Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigslist - Krigsmagten - Krigsmarch - Krigsmaskiner - Krigsmateriel - Krigsmedaille - Krigsministerium - Krigsmærker - Krigsmærs - Krigsomkostninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man ønsker at overgive sig, naar dette i
Virkeligheden ikke er Tilfældet, Brud paa indgaaet
Vaabenstilstand, uberettiget Anvendelse af
Genf-Flaget til Beskyttelse af Tropper og Train o. s. v.
(B. P. B.). E. C.
Krigsmagten dannes af samtlige til Hæren
og Søværnet hørende Kræfter. Det er dens
Opgave at værge Riget mod dets Fjender samt i
Nødsfald athjælpe Øvrigheden med at holde
den lovlige Orden i Hævd.
(B. P. B.). E. C.
Krigsmarch [-marsj], se March.
Krigsmaskiner er en fælles Betegnelse for
de Maskiner, der i Oldtidens og til Dels i
Middelalderens Krige benyttedes ved Belejring
og Indtagelse af Fæstninger og befæstede
Borge, medens Benævnelsen ikke omfatter de
Beskyttelses- og Ødelæggelsesmidler, der havde
den enkelte Soldats Beskyttelse ell.
Ødelæggelse for Øje. De kan deles i 3 Klasser: 1)
Maskiner til Dækning, 2)
Maskiner til Angreb og 3) Kastemaskiner.
Maskinerne til Dækning, hvortil maa
henregnes alle Indretninger, ved Hjælp af hvilke
Angriberen søgte saa dækket som muligt at
nærme sig Fæstningen og naa helt ind til
dennes Mure, var i Reglen aabne Skærme,
der kørtes frem gennem Terrainet, og bag
hvilke Skytterne dækkede sig, ell.
Stormtage, i Ly af hvilke Stormkolonnerne
rykkede frem mod Murerne og søgte at ødelægge
disse, fylde Gravene o. s. v.
Angrebsmaskinerne, ved Hjælp af hvilke Angriberne søgte at
ødelægge Murene, var de saakaldte
Murborere, stærke Bor til at bore Huller gennem
Murene med, Murbrækkere, jernbeslaaede
Bjælker, der enten hang i Tove i Stilladser ell.
gled paa glatte Underlag og benyttedes til at
støde Breche i Murene med, idet de sattes i
svingende ell. glidende Bevægelse,
Stormhager, der brugtes til at rive Murene ned
med, samt Stormstiger og
Stormbroer, ved Hjælp af hvilke Angriberne kom
op paa Murene, gennem Brecherne ell. over
Gravene. Kastemaskinerne anvendtes til at
udslynge Kugler, Stene, Pile o. l. paa større
Afstande; de almindeligst anvendte
Kastemaskiner var de saakaldte Katapulter og
Ballister. Foruden Navnene Katapulter og
Ballister findes en Mængde andre Navne som f.
Eks. Lithoboler, Palintoner, Entythoner,
Skorpioner, Petroboler, Onagrer, Maskiner, der
dog alle mere eller mindre ligner
Katapulterne og Ballisterne.
H. H.
Krigsmateriel er en fælles Benævnelse for
samtlige Genstande, der kræves til den
feltmæssige Udrustning og Bevæbning af Hær, Flaade
og Fæstninger.
E. C.
Krigsmedaille [-’daljə] er et Erindringstegn,
der ofte uddeles til alle Personer, som har
taget hæderlig Del i et Felttog ell. i et enkelt
Slag. Den fremstilles hyppig af Metallet af
erobret Skyts, gives enten Form af en rund
Mønt (f. Eks. de danske Erindringsmedailler
for de slesvigske Krige) ell. af et Kors og
forsynes med en Inskription. Undertiden faar de
egl. Kombattanter en i Form forsk. K. fra den,
der tildeles Nonkombattanterne; undertiden
bestaar Forskellen i Metallets Art, i
Inskriptionen ell. i Farven af det Baand, hvori den
bæres. Smlg. Medailler.
(B. P. B.). E. C.
Krigsministerium. Det øverste Centralorgan
under Suverænen for Hærens og Landforsvarets
Anliggender kaldes i Danmark som i de fleste
andre europ. Stater »K.«. I Spidsen for det
danske K. staar en Forsvarsminister, der
som saadan tillige er Chef for
Marineministeriet; de to Ministerier er i øvrigt
uafhængige af hinanden. Forsvarsministeren har Sæde
og Stemme i Statsraadet og bærer det fulde
konstitutionelle Ansvar lige over for Rigsdagen.
K. ledes af en Direktør, under hvem sorterer
Sekretariat, Arkiv og 2 Departementer, hvert
inddelt i et Antal Kontorer. I de fleste Stater
er Stillingen som Krigs- og Marineminister ikke
forbundne i samme Person.
Norge har dog som Danmark en
Forsvarsminister (Statsraad); han er Medlem af
Kongens Baad og udøver Administrationen ved
Hjælp af et »Forsvarsdepartement«; dette deles
i Arméstyrelsen og
Marinestyrelsen, hver bestaaende af et Antal Afdelinger.
I alle landmilitære Anliggender er den
kommanderende General Forsvarsdepartementets
nærmeste sagkyndige Raadgiver, og han fører,
assisteret af sin Adjutantur og Chefen for
Generalstaben, den øverste Kommando over
Hæren og Landbefæstningerne.
Sverige har ogsaa en fælles
Forsvarsminister (Statsraad); K. kaldes her
Landtförsvarsdepartementet; det inddeles i
Kancelli, Kommandoekspedition og
Arméförvaltningen, med Departementer for Artilleri,
Fortifikation, Intendantur, Medicinalvæsen og civile
Sager (Regnskabsvæsen o. l.).
E. C.
Krigsmærker, særlige hemmelige Sø- og:
Landmærker, bestemte til Krigsflaadens Brug
under Krigsforhold, hvor de officielle Mærker
er inddraget ell. flyttet.
C. B-h.
Krigsmærs (Søv.), Udbygninger paa
Krigsskibenes Master, der anvendes til
Artillerikommando ell. Observationsplads og derfor er
forsynede med de til denne Tjeneste nødvendige
Instrumenter og Meddelelsesmidler. K.
anvendes ogsaa til Anbringelse af lettere Skyts og
Projektører. Moderne Kamp-Skibe har som
Regel ikke K., da Masterne af forsk. Hensyn
gøres saa smækre som muligt; kun i den
nordamerikanske Flaade anvendes høje
mastelignende Gitterkonstruktioner, der foroven har
K.
C. B-h.
Krigsomkostninger, de økonomiske
Byrder, som Krigens Førelse har forvoldt de
krigsførende Magter. Herunder falder Udgifter ved
den væbnede Magts Underhold og Operationer,
Udgifter til Underhold af Krigsfanger, Tab ved
Ødelæggelse af fast Ejendom og Løsøre, Tab
paaførte Undersaatter, der er bosatte i det
fjendtlige Land, Udgifter til Udredelse af
Invalideforsørgelse og Pensioner, i videre
Forstand overhovedet Tab gennem den af Krigen
flydende Forstyrrelse af Statens økonomiske
Liv. Hvor ikke andet bestemmes i
Fredstraktaten, maa enhver af de krigsførende Magter
selv bære sine K., for saa vidt den ikke under
Krigen har skaffet sig Dækning for dem hos
Modstanderen, men Aftaler om, at den tabende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
