Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kriket - Krikotracheotomi - Krillesyge - Krim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter den store Ulykke, og da samtidig en Del
eng. Ingeniører var beskæftiget her i Landet
og øvede Spillet sammen med Danske, kom
man over Begyndelsesvanskelighederne, og
Spillet vandt sig et fast Hjem paa Sorø
Akademi, hvorfra det af gamle Soranere er spredt
over hele Landet. Nu øves det, særlig i
Jylland, i mangfoldige Skoler og Klubber.
De Redskaber, der anvendes til K., er
to Boldtræer, en Bold og et Sæt
Gærdepinde med Overliggere. Desuden
anvender Kaster og Slaaer Handsker og
Benskinner til Beskyttelse for Hænder, Knæ og
Skinneben. Boldtræet er fladt, paa
Bagsiden let buet, med cylindrisk Skaft, i Alm. af
Spanskrør, der er beviklet med Traad ell.
beklædt med Læder, Gummi ell. Kork. Boldtræet
er ellers af Sølvpoppel. Bolden, der er af
Størrelse som en lille, knyttet Haand, er haard
som en Trækugle og forfærdiget af Læder ell.
Kautsjuk. Gærdet bestaar af tre cylindriske
Træstokke, Gærdepindene, der opstilles ved
hinanden med ringe indbyrdes Afstand, idet de
drives i Jorden. Foroven forenes de med to
løstliggende Pinde, Overliggerne. Spillepladsen
bør være dækket med tæt, kort Græs, stor og
aaben, saa at Bolden frit kan slaas i alle
Retninger. Midt paa Pladsen opstilles de to
Gærder i en indbyrdes Afstand af 20 m, og Banen
afmærkes som paabudt i Lovene.
En Kriketkamp spilles af to Partier med 11
Deltagere i hvert. Det ene Parti er i Marken,
medens det andet Parti sender to Mand ind
til Forsvar for Gærderne. Disse to Mænd,
Slaaerne, skal med Boldtræet forsvare hver
sit Gærde imod Bolden, der af en af
Markspillerne, Kasteren, efter bestemte Regler kastes
imod Gærdet. Under dette Forsvar maa
Slaaeren slaa Bolden langt bort, og hvis han da
kan skifte Gærde med sin Medspiller, før
Bolden af en af Markspillerne er sendt ind til
Gærdet, og dette slaas ned med Bolden, faar
Partiet et Point. Ofte kan man paa et Slag
faa flere Points, idet man skifter, saa ofte man
kan. Hver Gang et Gærde »falder«, hvilket kan
ske paa en halv Snes Maader, »kastet ud«,
»stokket uds«, »løbet ud«, »grebet ud« o. s. v.,
gaar den uheldige Slaaer ud, og erstattes af
den flg. paa Partiet. Naar ti af Spillerne paa
denne Maade har været inde ved Gærdet,
saaledes at der kun er een igen, er Partiet ude,
hvorefter det gaar i Marken, og Modpartiet
gaar til Gærdet. Det Parti, der i to Omgange,
Halvlege, faar flest Points, har vundet
Kampen. (Litt.: I. Werfel, »Nyeste Samling af
gymnastiske Lege« [Kbhvn 1801]; Steel og
Lyttelton, Cricket [London 1893]; Dr.
Schnell, »Handbuch der Ballspiele«
[Leipzig 1899]; The Encyclopaedia Britannica [1910];
The Encyclopaedia of Sport and Games, by the
Earl of Suffolk and Berkshire [London 1911];
Fr. Knudsen, »Pind« [»Danske Studier«,
1920]).
Fr. K.
Krikotracheotomi [-ke-] (gr.), en
Modifikation af Trakeotomien. Forskellen bestaar
i, at ved K. lægges Luftrørssnittet saa langt
oppe, at den nederste Ring af Strubehovedet
(Ringbrusken) gennemskæres.
V. Sch.
Krillesyge, d. s. s. Ergotisme.
