Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsskib ell. Orlogsskib - Krigsskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indgaar som et meget vigtigt Led i Flaaderne, og
deres Opgaver er talrige, saasom
Efterretningstjeneste, Kamp mod Fjendens lettere
Stridskræfter, Førere for egne lettere Stridskræfter,
Patruljetjeneste, Handelskrig, Konvojering,
Stationstjeneste m. m. De har forholdsvis svær
Armering, høj Fart og stor Aktionsradius,
medens Beskyttelsen er ringe. De moderne Typer
har en Størrelse paa 3—5000 t, Armeringen er
2 svære og indtil 8 lettere Kanoner foruden
Smaaskyts; Farten c. 30 Knob og Besætningen
er paa c. 300 Mand.
Torpedofartøjer er en ret ny K.-Type.
De første var Ro- ell. Dampbaade forsynet med
Stangtorpedoer. Efter den selvbevægende
Torpedos (Whiteheads) Opfindelse byggedes i 1880
de første Torpedobaade, hvis Hovedarmering
var disse Torpedoer. Da dette Vaabens
Rækkevidde — særlig i Beg. — var ret begrænset,
maatte Torpedobaadene gøres forholdsvis smaa
og hurtige for usete at kunne komme ind paa
Skudafstand. De første Baade var kun paa
25—50 t. Udviklingen af saavel Torpedoer som
Fartøjer skred dog rask frem, og for
Tiden haves Torpedofartøjer paa c. 1200 t.
Flg. Hovedtyper haves, nævnt efter Størrelse:
Flotilleledere, Torpedobaadsjagere (Destrojere)
og Torpedobaade. De større Typer anvendes
ogsaa til samme Tjeneste som de lette
Krydsere.
Undervandsbaade er hovedsagelig
Torpedofartøjer, der kan sejle under Vandet.
De fremkom, da det hurtigskydende Skyts
vanskeliggjorde det for Torpedobaadene at komme
paa Skudafstand. 1896 byggedes den første
anvendelige U.-Baad, og omkr. 1900 indførtes
Typen i de fleste Flaader. Deres Størrelse er
vokset fra 100 til 1300 à 2000 t. De anvendes
ogsaa til Mine udlægning, og i England er
Bygningen af Undervandsmonitorer forsøgt.
Ovenn. K. er særlig bestemt til Deltagelse i
egl. Søkamp. Hovedformaalet med deres
Konstruktion og Indretning er at give dem saa stor
Kampkraft (Offensivkraft) som muligt i saa lang
Tid som muligt. Foruden disse Typer haves
en Mængde K. til specielt Brug saasom
Mineudlæggere, Minestrygere, Patruljefartøjer,
Hospitalsskibe, Opmaalingsskibe, Værkstedsskibe,
Bjergningsskibe, Skoleskibe m. fl., hvis
Anvendelse fremgaar af Benævnelsen.
Endelig er i den nyeste Tid tilkommet
Luftfartøjer til Brug for Flaaden, de saakaldte
Hydroplaner ell. Flyvebaade, der
har faaet en udstrakt Anvendelse til
Rekognoscering, Observering, Eftersøgning af
U.-Baade og Minefelter samt til Kamp mod saavel
Overflade- som Undervandsfartøjer ved
Nedkastning af Bomber, samt til Kamp mod
Fjendens Luftfartøjer. Ogsaa styrbare Luftskibe og
Lænkeballoner har fundet Anvendelse til Søs. I
fremtidige Flaader vil Luft-K. komme til at
spille en fremtrædende Rolle.
Kun i de store Sømagters Flaader findes alle
ovenn. K. og i de største Størrelser.
I mindre Flaader anvendes Typer og
Størrelser efter Behov og Landets økonomiske Evne.
Besætningerne bestaar i vore Dage af en
Stamme af særlig dertil uddannede faste
Befalingsmænd og faste Menige, der suppleres
med civile Folk, som Regel værnepligtige. (Se
Artiklerne om de forsk. Landes Flaader samt
om de forsk. K.)
C. B-h.
Krigsskole. K. er Betegnelse for en militær
Fagskole, der enten har til Maal at give
Officersaspiranter den for Udnævnelsen til Officerer
fornødne Uddannelse, ell. tjener til Uddannelse
af Generalstabsofficerer. Af Lande, hvor K.
hører til førstnævnte Art, kan nævnes Norge og
tidligere Tyskland — Generalstabsuddannelsen
finder her St. paa milit. Højskole ell.
Krigsakademi —, medens f. Eks. i Italien og
Frankrig Forholdet er det, at K. er
Generalstabsskoler; i Frankrig benævnes den École militaire
supérieure de guerre. Om K. i Danmark, se
Officersskolen.
E. C.
I Norge uddannes Officerer ved Den kgl.
norske K. i Kria, som blev stiftet, efter
Forslag af kommanderende General, Feltmarskal
Arnold, ved Frederik V’s Reskr. af 15. Decbr
1750. Skolen, som fik Navnet »Den frie
mathematiske Skole«, begyndte sin Virksomhed 1751
med 35 Elever. Økonomiske og andre
Vanskeligheder truede senere Skolen med Undergang,
hvorfra den dog reddedes ved, at det kgl.
norske Generalitets- og Kommissariatskollegium
1768 tog sig af Stiftelsen, som senere udvidedes
paa fl. Maader og navnlig tog sig op under
Ledelse af Generalkrigskommissær P. B. Prydz
(d. 1782). Ved kgl. Resol. af 8. Juni 1798 blev
Skolens Navn ændret til »Det norske militære
Institut«, samtidig med at andre Forandringer
indførtes, bl. a., at der skulde være 50 virkelige
Elever mellem 12 og 18 Aar, alle lønnede og
ansatte som Underofficerer i et af de norske
Regimenter, samt 10 befalende Volontørelever;
Kursus’et blev sat til 6 Aar og Eleverne delte i 3
Klasser. Ved kgl. Resol. af 27. Juli 1804 blev
Instituttets Navn forandret til »Det kgl. norske
Landkadetkorps« og dette igen ved kgl. Resol.
af 8. Aug. 1820 til »Den kgl. norske K.«,
samtidig med at en ny Plan af 19. Septbr. 1820 blev
udfærdiget for Skolen, som nu fik 2 Klasser
(dannende »Det kgl. norske Landkadet-Korps«,
bestaaende af 40 Kadetter, af hvilke indtil 30
fik fri Undervisning og Bidrag til Underhold)
til Uddannelse af Infanteri- og
Kavaleriofficerer, medens en 3. Klasse skulde give den
højere Uddannelse for Artilleri- og
Ingeniørofficerer. Denne Organisation traadte i Kraft fra
1821; den højere 3. Klasse blev igen ophævet
ved kgl. Resol. 14. Febr. 1825, hvorefter »Den
militære Højskole« (s. d.) blev sat i Gang 1826.
Skolens Organisation og Plan har senere
undergaaet mange Forandringer. Den nugældende
Plan er af 1. Apr. 1905, efter denne er Skolen
delt i en nederste Afdeling (delt i 5
Linier efter de forsk. Vaaben), og som i et
etaarigt Kursus uddanner værnepligtige Officerer,
den forbereder desuden til øverste
Afdeling, som i et toaarigt fælles Kursus
uddanner faste Officerer. For at optages i nederste
Afdeling udkræves paa Ingeniør- og
Artillerilinierne, at vedk. er Realstudent ell. Student
med sproglig-hist. Artium med Tillægsprøve;
paa Kavaleri- og Infanterilinierne optages
Studenter af hvilken som helst Artinmslinie samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
