, Mesara og Pediada.
Særlig vildt og uvejsomt er det sfakiotiske
Bjergland med sine tæt til hinanden trængte
Højder og smalle Kløfter (»Pharyngi«), der
danner de eneste Adgange til Landsbyerne og
fuldstændig fyldes med Vand efter stærke
Regnskyl; »Portene er lukkede«, siger Sfakioterne,
og de halvvilde Bjergstammer skylder disse
Naturforhold den forholdsvise Uafhængighed,
de kunde hævde overfor Tyrkerne. I geologisk
Henseende er K. særlig undersøgt af Raulin.
Den største Del af Øen, særlig Højbjergene,
bestaar af graa ell. sorte Kalkstene, hørende til
Kridtformationen, medens Nordkystens
Plateauer og Terrasser er dannede af Eocen;
Alluvial og Diluvial indtager kun et ringe Rum, da
Øen mangler større Lavlande, og plutoniske
Stenarter findes kun paa faa Punkter. Da
Kalkstenene er de overvejende, træffer man talrige
Grotter og underjordiske Huler, der tjener
Hyrderne og Faarehjordene til Tilflugtssteder;
herved forklares det ogsaa, at K.’s tidligste
Beboere kaldtes Troglodytter ell. Hulebeboere; bl.
de betydeligste kan nævnes Spelæa-Grotten SV.
f. Kanea, der kan rumme 4000 Mennesker. Den
i Oldtiden saa berømte Labyrint ved Gortyna i
den sydlige Del af Øens Midte var ingen
naturlig Grotte, men et gl. Stenbrud. Floderne er
gennemgaaende smaa, men meget vandrige,
navnlig efter Snesmeltningen om Foraaret. De
betydeligste er Platania (Platanos) og
Mylopotamos paa Nordsiden, samt
Metropolipotamos paa Sydsiden. Klimaet er et
overordentlig mildt tempereret Klima, som
anses for et af de sundeste og skønneste i
Verden, Vinteren mildnes ved lune Søvinde, der
bringer Regn, og Sommervarmen afkøles af
vedholdende Nordenvinde og Nærheden af høje
Bjerge. Om Vinteren synker Temp. sjælden
under 6°, og om Sommeren stiger den sjælden
over 28°. Februar er den koldeste Maaned; om
Sommeren regner det aldrig, men Havets
Nærhed giver en saa stærk Dug, at Plantelivet ikke
som i de øvrige Middelhavslande har en
Dvaletid. Skovene, der ikke er stærkt fremtrædende,
bestaar af Eg og Platan, ogsaa Myrter findes
hyppig, og paa Sydskraaningen trives allerede
Palmer; det er
Venetianerne og Tyrkerne, der
har ødelagt Oldtidens
berømte Skove, og paa
deres Plads findes nu
paa Bjergene talrige St.
en Buskvegetation af
Lavendel, Salvie,
Timian, Arbutus, Cistus o. a.;
af dyrkede Planter kan
fremhæves Oranger,
Laurbær, Lemoner,
Johannesbrød, Pistacier,
Oliven, Kokospalmer,
Granatæbler o. a.; særlig
er Olivenavlen af Bet.
K.’s Fauna er
interessant ved, at den mangler alle større vilde Dyr
og giftige Slanger; kun en Art Stenbuk bebor
Øens tre højeste Bjergpartier.
K.’s Indbyggerantal er (1914) 336150, hvilket
giver en Befolkningstæthed af 39 paa 1 km2.
I Oldtiden skal den have haft over 1 Mill., og
endnu under Venetianerne var Øen godt
befolket, men efter Tyrkernes Okkupation tog
Befolkningen jævnt af p. Gr. a. de talrige
Borgerkrige. Befolkningen er en Blandingsrace, hvor
det overvejende gr. Element er blandet med
lat. og tyrk. Bestanddele; kun Sfakioterne
er endnu rene Grækere, takket være deres
Lands Afsondrethed; de er de smukkeste af
Skabning, medens de andre Grækere hverken
er legemlig ell. aandelig saa udviklede som
Beboerne af de øvrige gr. Øer. Jøderne træffes
overalt, navnlig i Byerne, ligesom man finder
ikke faa Negre, Maltesere og enkelte
Europæere, der som overalt i Orienten benævnes
Franker. Det fremherskende og næsten
udelukkende benyttede Sprog er Nygræsk; omtr. 5/8
af Befolkningen er græsk-ortodokse, og ikke
helt 3/8 Muhammedanere; et betydeligt Antal af
disse er dog udvandrede, efter at Øen er
løsrevet fra Tyrkiet. Den vigtigste Næringsvej er
Agerbrug, men ogsaa det er gaaet sørgelig
tilbage fra Oldtiden, da K. var Grækenlands
Kornkammer. For nærværende Tidspunkt
regner man, at 1/3 af Øen bestaar af ufrugtbar
Jordbund, der ikke kan bringes under Ploven,
navnlig Klipper, 1/3 ligger udyrket hen af
Mangel paa Arbejdskraft, og kun 1/3 er dyrket, og
det kun ufuldstændig. Befolkningen bor mest
paa Bjergskraaningerne og Terrasserne, medens
de frugtbare Lavlande i Byernes Nærhed skyes
for deres Malaria. Øens vigtigste Produkter er
Oliven, Johannesbrød, Vallonea ell.
»orientalske Knopper«, Vin og Korn; dens Rigdomskilde
er Olietræerne, der ofte findes i Lunde paa fl.
km’s Udstrækning, men heller ikke disse
Træers Kultur er under omhyggelig Pleje. Af nogen
Bet. er ogsaa Biavlen; derimod er Kvægavlen
kun ringe, saaledes benyttes Hornkvæget alene
til Markarbejde, medens man benytter Mælken
 |
| Situationsplan over Kreta. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
