- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsskole - Krigsskueplads - Krigsspil - Krigstilstand - Krigstjeneste - Krigstribun - Krigsvidenskab - Krik (Ladeplads)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udeksaminerede Elever fra Kria’s, Bergens og
Trondhjems Handelsgymnasium og dermed
ligestillede Handelsskoler. Hvorvidt Eksamen fra
uden for Landet liggende tekniske Læreanstalter
ell. Handelsakademier skal tilstede Adgang til
Optagelse i nederste Afdeling, afgøres for hver
enkelt Gang af Forsvarsdepartementet.
Andragende om Optagelse maa være bilagt med
Daabsattest, Attest for moralsk Forhold,
Lægeattest, Eksamenstestimonium og
Gymnastikattest. Ved den nye Hærordning af 1909 blev
Krigsskolen underlagt Chefen for Hærens
Officersskole, som har Oberstsgrad. Den højere
Specialuddannelse kan senere foregaa ved
Højskolen, som har toaarigt Kursus og deles i to
sideordnede Afdelinger: en Generalstabsafdeling
og en Ingeniør- og Artilleriafdeling, hvilken
sidste atter er delt i en Ingeniør- og en
Artillerilinie. Bl. K.’s mange Velgørere maa særlig
nævnes den bekendte Rigmand Bernt Anker,
som 1802 skænkede Skolen sin (af Stiftamtmand
C. H. v. Storm 1760—64 opførte) Bygning, hvor
K.’s Undervisning har foregaaet helt til 1899,
da Stortinget besluttede at sælge Bygningen og
dens i Værdi stegne Tomt. Efter Bernt Anker’s
Død 1805 kom ogsaa hans kostbare Bogsamling
som Gave fra Broderen til K. Dennes samlede
Kapitalformue udgjorde (1900) omtr. 180000 Kr.
(Litt.: D. Hegermann, »Den norske
militære mathematiske Skoles Historie« [Kria 1796];
»Norske Univ.- og Skole-Annaler«, 1. R., I—III;
»Norske Stiftelser«, III, 6 ff.; »Sth. Forh.
1898—99«, VI; Fr. Sinding-Larsen, »Den
norske K.’s Historie i ældre Tid« [1900]).
M. H.

Krigsskueplads, tidligere Krigsteater,
er den bestemte Egn, hvori 2 Hære ell.
Hærdele opererer mod hinanden. Forholdene
medfører ofte, at der samtidig kæmpes paa fl. K.;
man talte saaledes i Verdenskrigen om K. paa
Vestfronten, K. paa Østfronten o. s. v. Ved
Bedømmelse og Valg af K. kommer bl. a.
følgende Forhold i Betragtning:
Kommunikationsforhold, Befolkningens Tæthed og Velstand,
Klimaet, Terrainforholdene og de kunstig anlagte
Befæstninger.
(B. P. B.). E. C.

K. i folkeretlig Forstand er det Omraade,
hvor krigsførende Magter er berettigede til at
udøve Fjendtligheder mod hinanden, nemlig de
krigsførende Magters Landomraade og
Søterritorium, det aabne Hav og Luftrummet derover.
Derimod er det en Retskrænkelse at benytte en
neutral Magts Omraade til K., jfr
Neutralitet. Nogle begrænsede Omraader er
neutraliserede, d. v. s., at Fjendtligheder ikke maa
udøves paa dem, selv om den Stat, i hvilken de
ligger, deltager i Krigen, se
Neutralisering.
G. R.

Krigsspil er Gennemførelse af en militær
Øvelse paa Kortet, ved hvilken Deltagerne er
delte i Partier under en fælles Ledelse. Lederen
giver Ideen til Øvelsen, han modtager
Partiernes Dispositioner og lader dem tilgaa de
Efterretninger, som de i Virkeligheden formodes
efterhaanden at komme i Besiddelse af, og
afgør de eventuelt opstaaende Sammenstød
mellem Partiernes Tropper. Troppeafdelingerne m.
m. fremstilles paa Kortet ved Signaturer af
Metal med forsk. Farve, saaledes at den
gensidige Stilling altid ligger klart fremstillet.

