Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kridtformation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekommer K. i Bassiner, der i store Træk
svarer til Floddalene: Paris-Bassinet ved Seine,
Touraine-Bassinet ved Loire,
Provence-Bassinet ved Rhône og Aquitanerbassinet ved
Garonne. Nordfrankrigs K. slutter sig nær til
Englands. I de andre Bassiner er K. anderledes
udviklet i litologisk og palæontologisk
Henseende. K. deles i: A. Nedre Kridt med 1)
Néocomien, Mergel, Sand- og Kalksten, særlig
godt udviklet i den østlige Del af
Paris-Bassinet; denne Etage deles gerne i Valanginien,
Hauterivien og Barrémien; 2) Aptien (= Øvre
Neokom), typisk ved Apt i Vaucluse, Mergel
og Mergelkalk sten; 3) Albien (= Gault), i de
østlige og nordlige Dele af Paris-Bassinet,
grønligt Sand og Ler. Wealden-Dannelser findes i
Nordfrankrig i Boulogne og i Belgien (f. Eks.
ved St Bernissart i Hainaut, Findestedet for
de mange Iguanodon-Skeletter). B. Øvre Kridt
med 4) Cénomanien, Rouen-Kridtet i
Paris-Bassinet; 5) Turonien, Mergelkridt i
Paris-Bassinet, Hippuritkalksten i Sydfrankrig; 6)
Sénonien (som atter deles i Santonien, Campanien
og Maestrichtien), Skrivekridt i Paris-Bassinet,
Hippuritkalksten, Sandsten og Mergel i
Sydfrankrig; 7) Danien, i Paris’ Omegn, i Oise og
Marne, Pisolitkalksten, som hviler paa en
denuderet Skrivekridtoverflade, i Hainaut i
Belgien gult ell. graat Kridt (Tuffeau de Ciply),
i Sydfrankrig marine Kalksten og
Ferskvandslag, til Dels med Brunkul.
Tyskland. K. er her aflejret i samme
Bassin som Englands og Paris-Bassinets med
samme palæontologiske Rækkefølge og til en
vis Grad samme litologiske Udvikling. De
vestlige Egne sænkede sig tidligere og stærkere
end de østlige. Marint Neokom findes saaledes
kun i Vesttyskland, men mangler i
Kridtsystemets Basis i Sachsen og Böhmen. I
Nordvesttyskland forekommer mange St., især i
Hannover, Braunschweig og Westfalen, neokome
Dannelser, som her benævnes Hils. Under disse
findes Wealden-Dannelser: Deister Sandsten
med Kullag og Wälderthon. Gault er i
Nordvesttyskland Ler- og Mergellag. Cenoman er i
Vesttyskland glaukonitisk Sand og Mergel
(Essener Grünsand, Tourtia) samt Mergelkalk, i
Sachsen og Böhmen glaukonitiske Sandstene
(Unterquader) og Kalksten (Unter Planer-Kalk).
Turon er i Sachsen og Böhmen mægtige
Sandsten (Mittelquader) og Kalksten og Mergellag
(Mittel-Planer). Senon er i Westfalen
Sandsten, Sandlag og Kalkmergel, i Sachsisk
Schweiz mægtige, smukt eroderede
Sandstenslag (Ueberquader).
Norge. Faststaaende forekommer K. her
kun paa Andø i Lofoten, hvor man i
Tilknytning til Aflejringer fra øvre Jura har fundet
neokom Sandsten med Aucella. Fund af en løs
Neokom-Blok paa en anden af Øerne gør del
sandsynligt, at Neokom et har haft en videre
Udbredelse i denne Egn.
Sverige. K. træffes her kun i Skaane og
tilgrænsende Dele af Halland og Blekinge og
er udelukkende repræsenteret af Senon- og
Danium-Etagerne. De ældste Aflejringer
forekommer i Ystad-Omraadet; her findes
NØ. f. Ystad Kullemölla-Mergel med
Actinocamax westfalicus og Act. verus
(Emscher); derefter følger Mergel med Act.
granulatus; endvidere det ejendommelige
Tosterup-Konglomerat, der hovedsagelig
bestaar af silurisk Skifer, som ved Forvitring er
bleven grøn; det tilhører Zonen med Act.
mammillatus; endnu yngre er
Köpinge-Sandstenen, hvori optræder Belemnitella
mucronata, og endelig har man ved Boringer
truffet daniske Aflejringer. — I
Kristianstad-Omraadet (nordøstlige Skaane og
tilgrænsende Egne af Blekinge) findes baade
Mammillatus- og Mucronatazonerne i Form af
en hvid ell. gullig Skalgruskalk, som
bestaar næsten udelukkende af Skalfragmenter;
bekendte Lokaliteter er Ignaberga, Balsberg,
Ifø og Maltesholm. Nær hertil slutter sig K.
i et lille Omraade i Voxtorp Sogn i Halland.
— I Malmø-Omraadet er man ved
Boringer stødt paa Skrivekridt
(Mucronata-zonen), der desuden (navnlig ved Quarnby Ø.
f. Malmø) er fundet som store Flager i
Istidsaflejringerne. I øvrigt bestaar K. her af daniske
Stenarter: Saltholmskalk,
Bryozokalk og Koralkalk, som træffes mellem
Östra Torp, Falsterbo og Malmø og endnu
længere mod N.; bekendte Lokaliteter er navnlig
Annetorp og Klagshamn.
Danmark. At dømme efter Neokom- og
Gault-Blokke, som er fundne fl. St. i Jylland,
maa Neokom- og Gaultaflejringer være
faststaaende i Skagerrak. De ældste
Kridtaflejringer kendes ellers fra Bornholm, hvor K.
forekommer i et trekantet Omraade SØ. f.
Rønne samt i et Parti SØ. f. Hasle. I det først
nævnte Omraade ses i Klinten Ø. f. Arnager
samt ved Stampe Aa cenomant Grønsand
(Arnagergrønsand), nederst i hvilket
ligger et væsentligst af Fosforitknolde
bestaaende Basalkonglomerat. De vigtigste
Forsteninger er Schloenbachia varians og Actinocamax
plenus. Ved den i 1919 for Statens Regning
iværksatte Brydning af Fosforitlaget ved
Arnager for Fremstilling af Fosforsyregødning har
det vist sig, at Fosforitknoldene indeholder
Resterne af en Fauna, tilhørende Øvre Gault. Den
Aflejring, hvorfra Knoldene stammer,
kendes ikke; sandsynligvis er den bleven helt
borteroderet under Cenomanhavets Transgression.
Turon-Etagen er repræsenteret ved en
hvidgraa, uren, kiselholdig Kalksten,
Arnagerkalken, som ses i Klinten V. f. Arnager;
den vigtigste Forstening er Scaphites Geinitzi.
Til det nedre Senon (Emscher) hører
Bavnoddegrønsandet, som ses særlig smukt
i Forchhammers Klint; her er Actinocamax
westfalicus meget alm. I Omraadet SØ. f. Hasle
bestaar K. af Grønsand og Mergel,
sandsynligvis af senon Alder. — I hele det øvrige
Danmark maa Skrivekridt antages at
danne Underlaget, men er over de største
Strækninger dækket af yngre Dannelser. Det
er en hvid, blød Kalksten, som fortrinsvis er
dannet af Kokkolitter og Foraminiferer.
Forekomsten af Belemnitella mucronata (Fig. 1)
viser, at det tilhører den øvre Del af
Senon-Etagen; det indeholder i øvrigt ret talrige
Forsteninger, bl. a. Arter af Slægten Conulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
