- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
660

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krig (folkeretlig) - Krig (Søv.) - Krigen for Dronningens Rettigheder - Krigsakademi - Krigsartikler - Krigsassessor - Krigsberedskab - Krigsbesætning - Krigsbroer - Krigsbrug - Krigsbygningskunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjerglande, hvor kun smaa Styrker kan optræde, ell.
naar den ene Part er for svag til at kunne
møde den anden Part i aaben Mark og derfor
ved mindre Kampe i gunstigt Terrain søger at
skade og trætte Modstanderen (Guerilla-K.).
Den lille K. spillede vel tidligere, navnlig i 17.
og 18. Aarh. en betydeligere Rolle end nu, men
der vil dog altid være Felter, paa hvilke den
kan være af god Virkning.

Spørger man nu, hvorledes K. vil forme sig
i Fremtiden, maa man foreløbig sige, at
Forholdene endnu ikke er afklarede, navnlig
ikke Spørgsmaalene om Folkenes Forbund og
Rustningernes Indskrænkning; men at intet
tyder paa, at en fremtidig K. ikke vil blive ført
med samme Kraft og Hensynsløshed som
Verdenskrigen; man gør sikkert bedst i at anlægge
sine Beregninger og Forberedelser paa, at de
endog øges, og trods Udgifterne være forberedt
og ikke sætte for megen Lid til Traktater o. l.;
thi en virkelig Hær og Flaade kan ikke
improviseres.
E. C.

Krig (Søv.), et Krumtømmer, der
forbinder Forstavnen til Kølen. Yderkrig, et
Tømmer, der boltes fast uden paa Forstavnen, og
som fortsættes opefter af Skægget.
C. B-h.

Krigen for Dronningens Rettigheder, se
Devolutionskrigen.

Krigsakademi, se Krigsskole.

Krigsartikler. Efter at den gamle
Folkevæbning og de adelige Ridderbannere ved
Middelalderens Slutning var blevet afløst af
lejede Tropper og Hæren herved fra at være
selve Folket i Vaaben var blevet en selvstændig
Krigerstand, gjorde den ogsaa Fordring paa at
have sin egen standsprivilegerede Retsforfatning.
Og denne Tendens til absolut Afsluttethed over
for Folkets øvrige Retsliv, der gav de første
lejede Troppers paa Middelalderens sociale og
politiske Anskuelser hvilende Retsordning dens
Grundpræg, og som med endnu større Styrke
gjorde sig gældende, efter at Hæren fra Slutn.
af 17. Aarh. var blevet en staaende
Statshær, der af Landsfyrsten bestandig udrustedes
med ny Privilegier og Friheder, fik allerede
fra Beg. af 16. Aarh. sit positive Udtryk i de
saakaldte K. ell. Artikelsbreve, der indeholdt
Bestemmelser om Mandskabets og
Befalingsmændenes indbyrdes Forhold, om Straffen for
begaaede Forbrydelser og om Formerne for
Disciplinens Haandhævelse. De hvervede
Regimenter, der opr. betragtedes som
Regimentsobersternes (Hverveherrernes) private Ejendom
og som udelukkende staaende i deres Tjeneste,
stilledes vel efterhaanden umiddelbart under
Landsfyrstens Befaling. Men med Staten som
saadan stod Hæren kun i Berøring gennem
Landsfyrstens Person som Krigsherre. Soldatens
Indtræden i Regimentet ved
Hvervningskontraktens (Kapitulationens) Oprettelse
udelukkede Gyldigheden af enhver anden Ret end de
Retsregler, der fandtes i det af Landsfyrsten
for Regimentet udstedte Artikelsbrev. Af Bet.
for denne Udvikling var navnlig de i det
tyske Rige af Kejser Maximilian I 1508 for de
nyoprettede »deutsche Landsknechte« givne K.
og de af Maximilian II udstedte K., som paa
Rigsdagen i Speier 1570 ophøjedes til Rigslov,
og som i fl. Henseender betegner et betydeligt
Fremskridt baade i den materielle Strafferet
og i Processen, der i Modsætning til den
borgerlige Strafferetspleje, hvor
Inkvisitionsprincippet allerede ved Midten af 16. Aarh. havde
vundet Indpas, vedblivende, som i den gamle
germanske Militærproces, var mundtlig,
offentlig og akkusatorisk. En videre Udvikling
fik den i K. indeholdte milit. Strafferet ved de
af Gustaf Adolf, paa Grundlag af Maximilian
II’s K., egenhændig udarbejdede K. af 1621,
der med uvæsentlige Ændringer af den store
Kurfyrste 1660—72 blev indførte i den
brandenburgske Hær under Navn af den
brandenburgske Krigsret
og senere blev
antagne af alle protestantiske tyske Stater, og
derefter ogsaa af Danmark og Norge ved
Kristian V’s Krigsartikelsbrev med tilhørende
Krigsretsinstruktion af 9. Marts 1683, der
herhjemme dannede Grundlaget for den militære
Strafferet indtil den milit. Straffelov af 7. Maj
1881 og den milit. Retsplejelov af 1. Oktbr 1919.
Smlg. militær Retspleje.
C. W. W.

Krigsassessor, en dansk Titel, der, hvis
den forundes dens Indehaver med Tilføjelse
af »virkelig«, giver ham Rang som Nr 4 i
8. Rangklasse, ellers som Nr 4 i 9. Klasse.

Krigsberedskab, se Mobilisering.

Krigsbesætning er den Besætning, et
Krigsskib skal have for at være fuldt
kampdygtigt. Under Øvelsesudrustninger har
Skibene som Regel K.; skal Skibet derimod
anvendes til Stations- og Inspektionstjeneste ell.
paa specielle videnskabelige ell. kommercielle
Togter, kan Besætningen være formindsket.
I Skibe i »Krigsberedskab« haves som Regel
ikke K. om Bord, men en mindre Besætning
— Stambesætning.
C. B-h.

Krigsbroer er Broer, som under Krig
bygges udelukkende i militært Øjemed og er
Fællesbetegnelse for Feltbroer (s. d.) og
Nødbroer (s. d.).
Sch. P.

Krigsbrug omfatter forsk. Regler for de
Krigsførendes Optræden under Krig mellem
civiliserede Nationer. Det vilde være ønskeligt —
og der har været gjort meget for — at disse
Folkeretsregler kunde faa Anerkendelse som
absolut bindende; dette er egl. kun Tilfældet
med Genf-Konventionen af 1906 om Forbedring
af Syges og Saaredes Vilkaar ved Hærene i
Krig.

Paa Haag-Konferencen 1907 er Magterne vel
enedes om en Del Konventioner, f. Eks. om
Krigserklæring, om Regler for Krig til Lands
og til Søs, om Neutrales Rettigheder og Pligter,
om Opbringelsesretten under Søkrig, om
Genf-Konventionens Anvendelse paa Søkrig; men
deres Efterfølgelse er kun afhængig af
vedkommende Magts Ratifikation, der jo altid kan
opsiges; i Hovedsagen maa det dog siges, at
Konventionerne følges. Paa Konferencen i
Washington 1922 besluttede Ententemagterne m. fl. ved
Krigs Udbrud at søge at faa Anvendelsen af
giftig Gas som Krigsmiddel forbudt.
E. C.

Krigsbygningskunst omhandler den
ingeniørmæssige Side af Krigskunsten og er Læren
om Anvendelsen af de tekn. Midler, ved Hjælp
af hvilke der skabes de bedste Betingelser for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free