Krim [krim], Krym, den tauriske Halvø,
25700 km2 stor Halvø paa Ruslands Sydkyst,
der skyder sig ud i det Sorte Hav og derved
danner det Asovske Hav. Forbindelsen med
Fastlandet sker ved den kun 5—7 km brede
Tange Perekop, der adskiller den
karkinitiske Bugt (det døde Hav) mod V. fra
Sivasch (det raadne Hav) mod Ø. Mod SØ.
afsættes den store Halvø ved Kertsch, der
lukker for det asovske Hav mod S. Denne Halvø
sender mod NV. den lange, smalle Landtunge
ved Arabat, som skiller Bugten. Sivasch med
dens mærkelige stillestaaende og stærkt
saltholdige Vand fra det aabne, asovske Hav. Kysten
danner en Mængde Bugter med mere ell. mindre
gode Havne, som dog alle kun har lokal Bet.;
paa Vestkysten ligger saaledes ved den store
Kalamita-Bugt Havnene Eupatoria og
Sewastopol, samt i en Bugt længere mod S. Balaklawa.
Paa Sydøstkysten ligger ved Feodossija- eller
Kaffa-Bugten Byen af s. N. SØ. for denne
ledsages Kysten paa en Strækning af 170 km i en
Afstand af 2—9 km af de tauriske
Bjerge. Disse er unge Foldebjerge, der omfatter
fl. parallelle, ofte skovklædte Kæder, der
adskilles ved frugtbare Dale. Bjergene bestaar mod N.
af Tertiær- og Kridtdannelser, medens der mod
S. ogsaa findes Jura, hvorover fl.
Trachytbjerge hæver sig. Hovedkæden er
Jaïla-Dagh (ɔ: Alpegræsgarigenes Bjerge), som i
Roman Kosch (Orman Kosch) naar 1543 m og i
Tschatyr Dagh 1520 m. Med en stejl og
sønderrevet Rand sænker Bjergene sig mod Havet,
men mod N. danner nogle lave Kalkhøjderygge
Overgangen fra de smukke Bjergegne, hvor
Mark, Haver og Skov veksler med Græsgange
til den tørre og træløse krimske Steppe, som
udgør c. 75 % af K.’s Areal. Denne Steppe,
som bestaar af løssdækkede, sentertiære Lag,
egner sig næsten kun til Kvægavl. Vandløbene er
ikke store; de fleste udspringer paa Bjergenes
Nordside og er i deres øvre Løb vilde
Bjergbække med talrige Vandfald; de strømmer
derpaa gennem større Dale med rig Kultur i
Bakkelandet, men er i deres nedre Løb, efter
at de har gennembrudt Kalkbjergene, langsomt
flydende Steppefloder; de betydeligste er:
Salghir med Karasu, Alma, Katscha, Belbek og
Tschernaja Reetschka. Klimaet er meget forsk.
paa de to Sider af Bjergene, navnlig i
Vintertiden, idet disse danner en Skranke for de
kolde nordlige Vinde; medens derfor Steppen har
en ægte russ. Fastlandsvinter og er fuldstændig
snedækt, har Sydskraaningerne ud imod det
sorte Hav et dejligt mildt Klima, der minder om
Syditaliens, hvorfor de russ. Rigmænd har valgt
denne Egn til deres Yndlingsopholdssted. Til
Illustration af denne klimatiske Modsætning kan
anføres, at Simferopol N. f. Bjergene har
Gennemsnitstemp. for Jan. ÷ 0,8° og for Juli 20,8°,
medens Vinterkurstedet Jalta paa Sydkysten
har Jan. + 3,5° og Juli 24,2°. Floraen er her en
rig Middelhavsflora med Vin, Oranger, Mandler,
Figen og desuden Oliven, der dog ingen Bet.
har her. Denne yppige Planteverden sammen
med de talrige pragtfulde Villaer, gl.
Fæstninger og Ruiner fra Fortiden, Klostre og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
