Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krig (folkeretlig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helhed. Staten er efter denne Opfattelse
berettiget til at bemægtige sig fjendtlige
Statsborgeres Ejendom og forbyde sine egne
Undersaatter at handle med ell. staa i anden
Forbindelse med Privatpersoner i Fjendens Land.
K. ophører med Fredsslutningen, om end
Fjendtlighederne ofte er indstillet forinden ved
Aftale om Vaabenstilstand. — Om Reglerne for
Krigsførelse henvises til Landkrigsret og
Søkrigsret. Se i øvrigt
Fredsslutning, Genf-Konventionen,
Krigserklæring, krigsførende Magt,
Krigsfanger o. a. Specialartikler. (Litt.
findes anført f. Eks. hos Liszt, »Das
Völkerrecht«, 11. Opl. [Berlin 1918], S. 275—289, og
Oppenheim, International Law, 3 Udg.
[London 1921], II, 65 ff.).
G. R.
K.’s Maal er at paatvinge Modstanderen sin
Villie; Midlerne hertil er i første Række
Statens Stridskræfter — Hær, Flaade og
Befæstninger. Modstanderen vil modsætte sig dette
med sin samlede Stridsmagt, hvis
Tilintetgørelse — fysisk ell. moralsk — derfor er den
sikreste Maade, paa hvilken man kan opnaa
K.’s Maal. Store Feltherrer har da ogsaa altid
taget den fjendtlige Hær til Objekt og søgt
snarest at besejre den; Besættelse af vigtigt,
fjendtligt Territorium, f. Eks. Hovedstaden, kan
mulig bringe K. til Afslutning, men
Fremgangsmaaden er ikke altid afgørende. Foruden med
de egl. Stridskræfter vil K. nu ogsaa blive ført
paa de økonomiske Omraader; Overvægt her
vil bidrage til K.’s heldige Afslutning, men
sjældent kunne hidføre denne. K. vil altid
forme sig som Angrebskrig for den ene Part
og Forsvarskrig for den anden. Den, der
griber Offensiven, har store Fordele; han fører
K. ind i Fjendens Land og er Herre over
Initiativet; Planen kan lægges forud og forberedes,
medens Forsvareren, der bliver afhængig af
Angriberens Bevægelser, ofte ikke faar Tid til
at foretage de fornødne Foranstaltninger. Det
gælder om i kortest Tid at være klar til at
begynde Operationerne og helst med overlegne
Kræfter. Fredsorganisationen maa derfor være
en saadan, som tillader den hurtigst mulige
Overgang til Krigsfod; Mobiliseringen og
Kræfternes Sammendragning til det Rum, hvorfra
Bevægelserne skal udgaa, maa være nøje
planlagt og forberedt under Udnyttelse af alle tekn.
Hjælpemidler. Overlegenhed i Tal kan dog ikke
alene afgøre K.’s Udfald; dette afhænger
ogsaa i høj Grad af Troppernes Kvalitet og
Bevæbning, og selv om disse er ens, er den
absolutte Overlegenhed ikke afgørende, men
derimod den relative paa det afgørende Punkt;
om denne opnaas, afhænger af Føringen, og
denne kan ofte bøde paa, hvad der mangler i
Antal og Kvalitet.
Under K. maa der være et vel forberedt
Samarbejde mellem Hær og Flaade, idet
Søkrigen har faaet større og større Bet. Ogsaa
Diplomatiet maa arbejde under K.; thi
vel kaldes K. Politikkens Fortsættelse med
andre Vaaben, men den kræver stadig Samvirken
mellem Feltherren og Udenrigsministeriet,
navnlig for at Diplomaterne kan staa rede til
at ordne Forholdene ved K.’s Slutning, hvilket
næppe kan siges at have været Tilfældet for
Verdenskrigen. Efter sit mindre ell. mere
stationære Præg vil K. være
Bevægelseskrig ell. Stillingskrig om forberedte
Stillinger; en særlig Art af sidstnævnte er
Fæstningskrig (s. d.).
Medens K.’s Maal og Grundsætningerne for
dens Førelse altid har været og altid vil blive
de samme, har Stridskræfterne og
Kampmaaden forandret sig med de skiftende Tider.
Bevæbning og Udrustning har fulgt Udviklingen af
Teknikken, som mere og mere er taget i K.’s
Tjeneste, ogsaa for at spare paa
Menneskematerialet, hvad Verdenskrigen fuldt ud har
vist: de store Opfindelser, som f. Eks. Krudtet,
Jernbaner, Dampskibe, Telegraf, Telefon,
Automobiler, Luftfartøjer, Undervandsbaade, er
straks blevne anvendte i K. og har ændret
Krigskunsten.
Størrelsen af Hærene er vokset efter
en uhyre Maalestok. Store Styrker opbødes
undertiden i Oldtiden, saaledes under Persernes
K. med Alexander den Store og under Cæsar;
Korstogene og Tyrkernes Erobringskrige satte
ogsaa store Masser i Bevægelse — alt dog
sjældent over c. 200000 Mand. Middelalderens og
den nyere Tids hvervede Hære var af Hensyn
til Bekostningen forholdsvis smaa; de naaede
under Østerrigs sidste Tyrkerkrig under Josef
II forbigaaende c. 300000 Mand. I 19. Aarh.
vokser Styrkerne; Grunden hertil lægges, da
Frankrig efter Revolutionen indfører levée en
masse, der senere i saa godt som alle Lande
fulgtes af den alm. Værnepligt. Napoleon
havde 1809 c. 600000 Mand under sig, og det
samme Antal Soldater havde Tyskland 1870—71
paa fjendtligt Territorium. Disse Tal er dog
langt overfløjede under Verdenskrigen.
Nøjagtige Tal kendes ikke, navnlig ikke for
Ruslands Vedk., men det efterfølgende giver
talende Holdepunkter: Frankrig mobiliserede
straks ved K.’s Beg. c. 4 Mill. Mand; ved K.’s
Slutning var Styrken c. 5 1/2 Mill.; for
Tysklands Vedk. er de tilsvarende Tal c. 4 1/2 Mill.
og c. 8 Mill.; England maatte som bekendt
efterhaanden gaa over til alm. Værnepligt og
havde ved Slutn. af 1917 en Hær paa c. 8 Mill.,
hvoraf 4 Mill. var Kontingent fra Kolonier og
Dominions; Italien havde under hele K.
c. 5 Mill. Mand under Vaaben, medens
Belgien i alt har mobiliseret c. 380000 Mand —
med andre Ord: af samtlige mandlige Indb.
blev der under K. indkaldt i Tyskland 35 %,
i Østerrig-Ungarn 35 %, i England 26 %, i
Frankrig 36 %, i Italien 29 % og i
Smaastaterne 20—30 %.
Af Slagene i 19. Aarh. er Leipzig og
Königgrätz de største, i hvilke over 400000
Mand deltog. I den russ.-jap. Krig 1904—05
kæmpede c. 630000 Mand ved Mukden, og i
Verdenskrigen talte Slaget ved Marne 1914 c.
1 Mill. Mand og førtes paa en Front af c. 300
km, kun muligt som Følge af Nutidens
Hjælpemidler til at holde Forbindelse vedlige.
Fortidens K. var af forholdsvis lang Varighed,
og om end Varigheden af K. i 19. Aarh. ikke
var aftaget paafaldende, var det dog en alm.
Tro, at nyere K., trods den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
