Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsomkostninger - Krigspræmie - Krigspsykose - Krigsraab - Krigsraad - Krigsraad - Krigsret - Krigsræson - Krigssekretær - Krigsskade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Part helt ell. delvis skal bære ogsaa den
sejrendes Omkostninger, træffes ofte i Forbindelse
med Fredsslutningen. Det er dog først siden
Napoleonskrigene, at den Slags Aftaler er
blevet alm., og ogsaa i nyere Fredstraktater
mangler de undertiden. Saaledes betalte Danmark
ikke K. efter Krigene 1848—50 og 1864, og
Bestemmelser om Udredelse af saadanne
Omkostninger fandtes heller ikke i Fredstraktaterne af
1859 (Zürich), 1898 (Paris), 1905 (Portsmouth),
1912 (Lausanne) og 1913 (London, Bukarest,
Konstantinopel og Athen). Før Verdenskrigen
var det, naar Erstatning for K. betingedes,
Reglen, at disse fastsattes til en rund Sum.
Beløbene var opr. ret beskedne, men steg i Løbet
af 19. Aarh. sammen med K.’s Størrelse og
Staternes Evne til at udrede dem. Ganske
overvældende virkede 1871 Tysklands Krav til
Frankrig om Betaling af 5 Milliarder frc.,
hvilket var mere end dobbelt saa meget som
samtlige Krigsskadeserstatninger i Tiden 1795—1871;
man hævdede fra fr. Side, at Beløbet oversteg
de virkelige Omkostninger, og at Kravet var et
Forsøg paa for længere Tid at svække
Frankrig økonomisk. Tysklands Eksempel
efterlignedes 1878 af Rusland, der ogsaa forlangte en
stor Erstatning efter den russ.-tyrk. Krig. Hvor
K. betinges, træffes altid nærmere Aftale om,
hvorledes Afviklingen skal foregaa, og i
Forbindelse hermed forbeholder Sejrherren sig
ofte Ret til at holde Omraader af den besejrede
Stat besat, indtil Betaling har fundet Sted,
saaledes som det f. Eks. skete efter den fr.-tyske
Krig 1870—71. Overfor ganske ny Problemer
m. H. t. Ordningen af Spørgsmaalet om K.
stilledes man efter Verdenskrigen, baade p. Gr. a.
Omkostningernes enorme Størrelse og fordi de
besejrede Stater selv var økonomisk ødelagte
af Krigen. Ved Versaillesfreden 28. Juni 1919
Art. 231 flg. maatte Tyskland forpligte sig til
at erstatte al Skade, som var tilføjet de
allierede og associerede Magters civile Befolkning
samt visse Kategorier af Udgifter for selve
Staterne, saaledes Udgifter til Pensioner og
Erstatninger til de milit. Ofre for Krigen og deres
Efterladte og Udgifter under Krigen til
Understøttelse af de mobiliserede Soldaters Familier.
Det skyldige Beløb skulde fastsættes af en
Kommission, bestaaende af Repræsentanter for
Kreditorstaterne (Commission des Réparations), og
denne Kommission skulde ogsaa bestemme
Tidspunkterne for Erstatningens Betaling og de
nærmere Regler for Afviklingen og udstyredes
i det hele med meget vidtgaaende Beføjelser.
Ang. de mange Vanskeligheder og Forviklinger,
som Gennemførelsen af disse Bestemmelser har
affødt, henvises til Tyskland (»Historie«).
P. J. J.
Krigspræmie, se Krigsforsikring.
Krigspsykose er en Fællesbetegnelse for
en Rk. Sindssygdomme, som opstaar hos
Soldater under Krigstilstand. Nogle af Tilfældene
er vistnok Dementia præcox (s. d.), som har
været til Stede i Forvejen, men viser sig
udpræget, naar Vedkommende kommer under
nye og vanskelige Forhold. Største Delen af
K. er nærmest beslægtede med Hysterien,
det er Sindssygdomme, der opstaar paa
Grundlag af de voldsomme psykiske Chok, Krigen
giver, og som viser sig ved samme
Symptomer som hysteriske Sindssygdomme i Alm.:
Depression, Angstanfald, Taagetilstande,
Hallucinationer.
K. H. K.
Krigsraab er det Raab, med hvilket
Angrebet med det blanke Vaaben ledsages.
Hensigten med dette Raab er at virke
demoraliserende paa Modstanderen og at hæve egne
Troppers Moral. K. har været anvendt til alle lider.
De gl. Grækere raabte saaledes, naar de paa
250 Skridt i Falanksen fældede Lanserne: Atala.
I Middelalderen anvendte man et opgivet
Løsen, Feltskrig ell. Partinavn. I Nutiden er K. i
Danmark og m. a. St. Hurra.
(B. P. B.). E. C.
Krigsraad er en Forsamling af højere
Officerer, som den Højestbefalende lader
sammenkalde for at høre deres Mening vedrørende
Operationerne og maaske tillige om de dem
underlagte Troppers fysiske og moralske
Tilstand. K. var tidligere særdeles alm., men vil
nutildags næppe finde Sted, og store energiske
Feltherrer har aldrig indladt sig paa
Afholdelse af K., men har fuldstændig paa eget
Ansvar søgt at gennemføre deres Hensigt.
Sammenkaldelse af K. tyder enten paa en særdeles
vanskelig Situation ell. paa Mangel paa
Karakterstyrke hos Feltherren.
(B. P. B.). E. C.
Krigsraad. Da der umiddelbart efter
Enevældens Indførelse i Danmark og Norge blev
oprettet et Krigskollegium, blev visse af dets
Medlemmer kaldte K. Dette hørte imidlertid
snart op, men senere har K. været anvendt
som en Titel, der giver Rang i 6. Klasse Nr 5,
dersom den Paagældende tillige har faaet
Prædikat af »virkelig«, men i modsat Fald kun i
7. Klasse Nr 4.
P. J. J.
Krigsret betegner dels den særlige militære
Rettergangsmaade — se milit. Retspleje
—, dels Indbegrebet af samtlige de for de milit.
Forhold saavel under Krigs- som Fredstilstand
gældende Love, Anordninger og Befalinger. Se
Landkrigsret, Luftkrigsret og
Søkrigsret.
C. W. W.
Krigsræson [-ræ’såŋ], fr. nécessité de guerre,
»Krigsnødvendighed«. Det er blevet hævdet, at
Retsreglerne for Krigsførelse maa vige for K.,
naar det af milit. Grunde er nødvendigt at
overtræde dem for at naa et bestemt Maal. De
Krigsførende har imidlertid, som det udtales i
Art. 22 i Haag-Reglementet for Landkrigsførelse
af 18. Oktbr 1907, »ikke ubegrænset Frihed i
Valget af Midler til at skade Fjenden«, men er
bundet af Krigsretsreglerne, selv om der
foreligger en milit. »Nødvendighed« for at
overtræde dem. Er den paagældende Krigsretsregel
begrænset ved Tilføjelsen, »for saa vidt
Omstændighederne tillader det«, overtrædes den
derimod ikke, naar dens Paabud tilsidesættes p.
Gr. a. K.
G. R.
Krigssekretær, i Danmark en Titel, som
giver Rang i 9. Klasse Nr. 9.
Krigsskade. Herved sigtes nærmest til de
de krigsførende Magters Undersaatter — ikke
saa meget selve Staten — ved Krigens Førelse
saavel fra Venners som Fjenders Side tilføjede
Tab og Formuesformindskelser, og man plejer at
skelne mellem den umiddelbare ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
