Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krieger, Andreas Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
styrtede de ham ved Valget 1852 og forhindrede
ligeledes, at han 2 Maaneder efter valgtes ved
et Suppleringsvalg i Mariager. K.’s sejrrige
Modkandidater var i Køge P. Hansen Snoldelev
og i Mariager Rugaard, og disse Valg bidrog i
høj Grad til at nære de Nationalliberales
Forbitrelse mod Bondevennerne, samtidig med, at
de sikkert blev Aarsag til, at K. aldrig mere
søgte Valg til Folketinget.
Under den Bang’ske Regering modtog K. 1855
en Ansættelse som Departementschef i
Ministeriet for Slesvig, men allerede Oktbr 1856 blev
han Indenrigsminister i Ministeriet Andræ. Aug.
1858, da Hall havde overtaget Ledelsen,
ombyttede han denne Portefeuille med
Finansministeriets, men vendte Maj 1859 tilbage til
Indenrigsministeriet. Som Minister styrkede K.
afgjort den nationalliberale Side inden for
Kabinettet og bidrog meget til efterhaanden at
give den en afgjort Overvægt over den
helstatlige. I Lovgivningsarbejdet blev han
Ministeriets første Kraft og bidrog væsentlig til at
gennemføre Næringsloven af 1857 og den første
jyske Jernbanelov. K. var den af Ministrene,
som stærkest modarbejdede Grevinde Danner’s
og Kammerherre Berling’s Indflydelse ved
Hoffet, og Efteraaret 1859 var Spændingen i
Anledning heraf blevet saa stærk, at K. gjorde
Berling’s Tilbagetræden fra hans Hofcharger
til Betingelse for sin Forbliven. Frederik VII
kunde ikke lide K., hvis formløse Optræden
og uforbeholdne Opposition mod adskillige af
hans Ønsker ofte havde vakt hans Uvillie, og
det er utvivlsomt, at dette personlige
Modsætningsforhold meget bidrog til at forbitre
Striden mellem Kongen og hans Regering og til
endelig Decbr at hidføre dennes Afgang. Efter
at det kortvarige Rottwitt’ske Ministerium
havde afsluttet sin Tilværelse, rekonstrueredes
Kabinettet Hall, men uden K., hvis
Ikke-Indtræden betragtedes som en nødvendig
personlig Indrømmelse til Kongen. 1860 indtraadte K.
som Assessor i Højesteret. Allerede fra 1857
havde han været Medlem af Rigsraadet, og i
Beg. af 1860’erne spillede han her en meget
betydelig Rolle. Først indtog han i
Forbindelse med sin nære Ven Andræ en ret
tilbageholden Stilling til den Hall’ske Politik og
røbede ved forsk. Lejligheder Betænkelighed ved
at gaa videre frem i ejder-dansk Retning, men
fra 1863 var disse Betænkeligheder igen i
Aftagen, og som Ordfører for
Novemberforfatningsudkastet bidrog han ikke uvæsentlig til at
besejre andres Tvivl og føre Forslaget
igennem. Særlig Virkning gjorde hans berømte
Slutningstale med dens fortrøstningsfulde »Dristigt
vovet halvt er vundet«. Ved
London-Konferencen 1864 var han Danmarks Delegerede
sammen med Quaade og Torben Bille. Han
vaklede her mellem forsk. Synspunkter og synes
at have staaet noget fremmed og ubehjælpsom
i de uvante Omgivelser. Afgørelsen blev i
øvrigt truffet i Kbhvn, uden at de danske
Delegerede kom til at øve nogen væsentlig
Indflydelse paa den. 1863 valgtes K. til Medlem af
Rigsdagens Landsting for Kbhvn og bevarede
denne Plads ogsaa i den reviderede Grundlovs
Landsting, i hvilket han i en lang Aarrække
spillede en Førerrolle og med stor Iver og
Dygtighed deltog i Lovgivningsarbejdet. I
Forbindelse hermed maa ogsaa nævnes hans store
Arbejde i forsk. Regeringskommissioner,
navnlig i Forsvarskommissionen og i
Proceskommissionen, hvis Formand han var. 1870
indtraadte han som Justitsminister i Ministeriet
Holstein, men ombyttede ved Fenger’s
Fratræden Juli 1872 denne Portefeuille med
Finansministeriets. K. forberedte som Justitsminister
den isl. Forfatningsreform, og som
Finansminister gennemførte han den skandinaviske
Møntlov. I Anledning af den Transaktion, han
foretog ved Bortsalg af Marmorkirken og
tilstødende Grunde, blev han senere sat under
Anklage for Rigsretten, men frikendtes af denne.
Juni 1874 fratraadte han tillige med det øvrige
Ministerium. Under det Estrup’ske Ministerium
vedblev K. endnu i nogle Aar at bevare sin
ledende Indflydelse i Landstinget; men da efter
1880 Konfliktsforholdet mellem Tingene og
mellem Folketing og Regering skærpedes, og der
i Landstingets Højre kom til at raade
Anskuelser m. H. t. provisoriske Finansloves
Anvendelse som Kampmiddel, som K. ikke kunde
billige, traadte han mere i Baggrunden, idet
han uden egl. Kamp lod Ledelsen glide over i
andre Hænder. Det skarpeste Udtryk for det
Modsætningsforhold, hvori Landstingsflertallet
var traadt til sin gl. Leder, gav det ved at
undlade at genvælge ham til Medlem af
Rigsretten. Ved Landstingsvalget 1890 frabad K. sig
Genvalg, og det blev, vistnok med Rette,
udtalt, at han heller næppe havde opnaaet noget
saadant, hvis han havde erklæret sig villig til
at modtage det.
K.’s direkte litterære Virksomhed var ikke
stor, men indirekte har hans personlige
Paavirkning, hans Raad og Opmuntring haft en
stor Bet. saavel for Danmarks jur. som for dets
hist. og statsvidenskabelige Litt. I en Aarrække
var han saaledes Formand for den danske hist.
Forening. Hans overordentlige Kundskabsfylde
og Tankerigdom og hans sjældne Evne til at
samle forskelligartede Kræfter til Arbejde paa
fælles Opgaver har mere end een Gang baaret
smukke Frugter. I Forbindelse hermed maa
ogsaa nævnes, at K., som var ugift, anvendte
den væsentligste Del af sine Indtægter til
Indkøb af navnlig hist. og rets- og
statsvidenskabelig Litt., og en meget stor Del af hans
betydelige Boganskaffelser kom allerede i hans
Levetid de offentlige Biblioteker til gode. Hans
vækkende og samlende Indflydelse strakte sig
ikke blot til Danmark, men ogsaa til de øvrige
nordiske Lande, og han vedblev lige til sin Død
at staa i levende Forbindelse med saavel
Videnskabsmænd som Politikere fra Norge og
Sverige, en Forbindelse, som afsatte Spor ikke
blot i Litt., men ogsaa i praktiske
fællesnordiske Bestræbelser paa Lovgivningens og andre
Omraader. En smuk Hyldest for hans
vækkende og samlende Arbejde i de nævnte
Retninger ydedes der ham ved de »Smaaskrifter,
tilegnede A. F. K. af nordiske Forfattere«, som
fremragende Forf. fra alle 3 Riger bragte ham
som Festgave paa hans 70-aarige Fødselsdag.
Af stor Bet. for K.’s personlige Liv blev det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