Spillet kan være enten strategisk eller
taktisk. Man har desuden
Fæstnings-K., hvis Maal er Indøvelsen af de Forhold, der
fremkommer under Angreb paa og Forsvar af
Fæstninger, Forplejnings- og
Sanitets-K. til særlig Indøvelse af henh.
Forplejnings- og Sanitetstjenesten, og Sø-K.

Hensigten med K. er at give Befalingsmænd
og Ligestillede Øvelse i Trappeføring,
Generalstabstjeneste og deres særlige Tjenester. K.,
der er opstaaet af det saakaldte Krigsskakspil,
omdannet til Øvelse paa Kortet af den preuss.
Hofsrigsraad v. Reisswitz og hans Søn, er kun
et Surrogat for virkelige Øvelser; men det kan,
naar det ledes paa rette Maade, og navnlig kun
holder sig til, hvad der kan fremstilles paa
Kortet, give et godt Udbytte.
(B. P. B.). E. C.

Krigstilstand, Indbegrebet af de folkeretlige
Retsforhold, der opstaar ved Krigen. K.
begynder ved Krigens Erklæring ell. formløst ved
Fjendtlighedernes Udbrud og ender ved
Fredsslutningen ell. formløst ved Fjendtlighedernes
Ophør uden Afslutning af en Fredstraktat, f.
Eks. ved den ene Parts fuldstændige
Undertvingelse. I en anden Bet. bruges K. om den
Tilstand, der hersker i en Stat, hvis
Forsvarskræfter er sat paa Krigsfod, og hvis civile
Øvrighedsmyndigheder (midlertidig) er
underordnet de Militære.
G. R.

Krigstjeneste. Enhver ved Hæren ell.
Flaaden tjenstgørende Person kan siges at gøre K.,
hvad enten Krigstilstand hersker ell. ikke. Om
Tilvejebringelse af det til K.’s Besørgelse
fornødne Mandskab og Personale, se
Hvervning og Udskrivning.
(C. V. N.). E. C.

Krigstribun, se Tribun.

Krigsvidenskab kaldes de Videnskaber, der
vedrører Krig, Krigsføring og Krigsmidler. Som
saadanne maa først og fremmest nævnes
Taktik, Strategi og Krigshistorie,
dernæst Terrainlære, Militærgeografi,
Befæstningskunst, Vaabenlære,
Sanitets-, Veterinær- og
Forplejningstjeneste o. l., og da Krigen nu ikke
indskrænker sig til de rent milit. Enemærker,
vil K. i den mest udvidede Form gribe ind paa
næsten alle Omraader. En egl. K. i Ordets
strengeste Forstand gives altsaa ikke; det
bliver en Kunst — Krigskunsten — paa
Grundlag af grundigt Kendskab til K. ved
hensigtsmæssig Anvendelse af alle til Raadighed
staaende Midler at søge at løse Krigens
Opgaver, og det er fejlagtigt, naar K. ofte kaldes
Krigskunst.
E. C.

Krik, Ladeplads i det vestlige Nørrejylland,
Thy, Thisted Amt, Refs Herred, Vestervig
Sogn, ligger ved Limfjorden, ved Nordenden
af Nissum Bredning. Ladepladsen har ingen
Havn, men en 220 m lang Bro, ved hvis
Yderende Dybden er 2,5 m, og herfra fører en
afmærket Rende gennem det grundede Farvand.
K. havde 1921 44 Gaarde og Huse med 201
Indb. Der findes Lodseri, Toldklarering,
Statstelefon og Brevsamlingssted; desuden Kro,
Gæstgiveri, Købmandshandel, Bageri og
Pakhuse.
M. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0699.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free