- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
659

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krig (folkeretlig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modstandskraft, der ligger i de uhyre Krigsmidler, ikke
kunde vare længe p. Gr. a. Vanskeligheden ved
at underbringe og forpleje de store Hærmasser,
og det overvældende økonomiske Tryk,
Krigstilstanden vilde udøve paa de krigsførende
Lande; Verdenskrigen har imidlertid vist, at
denne Teori ikke slog til. Slagets Varighed er
som Regel blevet forlænget; dette skyldes den
Kampmaade, der er fremstaaet ved de
forbedrede Skydevaaben, som tillader at begynde
Kampen paa lang Afstand og gør den ganske
anderledes sejg i Modsætning til tidligere, hvor
det hurtigt kom til den afgørende Nærkamp
med de blanke Vaaben; medens man i 19. Aarh.
afgjorde et stort Slag paa 1 Dag, ser man i
Verdenskrigen Marne-Slaget 1914 vare 6 Dage,
og de store Gennembrudsforsøg under
Stillingskampen ofte i Uger.

Hvad angaar Tabene ved Fjendens
Vaaben
, da er disse i det hele efterhaanden
blevne mindre, hvilket skyldes dels de nyere
og mere humane Vaaben og den ændrede
Kampmaade, dels den forbedrede Organisation af
Sanitetsvæsenet og Lægekunstens Fremskridt.
Eksempelvis skal anføres, at Tabet ved Aspern
udgjorde 38 % af Deltagerne (det højeste Antal
i 19. Aarh.), ved Gravelotte kun 8 % og ved
Mukden 19 % af de deltagende Russere. I K.
1870—71 havde den tyske Hær af Faldne,
Saarede og Savnede i alt et Tab af 11,3 %; i K.
1904—05 var dette for de til K. mobiliserede
Styrker hos Russerne 15,3 % og hos Japanerne
19 %; af Saarede var der 4—6 Gange saa
mange som Faldne, og af de Saarede døde
gennemsnitlig c. 7 % af deres Saar. Tabene
fordeler sig naturligvis højst ulige over
Afdelingerne, og man har set store Afdelinger, der
paa 1 Dag har mistet c. 90 % af deres Styrke.
I ældre Tider var Tabene p. Gr. a. Sygdom
altid langt større end Tabene p. Gr. a.
Fjendens Vaaben; Udviklingen af Sanitetstjenesten
har ogsaa ændret dette Forhold, saa at det
omvendte nu er Tilfældet; 1870—71 havde
Tyskerne saaledes af Faldne og Døde af deres Saar
et Tab paa i alt c. 28300 Mand, medens Antal
Døde p. Gr. a. Sygdom kun var 14900, altsaa
som 2 til 1; 1904—05 var de tilsvarende Tal
hos Russerne 34000 og 9300, altsaa som 3,6 til 1.
I den russ.-jap. K. var Tabene gennemgaaende
større end i 1870—71, hvilket hovedsagelig
skyldes, at den førstnævnte K. i høj Grad var Kamp
om befæstede Stillinger, den sidste derimod
Bevægelseskrig. — For Verdenskrigens Vedk.
foreligger endnu ikke officielle Statistikker, og
der vil vel for Rusland aldrig komme nogen;
men Beregninger er foretagne, og de udviser,
hvad man trods den fortsatte Udvikling af
Sanitetstjenesten maatte vente, nemlig, at den
lange Stillingskrig har gjort Tabene relativt
store. For Frankrigs Vedk. regner man: Faldne
i Kamp 675000, døde af Saar 250000, Savnede
(formentlig Faldne) 225000, døde af Sygdom
175000, i alt 1325000 Mand ell. c. 16 % af den
mobiliserede Styrke; for Tyskland er den
samlede Sum c. 2 Mill, for England c. 800000 og
Italien c. 600000; for de smaa Staters Vedk. har
Tabene været forholdsvis større end de her
anførte. Ved Tallene skal Opmærksomheden
særlig henledes paa, at Antal Døde af Saar er
relativt lille, og at Antal Døde af Sygdom er
saa ringe i Forhold til Tabet ved Fjendens
Vaaben.

Ovf. er anført Teknikkens og de store
Opfindelsers Bet. for K. Der er nævnt
Forbedringer i Bevæbning og Udrustning, men ogsaa
andre Forhold bør omtales lidt nærmere.
Mobiliseringen strakte sig i gl. Dage p. Gr. a.
Fredsorganisationen, og fordi
Kommunikationsmidlerne var saa ufuldstændige, over et betydeligt
Tidsrum; nu spreder Telegraf og Telefon i et
Minimum af Tid Mobiliseringsordren over hele
Landet; en forudlagt Plan for Anvendelsen af
Jernbaner, Dampskibe, Automobiler o. l. træder
straks automatisk i Virksomhed for at føre de
Indkaldte til deres Garnisoner, hvor alt er
forberedt til deres hurtige Udrustning, og de
marchfærdige Afdelinger herfra til
Opmarchrummet. Til Illustration kan flg. tjene: 1870
stod paa tysk Side 20 Dage efter
Mobiliseringens Beg. ikke mindre end 334 Batailloner, 282
Eskadroner og 201 Batterier operationsdygtige
ved den fr. Grænse; uden Jernbaner vilde der
alene til Samlingen af de nævnte Kræfter efter
deres Udrustning være gaaet c. 2 Maaneder,
medens denne nu tilendebragtes paa c. 11 Dage.
Siden da er alle Kommunikationsmidler jo
blevne betydelig forøgede og forbedrede, og
vi ser ved Verdenskrigens Beg. c. 1600000 Mand
tyske Tropper samlede ved den fr. Grænse i
Løbet af c. 14 Dage. Men ikke alene ved K.’s
Beg. spiller alle de moderne
Samfærdselsmidler en Rolle; under K. tillader de, at der
holdes Forbindelse over de udstrakte Fronter og
muliggøres fælles Handling, at Kræfterne
omfordeles — i Verdenskrigen transporteredes
Afdelinger ofte fra Øst- til Vestfronten o. l.; kun
ved dem er det nutildags muligt at fremføre,
hvad der bruges af Forstærkninger,
Forplejning, Ammunition o. s. v., og at føre til
Hjemlandet Fanger, Saarede, ødelagt Materiel o. l.
Jernbaner og Telegrafer har forandret K.’s
Karakter; de har givet Krigsførelsen betydelig
større Hurtighed og Energi.

Som noget særligt, der kom frem under
Verdenskrigen, maa endnu nævnes dens
Indvirkning paa alle økonomiske Omraader. Staterne
maatte drage Omsorg for den civile Befolknings
Forplejning, for at holde Landbrug og Industri
i Gang, for at omlægge Fabrikkers Drift fra
civil til militær o. s. v.; hertil maatte der
afgives Personale af Hærene, hvilket løb op for
Frankrig til over 1 Mill. Mand. Hele denne
Virksomhed maa med fremtidig K. for Øje
planlægges lige saa vel som Stridskræfternes
Mobilisering.

Foruden K.’s alm. Maal: at paatvinge
Fjenden sin Villie, fremstiller der sig i Løbet af
Felttoget utallige mindre Opgaver, ved hvis
Løsning Fjendens Tilintetgørelse ikke er
Hovedsagen, og som løses af mindre Styrker. De
Sammenstød, som herved opstaar, henhører
under den saakaldte lille K.; de forekommer
under Sikringstj ene sten, ved Overfald, Baghold,
Dækning af Arbejder ell. Transporter af forsk.
Art o. s. v. Undertiden træder den lille K.
ganske i den store K.’s Sted, f. Eks. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0689.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free